fredag den 14. oktober 2016

Bideren røg squ i

I dag var det ikke blod fra efterladenskaber fra musvitterne, men blod fra min hule hånd. Det kommer vi dog til senere. Vi åbnede garnene igen samme tid som vi plejede, i dag var der dog skyfri himmel, så vi fik en rigtig flot solopgang. De første par runder gav præcis det samme som de foregående dage, men i dag var dog mere stille. Vi besluttede dog at se om P14 og P15 oppe på plateauet kunne stå i denne vind, og sørme om vi ikke skræmte en fin natravn op. Det var dog kun Mikkel og jeg der nåede at nyde den på stenene, før den blev skræmt videre, og fløj mod nordøen. Det er abslout den bedste natravn jeg nogensinde har set, den sad stille i 10 sekunder, og jeg nåede rigtig at se den ordentligt, hvilket jeg er pænt tilfreds med. Desværre røg den ikke i HX, så den mærkningsart har jeg dog til gode. Vi mærkede videre, og det hele gik stille og roligt for sig. Klokken 12 sagde vi farvel til Michael, som smutter hjem til København, også vinkede vi hele flokken af twichere ind på øen. De var jo håbefulde på at se om den Sibiriske Jernspurv stadigvæk kunne gemme sig et sted, eller om der mon gemmer sig en ny et sted. 2 nye på ottenby i dag tyder på, at der sagtens kunne komme en til, og hvis der gør, så vil jeg altså mærke den ;)
Efter dejlig frokost hev vi nettene op igen, men besluttede hurtigt at vi ikke orkede flere musvitter, så vi lukkede S-muren, og åbnede hele plateauet. Jeg fik lov at gå rundt alene, og hygge med lidt med fuglene. Der fik jeg kun hevet 30 nye fugle ind på 2 timer, hvilket også er ganske udemærket, når det allerførste net jeg kom til resulterede i en stor tornskade. Jeg havde hørt mange historier omkring at den kunne bide som ind i helvede, og JA, det kan den skam også. Den fik fat i min højre pegefinger, og den skal lige have et par dage, før den ligner sig selv igen. Det var dog en fed fugl, så glæden overtog smerten. Klokken 17 lukkede vi, og smuttede på kroen, hvor hele banden holdte til. Der blev severet lækker aftensmad, og et par bajere, så kan man vidst ikke klage? 337 nye mærkninger blev det til i dag, hvor musvitten fik 186 af dem. Folk er virkelig chokeret over hvor aggresive de er, og jeg kan stadigvæk ikke fatte, at de prøver på at angribe sangdrossler nu. Fuglekongerne er næsten udrydet fra øen, hvor vi kun fangede 34 fugle i dag !!!
Nu vil jeg smutte op og få noget søvn, så jeg er klar til 15 m/s fra øst i morgen :) Pis......

Her er en pisse fed, men farlig fugl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar