lørdag den 22. oktober 2016

Dag 8: Svinoy med Silas og René og Philip på Fugloy

Vi havde om bord på båden aftalt indbyrdes, at to tog til Fugloy og to tog til Svínoy. Mig og Silas tog til Svínoy, hvor vi regnede med at feje de andre af banen, og finde et megahit.
Da vi ankom regnede det og blæste, så håbet svandt stille og roligt ind, men der gik ikke lang tid, før Silas hører noget, som lyder, som en Storpiber. Jeg hørte den ikke, så vi forsatte ad asfaltvejen mod bygden. Da vi nåede halvvejs udenfor en farm, forklarede Silas, at den var temmelig god for pibere og værlinge, og det var der, han havde haft pechorapiber. Da vi lige havde passeret stedet, vendte jeg mig om og tjekkede pælene, da jeg ser en kraftig og lang halet fugl, der sætter sig på en af pælene. Første tanke er i retning af en Gulspurv eller anden kraftig Emberiza, men den letter og viser sig som en kraftig, langhalet fugl der tager kraftfulde vingeslag og flyver væk i dybe buer. Jeg melder ud "Storpiber" og Silas ser den i et spiltsekund, og vi begge mister den. jeg forsøger så at eftersøge den, hvilket kun giver to sjaggere, engpiber, sanglærker og en dyb rift i min hånd. Det er 4 fund for Færøerne, men under eftersøgningen får vi så en granat af en besked fra René og Philip "Mulig Pechorapiber med billeder" bum, gg wp fra deres side af. Vi forsætter så og venter i spænding og glæder os til at se billederne. Vi forsætter ned til bygden, men regnen besværliggøre yderlig birding, så vi blev inviterede på kaffe og kage hos nogen af øboerne. Efter vi havde været hos dem, forsatte vi så i det nu tørre vejr, og forsatte, men vi fandt intet. Generelt kan dagen opsummeres med Stor Kobbersneppe 1k, Storpiber, Sibirisk Gransanger og Gærdesanger, som de bedste arter. Ellers havde vi 15-20 munke, 4 gransangere, 1 kvækerfinke, 1 bogfinke, 3 fuglekonger, 3 vindrosler, 2 sjaggere og 3 sanglærker. En ø med massere potentiale, hvilket storpiberen viste! Nå ja, så fandt de andre og Dværgværling på Fugloy...

Da René og Philip ankom til Fugloy, nærmere Kirkja, fandt de hurtigt en ny turart, Bysvale. Fuglen fouragerede mellem klipperne, og der blev taget fine billeder af fuglen. I byen blev der ellers fundet 15 Munke, 3 Gransangere, 8 Sanglærker og en Gærdesanger af østlig race. De havde besluttet sig for at gå ad landevejen til Hattarvik, da dette er Færøernes østligste Bygd, og i teorien den første bygd som fuglene ser, når de kommer fra øst. På vejen der hen, stoppede de ved en lade, hvor René fik øje på en meget lys piber, med tydelige rygstriber og kraftigt øjenbryn, Pechorapiber blev der med det samme tænkt. De fik billeder af fuglen, men den forsvandt desværre. En sky omklamrede øen, så turen til bygden gav ingen andre fugle.
I Hattervik, var der overraskende få fugle. 5 Munke, 2 Gransangere, en Sangdrossel og flere Skærpibere. Dog fik vi lidt en overraskelse, da en teckværling fløj over hovedet på dem, som kort satte sig på et trådhegn, Dværgværling! Philip fik hurtigt taget 3 dokufotos af fuglen, som 10 sekunder efter at den havde landet, stak ad helvedes til! De trampede efter fuglen, men fandt den aldrig. Stadig en fed fugl, og ny VP for dem begge.
På vejen tilbage så de 2 Canadagæs. som tilsyneladende var vilde, 15 Vindrossler, sammen med en leucistisk Vindrossel, med helt hvide vinger, og sorte håndsvingfjer. Piberen fik også et skud til, og blev desværre bestemt til en meget lys engpiber. En ellers meget god dag på Fugloy må man sige.


Dværgværlimg - Hattarvik @Philip Elbek

Dværgværlimg - Hattarvik @Philip Elbek

Dværgværlimg - Hattarvik @Philip Elbek
Bysvale 1k - Kirkja @Philip Elbek

Engpiber - på vej til Hattarvik @Philip Elbek

Samme engpiber - på vej til Kirkja @René Rørbæk

Gærdesanger østlig race - Kirkja @Philip Elbek

Dag 7 - Så går turen Nordpå

Vi stod tidligt op i Søderoy for at nå færgen tilbage til Thorshavn. Planen var at nå op nord på, for at se om det kunne bringe noget mere til turlisten. Vi ankom i Thorshavn klokken 9, og kørte straks nordpå. Vi stoppede i Hvalvik, da der var set Silkehejre og Brun Løvsanger nogen dage før. Stoppet gav en broget fluesnapper, gransanger, fuglekonger og såmænd en Silkehejre, som kort efter fløj væk og viste sine grønlige fødder.
Vi kørte videre, og besluttede os for at køre til Kunoy, hvor Silas havde set en Vestlig Bjergløvsanger. Da vi ankom til plantagen, hvor fuglen var set, gik der ikke mere end 10 sekunder, før Philip fik øje på en meget bleg phyl, som sad i et buskads overfor plantagen. Rene og Ragnar fik hurtigt kikkerten på den, og det var en stensikker Vestlig Bjergløvsanger. Den forsvandt dog kort efter ind i plantagen. Vi genfandt den hurtigt, og den sad kort efter samme sted som vi fandt den. Vi var også så heldige at høre fuglen kalde, hvilket gav en god afslutningen på en fed fugleoplevelse for os alle.
Vi mødte Silas kort efter, hvor vi derefter kørte til Árnafjørdur. Fra bilen så Ragnar en Stillits der fløj op, hvilket er SU på Færøerne, selvom at der er en del fund af fuglen. Derudover fandt vi Silkehale, Gransanger, Munk, Rødhals og Skærpiber.
Vi kørte derefter til Vidareidi, hvilket er den nordligste Bygd på Færøerne. Her så vi Bramgås, Grå Fluesnapper, 15 Sanglærker, 12 Dobbeltbekkasiner, Sivsanger, Gransangere og Silkehale. Efter at have tjekket det meste at Bygden var det blevet mørkt, og vi havde fået lov til at overnatte hos Silas, så vi kunne bruge hele morgendagen på at tjekke det nordlige område, som nok er et af de mest giftige områder på Færøerne.


Vestlig Bjergløvsanger - Kunoy @Philip Elbek

Vestlig Bjergløvsanger - Kunoy @Philip Elbek

Vestlig Bjergløvsanger - Kunoy @Philip Elbek
Vestlig Bjergløvsanger - Kunoy @René Rørbæk

Vestlig Bjergløvsanger - Kunoy @Philip Elbek

Vestlig Bjergløvsanger - Kunoy @Philip Elbek


Broget Fluesnapper - Hvalvik @René Rørbæk

Silkehejre - Hvalvik @René Rørbæk

Stillits - Arnafjørdur @Philip Elbek


onsdag den 19. oktober 2016

Dag 5:Hit-paraden er gået igang

Idag skulle vi lave hits! Vi stod tidligt op og var ude af døren ved 0830 tiden. Første stop var ved Hov, hvor vi fik høstet dagens første "ok" arter med stenpikker og en ringdue. 
Derefter gik turen til Trongivági, hvor vi fik en flok gråsiskener lige i smasken. De landede i en pilebusk, hvor jeg gennemgik dem. Jeg fandt ret hurtigt en fin hvidsisken 1k, men der blev ingen billeder af den og den fløj ret hurtigt sammen med resten af flokken, en fin fugl med grålig overside et varmt farvet ansigt, relativt kraftige flankestriber ift. en typisk han, men mindre end hos Stor Gråsisken, og i flugten fik lige set en fin lille sukkerknald, der gjorde den relativ nemt at pille ud af flokken... Men jeg var den eneste der fik den at se, så den bliver ikke sendt til SU. Ellers fandt vi ret hurtigt to bryn inde i haven, så der blev stilen lagt for idag. Vi begyndte at tjekke selve plantagen, hvilket gav yderligere to bryn, da den ene kom fra modsatte retning af haven og den anden var kom inde fra plantagen, mens de to fra før stadig kaldte fra haven. På vej ud i bilen, hører jeg et tørt rullende kald, der får mig til at tænke på Misteldrossel, hvor jeg så kalder på de andre. Vi står så og lytter lidt og bliver enig om at det er en misteldrossel og den kommer tættere på, Philip står da også klar med kameraet og får taget nogle ok dokufotos af. Dagens første officielle hit er i hus, da det var 11. fund for Færøerne. 

