mandag den 10. oktober 2016

Første morgen fyldt med regnvejr

Overskriften siger lidt sig selv. Da dørene blev åbnet 7:30, så væltede det ned med vand fra oven, men det væltede så tilgængæld også med fugle fra krat til krat. Mængder af drosler røg op alle vejene, og man kunne næsten ikke gå 2 meter før der røg 10 mere op. Vi aftalte at vi rykkede det en time, og ville se på vejret der. Vejret var aftaget lidt, så vi smed 5 net op. Vi kunne hurtig konstatere, at der var mega mange fugle. De første 50 minutter, inden vi lukkede pga. regn, fangede vi 80 fugle. Primært solsort, rødhals og fuglekonge. Klokken 10:00 åbnede vi samme 5 net igen, og holdte det åbent til 11:00, hvor vi igen blev nødt til at lukke grundet regn. Fuglene forsatte med at vælte ind, og vi kom helt op på 190 fugle for i dag, hvilket er ret pænt. Der hoppede der sig lige 2 nye mærkearter til mig sig ind, nemlig sortmejse og dompap !!!! Vi havde så travlt, så fik desværre ingen billeder af dem, hvilket jeg på nuværende tidspunkt irriterer mig lidt.
I dag ankom Michael Borregaard, som skal lære at tage fugle ud af nettet et par dage. Så vi smed nettene op igen ved 14:00 tiden, så han også kunne se hvordan det foregår. Fuglene blev bare ved med at vælte ind, selvom det bare var de samme arter. Indtil jeg kom gående hen mod hx, hvor en stor grålig fugl fylder nederste fag. Fra gang til løb blev igangsat, og sprang næsten over den. En rigtig sjov 1k ringdue var en realitet, og jeg kunne glædes over at måtte mærke den. En stærk, men ganske sjov fugl. I næste net hang der sørme endnu en ny mærkeart, i form af en stor gråsisken. Så kan man heller ikke forlange mere, 4 nye mærkearter på en dag. Det er længe siden jeg har prøvet det :)
Nettene blev lukket klokken 16:00, og vi talte det hele op til 301 nye mærkninger i dag. Det er ganske fint. Det blev fejret sammen med nogle lokale over en øl, og en god snak. Jeg besluttede mig 16:30, at gå mig en lille runde på øen, da jeg jo ikke kommer særlig meget rundt grundet mærkningen. Et par dværgmåger lå ude langs græsholm, og 2 store tornskader havde gjort sin ankomst til øen. På fodboldbanen var der gæs kom sammen, hvor 1 sædgås, 1 blisgås og 6 bramgæs hyggede sig, de havde også besøg af en masse finker, en enkelt vibe og nogle engpibere. Droslerne væltede rundt, og var ret svære at holde styr på, men jeg fik da tjekkede et par stykker. Skovsneppen blev set overflyvende et par gange, trådt op af Hans Ole op til flere gange, der er måske 3-4 stykker på øen. Nu har jeg fået en verdensklasse portion aftensmad (Yoghurt med mysli), og er så småt på vej i seng. Dagen har været ganske fin, men vejret kan der altså godt klages over. Kan høre det blæser pænt meget, så det bliver nok en rigtig kold nat på loftet ;)
I får lige et par billeder af dagens mærkninger. Sangdrossel, stor gråsisken og halemejse.
 

1 kommentar: