Efter to måneders pause!

Efter ikke at have været ude at se på fugle siden uge 42 og efter tabet af cirka 3500 billeder, var det på tide at tage en tur til Sorø-sø og omårdet omkring for at prøve at finde nogle siskner og lignende. Jeg tog ned til søen, hvor der var masser af måger og ænder, spændende! Men det gav kun sølvmåge, hættemåge, stormmåge, gråand og blishøne... Jeg gik op af søens bred, hvilket kun gav nogle grønsiskner og bogfinker. Efter at have undret mig over hvad jeg lavede ude i minus temperaturer og hvorfor jeg overhovedet tog afsted, kom der en fed havørn forbi lavt henover mit hovede og forsatte om bag nogle træer, fed oplevelse, meeeeeen uden billeder, øv. Dog fornyede det håbet og i det mindste var der ikke gået koldbrand i mine fingre... endnu.

Jeg tjekkede alle træerne for siskner, og håbede på hvidsiskner, men igen kun grønsiskner. Ellers gav et hurtigt tjek af søen Stor skallesluger, Troldand og Toppet Lappedykker, men ingen af dem indenfor foto-afstand. Da jeg stod og tjekkede søen hørte jeg noget kalde, et enkelt-tonet piv fra træerne, jeg tjekkede det, det viste sig at være en træløber-type, jeg prøvede at komme den på nært hold, men den krøb hele tiden på skygge-siden af træerne, jeg gav lidt op og stillede mig midt på stien, efter fem minutter, der føltes som en time i kulden kom den frem og jeg fik nogle OK billeder.

Korttået Træløber

Mens jeg tog billeder landede der en flok siskner oppe over mig og jeg tjekkede dem, grønsisken, grønsisken, grønsisken, GRÅSISKEN, jeg tjekkede den, det lignede en almindelig Stor Gråsisken og det var det. Efter noget tid kom der to fugle, og dem tjekkede jeg selvfølgelig også, den første fugle: Stor Gråsisken, den anden fugl: Stor Grås... vent, den virker meget lys. Jeg tog nogle halvdårlige billeder, som nok bedst kan vise det jeg så. Efter at have iagttaget dem igennem længere fløj de ind mod Flommen og forsvandt. Den første fugletur i lang tid kastede alligevel lidt af sig. Da jeg så kom hjem bestemte jeg den så til Stor Gråsisken, men er der nogen der er i mod beslutningen så sig endelig til!

Rømø i blæsevejr

Begge Husskader blev fotodokumenteret!

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Med det stærke blæsevejr der har været på det sidste besluttede jeg mig for at tage en tur til Havneby for at se hvad vinden havde båret med sig. Jeg startede med at gå ned langs diget mellem Helm Odde Marsk og Havneby Kog. Vinden var over 10 m/s og vindstødene langt kraftigere, så jeg begyndte at tvivle på at jeg overhovedet ville se noget... I samme øjeblik hører jeg 20 meter længere henne ad stien noget skræppe fra busken og dér sad der 2 Husskader! Nej, det er ikke en joke, jeg blev glad for at se dem. Husskade er ikke særlig almindelig på Rømø, det var min nr. 3 og 4 for øen, så tænk lige over det næste gang i indtaster den i DOFbasen uden kommentar!
Videre nede i kogen stod en hel del gæs og vadefugle, da vanstanden ude i marsken var meget høj. Gæssene blev tjekket igennem, men jeg måtte give op på vadefuglene, fordi vinden rev så meget i scopet. Jeg gik derfor over diget for at tjekke de få fugle der stadig stod i marsken. Min opmærksomhed blev dog hurtigt fanget af en lille klump der kæmpede i de meter-høje bølger lige ud for mig. Allerede inden jeg fik hævet kikkerten var jeg ikke i tvivl om at det var en svømmesneppe, og hvis årstiden ikke allerede havde slået det fast, blev jeg helt sikker på Thorshane da jeg så billedet. Jeg kunne desværre ikke melde fuglen ud da min telefon var løbet tør for strøm...

Fuglen fløj efterfølgende mod nord i retning af Havneby. Jeg prøvede at genfinde den, men det mislykkedes. Jeg blev dog trøstet med en Dværgmåge, der legede i bølgerne ude ved Sylt-færgen.