Vi kører videre mod Hvalba, som er blevet døbt et af de bedste steder på Færøerne for fugle, hvilket gav os lidt forhåbninger. Da vi kom ud på den anden side af tunnellen, var der godt vejr og nede i søen, der lå langs vejen, var der ænder. Vi smed bilen ind til siden og fandt hurtigt en sjov pibeand, der gav lidt associationer til 1k amerikansk pibeand, efter noget tid, gav vi op da den ikke var samarbejdsvillig og de mange urtebede og det høje græs kaldte på os. Vi kørte ind til den nærliggende bygd Nes og jeg spotter så en nordisk lappedykker der flyver, mens jeg kører bil - man kan godt multitaske, men kan ikke anbefales... Vi gik straks igang med at tjekke alle bedene og fandt hurtigt en jernspurv, sibirisk gransanger og en engpiber. Ude på havet, rastede der Islommer, den førnævnte Nordiske Lappedykker og en Havlit. Et yderligere gennemgang af området gav også en fin, sen landsvale over bygden, så det var helt fint. 
Derefter kørte vi ud til Hvalba og derfra gik det hurtigt. vi fik smidt bilen ind på en P-plads, og vi fik udset os det første sted der skulle tjekkes; en strandvold med højt sivgræs, gik igang med at gennemgå det og fandt hurtigt en hvidbrynet løvsanger i græsset, hvilket var et lidt spøjst sted, men viste bare, hvor giftigt det sted var. Luften summede ellers med aktivitet, med overflyvende sanglærker og vindrosler, så da vi endelig kunne rette opmærksomheden, mod et område der bedst kan sammenlignes med en art mini-Grønningen uden buske. Men vi besluttede os lige for at tjekke stranden for fugle, efter vi havde fundet en hvid vipstjert nede i den anden ende af stranden. På vej derned udbryder René at han har en stenpikker, men han kan kun se hovedet, den letter så og efter kortvarig intens forvirring, får vi den bestemt til en af de sjældne bynkefugle. Jeg går lidt der fra og hører kun lidt af der bliver sagt, indtil der bliver råbt "Ragnar, er sortstrubet bynkefugl sjælden på Færøerne?" jeg går hurtigt hen til stedet, og efter meget forvirring, fordi jeg ikke fatter, hvor fuglen sidder, ser jeg den så til sidst, og bum det er sgu en Sibirisk Bynkefugl 1k. Vi gik så ind i den hektiske fase der hedder at fotodokumenterer fuglen, og vi bliver ret hurtige enige om at den ser lidt sjovere ud end den meget lysere Maura, så der skal en masse halebilleder til. Vi ender med at se den pissegodt og få en masse fede billeder, hvor vi så går fra den, glade, men ikke mætte, mens René kalder sig selv for et unikum, hitmager og lign. vi giver ham bare ret, så han kan finde noget mere til os. Vi går ind området vi kalder for mini-grønningen, og vi finder lynhurtigt et bryn og en masse fin drosler. Henover de næste fire timer finder vi: 1 Ringdue, 5 Rørspurve, 2 Sangsvaner, 3 Bryn, 8 Gransangere, 1 Vandrikse, ca. 15 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 2 Fiskehejre der fløj over, 16 Kvækerfinker, ca. 18 Dobbeltbekkasiner, 5 Munke, 12 Sanglærker, 25+ Engpibere og 3 Rødhalse. Selve stranden gav udover Sibirisk Bynkefugl, 6 Store Præstekraver, en kortnæbbet Almindelig Ryle, 1 Islandsk Ryle og nogle stenvendere. Ganske udemærket for en færøsk lokalitet og grundet stedets potential, tjekkede vi alt der røg op! Dagen var ved at gå på hæld, så vi lavede en sidste slutspurt, hvor vi tog til Sandvik, hvilket er den nordligste by på Suduroy. Det gav 2 munke, 1 stenpikker, 4 gransangere, 1 sibirisk gransanger - alle fuglene fouragerede på tanglopper ude på skærerne. Efter det, var det blevet for mørkt til at tjekke andre steder og turen gik tilbage til bopladsen, hvor der blev serveret god fisk og gode øl.

Hip hip hurra for Ihærdighed og Hits
Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Philip Elbek
Hvidbrynet Løvsanger - nr. 1 i Hvalba @Philip Elbek
Hvidbrynet Løvsanger - nr. 2 i Hvalba @Ragnar Smith


Misteldrossel i Tröngivagi -  11. fund for Færøerne @Philip Elbek

Amerikansk Pibeand? Nes @Philip Elbek

Amerikansk Pibeand? Nes @Philip Elbek
Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Ragnar Smith

Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Ragnar Smith

Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Ragnar Smith

Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Ragnar Smith


Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Philip Elbek

Sibirisk Bynkefugl - Hvalba 3. Fund for Færøerne @Philip Elbek

tirsdag den 18. oktober 2016

Dag 4: Ankommet til Suduroy med færge og håb

De næste fire dage kommer til at være knald eller fald for turen, da turens store satsning er guldøen Suduroy. Det er den ø hvor der bliver fundet flest hits og de fleste kender  den nok for Tennessesangeren der blev ringmærket i Sumba. Vi ankom med færgen 1500 og tog direkte til Trongisvagi-plantagen, som vi gennemgik ret så hurtigt, men formåede at se 2 hvidbrynet løvsangere, vindrosler og munke. Uden for plantagen rastede der en dværgfalk på en pæl, det er den eneste rovfugl der yngler oppe på Færøerne. Derefter gik turen til Vági, til min bedstefars hus, hvor der var boller og kakao. Efter proviantering og konversering tog vi ud til en lille sø der hedder Vatn í Vági, nogen kender den, fra da jeg fandt Hjelmskallesluger der. I søen fandt vi dog 1 Hvinand, 4 krikænder, 4 pibeænder og 10 troldænder, et udemærket antal for Færøerne og mon ikke der gemmer sig en amerikaner der imorgen? Ellers fandt vi en ringdue og en stor flok silkehaler og jeg fik fremvist mine fantastiske køreevner, så bare tag det roligt, vi er i mine gode hænder. Ellers stod den på fodboldkamp og god mad. Imorgen hedder et Famjin og Sumba, hvis vi gider, bliver det nok til flere andre lokaliteter. Må gud være med os.

Silkehale fra morgenmadsbordet @Philip Elbek

Mallemuk @Philip Elbek


Storkjove 1k @Philip Elbek

mandag den 17. oktober 2016

Dag 3: Nólsoy: The Munkening

Idag tog vi ud til Nólsoy, en ø der før i tiden har haft fugle, som Grøn Sanger, Blåstjert, Nordsanger, Buskrørsanger og senest i år Lille Rørsanger. Vi ankom med den første båd og der var fyldt med småfugle, fuglekonger og munke der fouragerede på jorden og der var drosler der fes rundt i luften. Med stor spænding gennemgik vi minutiøst alle småfugle ude på et stort græsområde og urtehaverne der var tilknyttet. Denne gennemgange gav tre rørspurve, vindrosler, mange engpibere, 2 sanglærker, 1 stenpikker, en østligt udseendende gransanger, en overflyvende ringdue og en flok kvækerfinker og grønsiskner. Vi tog derefter ind i bygden, hvor der vrimlede med munke, gransangere og fuglekonger.Det var fedt, men vi begyndte at få bange anelser om at der ikke var andet... Under gennemgangen fandt vi en gærdesanger, hvilket skulle vise sig blive den eneste anden sangerart vi fik på turen. Vi forsatte efter længere tid, ad en længere markvej, hvilket gav yderligere flere gransanger, en gærdesanger, en sjagger og flere vindrosler. På havet fik vi en trækkende storkjove. Efter tre gode timer, fyldt med fugle, blev der et major clearout, hvilket gav fire døde timer med vind og regn og munke over det hele. Stille og roligt forsvandt al begejstring og vi gav hen ad vejen op, da regnen satte ind. Jeg formåede at tage tre lure på flere alternative steder, som en kampesten på en mole, en bænk og på en stentrappe. Selvom det var fedt at få flere nye arter på Færø-listen, begyndte vi at undrer os over hvad vi gør forkert, når Silas render rundt og vader i SU-hits, uanset hvad bliver turens helt store satsning turen til Suduroy fra imorgen af til på fredag, hvilket kan blive det der redder turen eller fjerner den sidste motivation. Giver turen ikke noget, står den på øl, netflix og spabad

ssp. Coatsi? @Philip Elbek

Én af rigtig mange munke @Philip Elbek

Rørspurv @Philip Elbek

søndag den 16. oktober 2016

Dag 2 på Færøerne med Ragnar og René - Bryn, Bryn og atter Bryn

Dag 2 på Færøerne med Ragnar og René - Bryn, bryn og atter bryn


Med et lidt snusket vejr på radaren, valgte vi at tage ud for at luske i de nærtliggende landsbyer, for at støve bryn og eventuelt noget mere interessant op. Vores første stop på ruten, var en lille sidevej tæt på Vága lufthavn, med nogle interessante haver. Dette bragte os også dagens første Bryn, som vi fint kunne observere fouragere rundt i en have. Her så vi også et par Munke og de sædvandlige mange Engpibere og Stære, som får én lidt at løfte kikkerten lidt for mange gange. 1 Skærpiber, turens første Ringduer og Sjaggere og en Troldand, passerede os i løbet af den halve time vi brugte på lokaliteten. 
Bagefter kørte vi til Sørvágur, som dagen før havde givet os turens første Bryn. Dog var der ikke det store at hente her, udover en flok på 10 Gråsiskner. På dette tidspunkt var vejret også taget til, og vi ville helst bare køre videre, for at finde lykken andetsteds. 
Vi kørte til Midvargur, som er rigtig godt for småfugle i regnvejr, da fuglene søger ind i den plantage som byen har. Dette viste sig at give pote, da vi efter et par runder i plantagen havde støvet 8 Hvidbrynet løvsangere, en fåtallig Skovpiber, 15 Silkehaler, 7 Fuglekonger, 5 Gransangere og 4 Munke op. En daysaver må man sige! Stranden i Midvargur gav os også 4 Stenvendere og de sædvanlige mågearter. På en græsskråning hørte vi også en Skov-/Tajgapiber, men desværre lykkedes det os ikke at finde fuglen.
Sidste stop på dagen blev Sardavág som gav Havlit, Topskarv og 2 Storskarver, som er fåtallige på Færøerne! Her så vi også 20 Tejster, 1 Bryn og endnu en Sangdrossel, som fouragerede på stenene i en bæk. Meget spøjst at vi finder 2 Sangdrossler 2 dage i træk, da fuglen officielt kun er blevet set 15 gange før. Vi håber dog at vores hits bliver noget andet, end de mest almindelige fugle du kan se hjemme i Danmark. 

Alt i alt en meget god dag, med flere Bryn en Gransangere, hvilket altid er en fed oplevelse. 


- Philip
Hvidbrynet Løvsanger fra Midvargur @Philip Elbek

Hvidbrynet Løvsanger fra Midvargur @Philip Elbek

René er hoar! @Philip Elbek


lørdag den 15. oktober 2016

Dag 1 på Færøerne med René og Philip - Sangdrossel og Hvidbrynet Løvsanger




Sangdrossel. Lige ved og næsten en SU art
 Så gik turen til Færøerne! Vi landede omkring 15-tiden, hvor vi blev hentet af min bedstefar, da besluttede vi os for at tage mod Gásadalur, et ganske smukt sted, men også ok for småfugle. Da vi ankom blev vi mødt med massere af Engpibere og stære. Vi begyndte straks at tjekke grøfter for Locustella og eventuelle værlinge, men det gav kun flere Engpibere og 7 Dobbeltbekkasiner. Mens René og Philip forsatte mod én busk, der lå midt i ingenting, tjekkede jeg bygden. Jeg fik kun presset flere... Engpibere, 2 Gransangere og en Munk ud af det, men de to andre fik fundet to vindrosler og en solsort i bunden af krattet. Det var et så'n relativt ok udbytte. Mens vi stod og talte om hvad vi havde, kom der en drossel i relativ stor højde et godt stykke væk fra, vi havde den i kikkerten og først blev der sagt Vindrossel, men der var et eller andet galt med den. Vi fulgte den indtil den landede på et stengærde, hvor det vidste sig at være Sangdrossel, hvilket er ok, specielt fordi jeg huskede forkert og troede det var en SU-art...
Efter den var fotograferet, tog vi og tjekkede græsområdet videre, hvilket gav to sanglærker, en ret fåtallig fugl heroppe, så det jo fint nok. Ellers gav gennemtjekningen af bygden kun en sibirisk gransanger og nogle lokale gærdesmutter.