Uge 42, ungdomslejr.

Ungdomsmedlemmer: Andreas Bennetsen Boe, Anton Herrig Liebermann, Emil Blicher Bjerregård, Jeppe Fonnesbo, Malthe Kvistgård Kristensen, René Worup Rørbæk, Ragnar Smith og Rasmus Momme.

Nu er det jo efterhånden et stykke tid siden, at det har været efterårsferie, men så mange fede fugle på en ungdomslejr, må bare ikke gå i glemmebogen. Jeg vil desuden prøve at proppe så mange billeder i indlæget som muligt så der ikke er nogen tvivl om at DOFungdom faktisk ser det som vi siger at vi ser.
Vi ankom søndag om eftermiddagen, de fleste med offentlig transport og mig i bil. Der var godt med fugle i området trods det sene tidspunkt og vi fik set: Vandrefalk, Dværgfalk, Skærpiber, en sen Digesvale og en fejlfarvet (leucistisk?) Grågås!
Derefter stod den på indkøb, hvor der blev tanket op på feltroulader.

    

Dagen efter startede godt ud, med en del trækkende fugle, heriblandt arterne flere af arterne fra dagen før, plus Bjergvipstjert, Hedelærke og Stor Korsnæb, som var ny art for flere ungdomsmedlemmer inklusiv undertegnede. Her lidt dokufotos fra morgenobsen:

   

Senere på dagen hentede vi så cykler og cyklede til Hvidbjerg Strand for at lære noget om dykænder med Rasmus Strack, der var dog ikke mange fugle på havet, så da der efter noget tid blev meldt Brun Løvsanger fra TDC rykkede alle lige med det samme. Vi fik kræet, men den blev næppe set særlig godt af nogen, men hvem bliver ikke glad for at se en SU-phyl? Jeg kunne personligt ikke få mine hænder ned resten af dagen!

Så blev det mandag, hvor der ikke skete det store, fra morgenobsen kan en Sortgrå Ryle nævnes. Nogle valgte at tage på Grønningen, hvor de fandt en Sølvhejre, som endte med at blive træffets sjældneste fugl fundet af et ungdomsmedlem. Dette hold tog videre ind til Reginevej, hvor Ragnar genfandt den Gransanger ssp. tristis, der tidligere var blevet set på stedet.

Foto: Anton Herrig Liebermann

Foto: Ragnar Smith

Tirsdag startede også meget stille ud og mindede til at starte med meget om mandag, så vi besluttede os for at forlade morgenobsen, hvorefter nogle tog til Grønningen og andre tog til Skallingen. På Skallingen blev en Enkeltbekkasin trådt op, men ellers var der ikke det store. Holdet på Grønningen så bl.a. Agerhøne, Ringdrossel og Sortgrå Ryle. En udmelding om Hvidbrynet Løvsanger på Reginevej, gjorde at alle rykkede hurtigt hjem til Blåvand, fuglen blev genfundet og fotograferet. Den var ny art for flere og selv den afdæmpede nordjyde René trak lidt på smilebåndet! Kort efter blev der meldt Ørkenstenpikker fra hukket, og så var alle på farten igen! René, Anton, Emil og hoppede ind i min bil og de andre fandt lift og cykler. DOFungdom blev de første twitchere på stedet, der kunne nyde den flotte han.

Så blev det onsdag, dagen hvor vi skulle hjem. En del cyklede ind på Reginevej, mens andre luskede i mosen, der blev trådt endnu en Enkeltbekkasin op, pludselig bliver der dog udmeldt en Fuglekongesanger, som fik alle til at vende tilbage til stationen i en trolig fart! Alle fik den at se og det blev den perfekte afslutning på en fantastisk fuglelejr.

Jeg vil på flere af deltagernes vegne sige tak til lederne: Vicky Knudsen, Asger Lykkegård Møldrup og Christian Wodstrup Christiansen. Desuden tak til finderne af alle de fede fugle og de andre som hjalp med at informere DOFungdom om udmeldinger.

For at fælge op på sidste indlæg, har jeg nu fået svar fra Dan Cake: Deres tigerroulade indeholder ikke rigtig tiger, så med mindre man føler sig snydt, kan man blive ved med at spise den med god samvittighed!