Efter vi mente vi havde brugt nok tid der tog mod Sørvági, for et hurtigt tjek, inden vi kørte mod Argir for at få noget aftensmad. Undervejs fandt vi en kortnæbbet gås med en smadret vinge ved vejen. Det lille stop i Sørvági gav 2 Hvidbrynet Løvsangere, en meget sen Broget Fluesnapper 1k og en flok grønsiskner. I mod alle forventning fik Philip måske en ny VP-art i form af to Topskarv, men han er lidt i tvivl.


Broget fluesnapper 1K

Et ud af de 2 bryn fra Sørvági

Bæ dag

Overskriften siger sig selv, og jeg gider ikke skrive verdens længste i dag. Vinden er noget værre lort, og vi kunne kun åbne nogle få net. Rune fangede på første runde en spurvehøg og mærkede den, imens jeg stod og børstede tænder, så den mærkeart mangler jeg endnu. Musvitterne æder stadigvæk alt og alle, og vinden giver dig hovedpine. Ikke nok med det, så røg endnu en af mine blockere i dag, hvor den sibiriske jernspurv blev fundet det abselout værste sted overhovedet. Inde midt i København, amen jesus. Først sortbrynet albatross der vælger at komme tilbage efter et helt år, og skabe sig i Agger Tange. Jomfrutrane, som åbenbart ikke gad at trække væk alligevel. Og nu sørme om ikke den sjældneste af alle kommer tilbage. Nånå, medmenneskelighed er vigtigt, og jeg er glad på vejene af resten af Danmark, men hvor var det dog 3 dejlige dage, hvor jeg havde en art Rolf og Munken ikke havde.....
Lækker mad på slottet, og hygge til klokken 22 stykker. Finish på en elendig dag.

fredag den 14. oktober 2016

Bideren røg squ i

I dag var det ikke blod fra efterladenskaber fra musvitterne, men blod fra min hule hånd. Det kommer vi dog til senere. Vi åbnede garnene igen samme tid som vi plejede, i dag var der dog skyfri himmel, så vi fik en rigtig flot solopgang. De første par runder gav præcis det samme som de foregående dage, men i dag var dog mere stille. Vi besluttede dog at se om P14 og P15 oppe på plateauet kunne stå i denne vind, og sørme om vi ikke skræmte en fin natravn op. Det var dog kun Mikkel og jeg der nåede at nyde den på stenene, før den blev skræmt videre, og fløj mod nordøen. Det er abslout den bedste natravn jeg nogensinde har set, den sad stille i 10 sekunder, og jeg nåede rigtig at se den ordentligt, hvilket jeg er pænt tilfreds med. Desværre røg den ikke i HX, så den mærkningsart har jeg dog til gode. Vi mærkede videre, og det hele gik stille og roligt for sig. Klokken 12 sagde vi farvel til Michael, som smutter hjem til København, også vinkede vi hele flokken af twichere ind på øen. De var jo håbefulde på at se om den Sibiriske Jernspurv stadigvæk kunne gemme sig et sted, eller om der mon gemmer sig en ny et sted. 2 nye på ottenby i dag tyder på, at der sagtens kunne komme en til, og hvis der gør, så vil jeg altså mærke den ;)
Efter dejlig frokost hev vi nettene op igen, men besluttede hurtigt at vi ikke orkede flere musvitter, så vi lukkede S-muren, og åbnede hele plateauet. Jeg fik lov at gå rundt alene, og hygge med lidt med fuglene. Der fik jeg kun hevet 30 nye fugle ind på 2 timer, hvilket også er ganske udemærket, når det allerførste net jeg kom til resulterede i en stor tornskade. Jeg havde hørt mange historier omkring at den kunne bide som ind i helvede, og JA, det kan den skam også. Den fik fat i min højre pegefinger, og den skal lige have et par dage, før den ligner sig selv igen. Det var dog en fed fugl, så glæden overtog smerten. Klokken 17 lukkede vi, og smuttede på kroen, hvor hele banden holdte til. Der blev severet lækker aftensmad, og et par bajere, så kan man vidst ikke klage? 337 nye mærkninger blev det til i dag, hvor musvitten fik 186 af dem. Folk er virkelig chokeret over hvor aggresive de er, og jeg kan stadigvæk ikke fatte, at de prøver på at angribe sangdrossler nu. Fuglekongerne er næsten udrydet fra øen, hvor vi kun fangede 34 fugle i dag !!!
Nu vil jeg smutte op og få noget søvn, så jeg er klar til 15 m/s fra øst i morgen :) Pis......

Her er en pisse fed, men farlig fugl.

torsdag den 13. oktober 2016

Det kun en fugl der skal til

Det er nok svært at beskrive dagen i dag med ord, men skal prøve. Vågnede som normalt klokken 06.30, og kom ned og fik hyggelig morgenmad med varm te sammen med JML. Vi snakkede lidt omkring at der var mange sibiriske jernspurve i omløb, og at han ved guds skyld ikke vil have en til, han vil langt hellere have en sortstrubet jernspurv. Hvilket jeg heller ikke vil klage over, hvis den pludselig hang der. Sune Jepsen kom ind på fuglestationen 10 minutter før vi ville åbne net, og fik startet dagen godt op. Han havde allerede trådt en enkeltbekkasin op, også er dagen ligesom igang. Vi fik åbnet S3, S8, SX, S1, HX, H7, H1 også insiterede Rune på at vi skulle åbne M1, selvom nettet stod et stykke væk. De første mange runder gav nogenlunde det samme som i går, men heldigvis med et mindre antal af musvitter. Gærdesmutter, rødhalse, solsorte, sangdrossler, munke, blåmejser, træløbere og de herlige dompaper kunne vi glæde os over på de første par runder. Det gik rimeligt stærkt, da vi var 4 mærkere og 1 til at notere. Derfor stod Sune, Michael og Mikkel stadigvæk ved H1  omkring klokken 09.31, og pillede de sidste par fugle ud, imens Rune og jeg gik mod det magiske M1. Da vi ankom til nettet så vi, at der sad et par enkelte fugle i nettet. Jeg valgte at gå på den højre side af nettet, og Rune gik venstre. Den allerførste fugl jeg kom til sad i nederste fag, så jeg satte mig per automatik på huk, for at tage, hvad jeg syntes lignede en jernspurv ud af nettet. Jeg undrede mig godt nok over ryggen så lidt gullig ud, men hva fanden tænkte jeg. Jeg nåede lige at vende den om på siden, før den gule øjenbrynstribe bare hamrede sig ind på nethinden af mig, også vidste jeg jo godt hvad klokken havde slået. Fik tilkaldt Rune, imens jeg begyndte at pille den ud, men måtte som X-mærker pænt træde et skridt til side, og overlade fuglen til ham. Så alt Imens han gik stolt op til de andre, med den glædelige nyhed, så fik den kære X-mærker, besked på at tage de resterede fugle ud, hvilket er pænt svært med rystende hænder, og tanken om at Danmarks 2. Sibiriske Jernspurv var i hænderne på Rune. En rødtoppet fuglekonge hang sjovt nok også i nettet, men blev overhovedet ikke skænket en tanke. JML var lidt gnaven, og ville bare gerne have alle nettene lukket ned, så vi kunne nyde fuglen. De blev lukket, og vi mødtes allesammen ved Møllebakken, hvor fuglen blev fotograferet og nydt. Sikke en forløsning, og hold da ferie hvor var den fed. En rigtig fed fugl, som man ikke lige glemmer foreløbigt. Den blev præcis klokken 10.00 sluppet i en have tæt på møllebakken, og røg ned mod SV lavt over muren. Fuglen blev meldt ud og telefonerne begyndte at gløde. Jeg tror stadigvæk, at det ikke helt er gået op for mig, hvad det er som er foregået. Dog gik der ikke mere end et par timer før opmærksomheden gik fra Christiansø til Fanø !! En hvidkindet værling 4. fund for Danmark blev fundet af Kim Fischer over på Fanø, og blev twichet resten af eftermiddagen.
Efter vi havde svævet på den lyserøde sky et stykke tid, valgte vi at åbne nogle net igen. Her var klokken kun 11.00. Mejserne blev ved med at dominere, så vi valgte at lukke allerede klokken 12.00 igen, og jeg ville på kratlusk. Gik direkte til det sted jernspurven var sluppet, men kunne ikke genfinde den. Gik derfor ned på havnen, for at vinke Hans Ole farvel, og derefter gå nord om rundt på øen. Sædgåsen har fået selskab af flere sædgæs, og ser ud til at trives rigtig fint på øen. Et par store tornskader kunne det blive til i dag, udover en gransanger rastende. Når det blæser så sindsygt meget, så gør det ikke kratluksning ligefrem nemmere. Skovsnepperne bliver skræmt op en gang imellem, men kunne altså ikke finde enkeltbekkasinen. Rørspurvene var der også i fine mængder i dag, og den dejlige dompap vrimler stadigvæk overalt. Det er simpelthen så skønt at have dem herover. Efter vi havde klaret indtastning, så åbnede vi nogle net igen omkring klokken 15, samme resultat og samme lukning efter en time. Endnu en tur rundt på øen, hvilket gav en bjerglærke, som jeg "glemte" at melde ud. Hvilket Rune ikke er særlig tilfreds med, da han mangler den som ø-art. Det er åbenbart et hit herover, så det var jo ikke særlig venlig gjort af mig. Måske en lille revanche fra jernspurven af? Han inviterede på kanelsnegle som fejring, og de blev nydt nede på gaden. Vi fejrede at Christiansø havde gjort det igen :) Nu er klokken 22.39, og jeg vil så småt gå smilende i seng. Om 8 timer ca. så sidder jeg her med JML igen og spiser morgenmad, og aner overhovedet ikke hvad morgendagens fugle vil bringe. Også bliver det jo spændende med båden, hvor mange twichere den indeholder :)

I får kun 1 billede, men det er så et billede, som beskriver hele dagen :)

onsdag den 12. oktober 2016

Har man lov til at hade musvitter?

Da jeg stod op havde jeg et fint forhold til musvitter, men nu hvor jeg er på vej i seng, så har jeg et enormt had til dem. Lige fra da vi åbnede de eneste 3 net der kan stå for vinden, væltede det bare ind med musvitter. De blev bare ved og ved med at smadre i nettet, og de slog simpelthen alt ihjel. Fuglekonger, gærdesmutter, munke og endda også sin egen artsfælle. Det værste drab der blev gjort på øen i dag, var på en lille fluesnapper 2k+ hun, som ellers havde været en ny mærkningsart for undertegnede. Den sad lige pludselig i sx med en musvit over sig, og inden vi nåede at reagere og få musvitten væk, så var pulsen på fluen holdt op. Jeg fik dog alligevel lov til at pille min første lille flue ud af nettet, selvom det ikke var med ligeså stor glæde. Mon jeg er heldig at endnu en lille flue finder nettet indenfor den næste 1,5 uge? En stor spurvehøg hun var også inde og ramme nettet, men røg til min skuffelse ud igen. 2 nye mærkearter har derfor forladt mig i dag, men jeg blev ikke helt snydt. En dejlig kvækerfinke overraskede mig på lukkerunden, og fik en fin ring om benet. Da vi fik lukket og talt sammen, så var dagstotalen på 523 nye mærkninger, hvor musvit stod for 301 af dem. En ny rekord for Christiansø !! Vi nåede frem til at der var 1500 musvitter på øen i dag, og har slået den gamle rekord med 1100 musvitter. Lidt komisk, men også ret barsk. De gjorde ikke rigtig plads til andre småfugle i dag. Der lå døde småfugle overalt, med 2-3 musvitter over sig.
Rune Bisp ankom i dag med båden, og gik lige på og hårdt. Dejligt med flere folk, så vi kan få åbnet nogle flere garn, så chancne for sibirisk jernspurv kan stige lidt. Den er også fundet i Tyskland nu, så nu må vi altså lige stramme ballerne sammen i morgen :)
Efter luk gik jeg ned og handlede ind, og det er i hvert fald ikke billligt kan jeg lige hilse og sige. Resten af eftermiddagen blev brugt på kratlusk, hvor jeg kunne konstatere at musvitterne stille og roligt forlod øen. Der er stadigvæk 4 store tornskader på øen, som man overraskes over en gang imellem. Sædgåsen var pp, og det var de 6 bramgæs også. Dompaperne vælter stadigvæk rundt, og man hører dem næsten konstant. Solsort er gået lidt ned, men er der selvfølgelig stadigvæk i stor stil. Sangdrossel skuffede, og det samme med fuglekongen i dag. Skovsneppen bliver ved med at flyve rundt, og jernspurve og rødhalse ses i hvert krat. Det bedste jeg fik kratlusket frem, var nok en husrødstjert, så det må gøres bedre i morgen. Nu har jeg spist en pizzaburger, og er klar til at ligge mig op på loftet til minus 200 grader, og få min søvn.

Her sover jeg i dejlig varme :)             Her er kvækerfinken
 

tirsdag den 11. oktober 2016

Vild dag !!! med samme antal nye mærkearter

13 m/s fra Ø-NØ var ikke ligefrem drømmescenariet for dagen i dag, men fugle er der nok af, så skide være med vinden. Det har været en lang dag, og jeg skal i seng nu, så det bliver et kort blogindlæg i dag. Vi åbnede S8, SX, S1 og HX klokken 07.00, og kunne hurtig mærke, at det var rigeligt. Der var stort set ingen pause, og inden vi så os om, så var klokken 12, og vi ville have noget frokost. Totalen var omkring de 360 fugle, og vi var godt smadret. Her var den store dominans omkring fuglekonger og rødhalse. Efter indtastning og noget mad, så var vi lige pludselig klar til endnu en omgang. Samme net blev åbnet, og wupti så sad der +20 halemejser og +30 musvitter. Vi blev simpelthen ramt af det vildeste mejsetog. Jeg var sygt glad, for fik mærket en masse fugle, og fik i alt 4 nye mærkningsarter, som jeg aldrig har haft i hånden før. Den længe ventet bogfinke hang sørme og ventede på mig, og fik endda lov til at mærke 2 fugle, dog begge hunner, så har min første flotte han til gode. Da vi lukkede og fik talt sammen, så havde vi ramt 628 nye mærkninger i dag, hvilket er ganske vildt. 4 nye mærkearter blev det til for mit vedkommende, og det blev lille gråsisken, vindrossel, bogfinke og engpiber. 4 rødtoppet fuglekonger og en sivsanger blev nok det mest bemærkelsesværdige at berette om i nettene i dag.
Efter vi havde lukket 2. gang, så skulle der kratluskes. En dejlig lang gåtur rundt på øen på cirka 2 timer gav 4 store tornskade, en masse gærdesmutter, en masse jernspurve, en masse halemejser, en skovsneppe, en gransanger, en sædgås, 6 bramgæs mm.. Bare du går 2 meter, så skræmmer du en ny portion fugle op. Det er helt vildt hvor mange fugle der er. 450 gærdesmutter er blevet noteret i dag, og det synes jeg er i underkanten. Du træder næsten på dem, bare du skal ud og tømme blæren.
Nå men70 km herfra er der fanget en sibirsk jernspurv, så vi har store forhåbninger omkring sådan en i morgen. Nu vil jeg drømme om den, også hænger den i det allerførste net i morgen tidlig, aftale? :)


vindrossel og rødtoppet fuglekonge

mandag den 10. oktober 2016

Første morgen fyldt med regnvejr

Overskriften siger lidt sig selv. Da dørene blev åbnet 7:30, så væltede det ned med vand fra oven, men det væltede så tilgængæld også med fugle fra krat til krat. Mængder af drosler røg op alle vejene, og man kunne næsten ikke gå 2 meter før der røg 10 mere op. Vi aftalte at vi rykkede det en time, og ville se på vejret der. Vejret var aftaget lidt, så vi smed 5 net op. Vi kunne hurtig konstatere, at der var mega mange fugle. De første 50 minutter, inden vi lukkede pga. regn, fangede vi 80 fugle. Primært solsort, rødhals og fuglekonge. Klokken 10:00 åbnede vi samme 5 net igen, og holdte det åbent til 11:00, hvor vi igen blev nødt til at lukke grundet regn. Fuglene forsatte med at vælte ind, og vi kom helt op på 190 fugle for i dag, hvilket er ret pænt. Der hoppede der sig lige 2 nye mærkearter til mig sig ind, nemlig sortmejse og dompap !!!! Vi havde så travlt, så fik desværre ingen billeder af dem, hvilket jeg på nuværende tidspunkt irriterer mig lidt.
I dag ankom Michael Borregaard, som skal lære at tage fugle ud af nettet et par dage. Så vi smed nettene op igen ved 14:00 tiden, så han også kunne se hvordan det foregår. Fuglene blev bare ved med at vælte ind, selvom det bare var de samme arter. Indtil jeg kom gående hen mod hx, hvor en stor grålig fugl fylder nederste fag. Fra gang til løb blev igangsat, og sprang næsten over den. En rigtig sjov 1k ringdue var en realitet, og jeg kunne glædes over at måtte mærke den. En stærk, men ganske sjov fugl. I næste net hang der sørme endnu en ny mærkeart, i form af en stor gråsisken. Så kan man heller ikke forlange mere, 4 nye mærkearter på en dag. Det er længe siden jeg har prøvet det :)
Nettene blev lukket klokken 16:00, og vi talte det hele op til 301 nye mærkninger i dag. Det er ganske fint. Det blev fejret sammen med nogle lokale over en øl, og en god snak. Jeg besluttede mig 16:30, at gå mig en lille runde på øen, da jeg jo ikke kommer særlig meget rundt grundet mærkningen. Et par dværgmåger lå ude langs græsholm, og 2 store tornskader havde gjort sin ankomst til øen. På fodboldbanen var der gæs kom sammen, hvor 1 sædgås, 1 blisgås og 6 bramgæs hyggede sig, de havde også besøg af en masse finker, en enkelt vibe og nogle engpibere. Droslerne væltede rundt, og var ret svære at holde styr på, men jeg fik da tjekkede et par stykker. Skovsneppen blev set overflyvende et par gange, trådt op af Hans Ole op til flere gange, der er måske 3-4 stykker på øen. Nu har jeg fået en verdensklasse portion aftensmad (Yoghurt med mysli), og er så småt på vej i seng. Dagen har været ganske fin, men vejret kan der altså godt klages over. Kan høre det blæser pænt meget, så det bliver nok en rigtig kold nat på loftet ;)
I får lige et par billeder af dagens mærkninger. Sangdrossel, stor gråsisken og halemejse.
 

søndag den 9. oktober 2016

Ankomst

Jeg vil prøve at give jer et lille indblik i, hvordan ringmærkning på Christiansø foregår. Jeg er taget herover i dag, og skal være her til 23 oktober, hvilket er en rigtig giftig periode for småfugle. Jens Mikkel Lausten er headringeren, og tog rigtig godt imod mig i dag. En lang rejse blev afsluttet med enorme bølger, så søsygen næsten ikke kunne holdes inde mere. Jeg kom dog helskindet igennem, og til min store lettelse fik jeg et helt værelse for mig selv. Vi bor på stationen, som ligger lige ved Møllebakken. Kort tid efter ankomst fik jeg forklædet på, også bare ud og åbne nogle net. Klokken var godt og vel 12.00, så havde ikke rigtig forventet det store. Jeg mangler dog stadigvæk bogfinke, kvækerfinke, spurvehøg mm som mærkningsarter, så havde måske håbet lidt på en ny art at varme sig på. Jeg blev snydt !!! Ingen nye, men fugle i hvert evig eneste net indtil luk. Jeg ramte cirka 70 fugle på 2 timer, indtil jeg måtte lukke grundet en kæmpe regnbyge kom indover øen. Fuglekonger og rødhalse tog størstedelen af fangsten, og ellers 2 rørspurv, et par munke, gærdesmutte, sangdrossel, solsort og nogle mejser. Vi fik klaret indtastningen omkring 14-15 tiden, og efter det blev jeg simpelthen nødt til at gå min første runde rundt på øen. Der vrimlede med småfugle i krattene, og fik støvet et par gransangere op. Fodboldbanen fik lov til at byde på 6 bramgæs, som nød stilheden. Af andre lidt sjove ting kan nævnes kvækerfinke, gråsisken og sanglærke. I får lige et billede af en rørspurv 1k hun, for ligesom at starte hele bloggen godt op. Jeg smutter nok snart i seng, og glæder mig til en første standartiseret ringmærkning på chrø i morgen.