Feltroulader, en anmeldelse.

Kakao, marcipan, tiger eller hindbær? Ja, der er mange roulader at vælge imellem når man står i supermarkedet og overvejer hvad man har lyst til på morgenobsen. Dette indlæg vil selvfølgelig forsøge at afdække spørgsmålet: Hvilken en er den bedste? Men dertil skal det også siges at bare fordi en måske er bedre end de andre, kan det være meget trættende at spise den samme mange dage i træk, så følg det kendte kostråde, spis varieret, og prøv en anden roulade end den bedste i ny og næ.
Under det nyligt afholdte felttræf havde jeg heldigvis masser af tid til at afprøve nogle forskellige roulader fra det udvalg man finder i Blåvands Superspar og Superbrugs. Den første der kom med i felten var Nordthys kakaoroulade. En meget god roulade til en længere dag ude, da den simpelthen er for tung til at spise i en omgang. 3/4 dele inde i den ellers velsmagende roulade måtte jeg se mig nødsaget til at smide resten ud da jeg ikke havde nogen måder at gemme den på i felten og på ingen måde var i stand til at færdiggøre den.
Der findes jo som sagt mange varianter af roulader, og mange af dem indeholder frugt. Jeg er personligt ikke fan af dette påfund, og det er jeg ikke ene om, jeg erindrer fra feltrouladens spæde dage, hvordan et ungdomsmedlem smed sin hinbær-roulade efter en anden, da der simpelthen bare ikke var flere, som gad spise af den. Det skal dog siges at disse kan fås i et miniformat, som er yderst velegnet til felten pga. størrelsen! Men der er bare ikke gods nok i seks små roulader til en hel dag i ude, så det kan blive en dyr løsning. Af andre og mere luskede roulader der indeholder frugt, er der marcipanrouladen. Det fremgår ikke af navnet, men kun med småt beskrivelsen at denne indeholder abrikosmarmelade, en substans der har sværget sin tilværelse til at ødelægge gode roulader og fragilitéer. Derfor sørg for at undgå marcipanrouladen!
Til sidst kommer vi til min personlige favorit: Dan Cakes tigerroulade. Jeg afventer p.t. svar fra Dan Cake om hvorvidt den faktisk indeholder tiger, så den kan spises af naturinteresserede med god samvittighed. Det gode ved denne er for det første at den er helt fri for frugt. Overraskende nok kom jeg igennem hele rouladen uden nogen kvalmende følelse til sidst og det er det der gør at selvom den er 5 kr dyrere end de andre, er suverænt den bedste!

Et mere seriøst og fugleorienteret indlæg om uge 42 vil snart følge. I mellem tiden skal det siges at Pandion og andre ornitologiske medier kan føle sig frie til at bruge denne anmeldelse.

Kongeederfugl ved Børstrup Hage - En finderberetning

Kongeederfugl 1K+ F, 23/9 - 2013, Børstrup Hage

Der er gode dage og dårlige dage. 23/9 – 2013, var afgjort en af de bedre. Jeg havde i løbet af weekenden luret lidt på vejrudsigten for mandag. Der var meldt om god NV-vind 11-13 m/s fra morgen til omkring 2-tiden, fra derefter aftagende til 8 m/s, stadig NV-retning, i Gilleleje. Det så godt ud, og tænkte jeg ville tage op og kigge lidt, da jeg regnede med der ville komme lidt kjover og måske en Sodfarvet Skråpe. Inden jeg stod der oppe, blev der meldt om Thorshane ved Korshage, hvilket vidnede om det ville have været rart at stå ved nordkysten hele dagen. Desværre var det som sagt en mandag, og jeg havde et par biologitimer, der lige skulle overstås. Jeg stod derfor først på Børstrup Hage 1040, men heldigvis havde jeg ikke gået glip af andet end en Almindelig Kjove. Det var allerede folk på plads som JiC, JAE, BoP og BJO. Efter min ankomst var det dog ganske død, og der skete nærmest intet. Der gik lidt Fløjlsænder, Alkefugle, enkelt lommer samt et pænt vadefugletræk. Ved 12-tiden er folk dog trætte af den kedelige havobs, så folk går, undtagen BJO og jeg. 1207 sker det så. En mellemstor flok med Ederfugle kommer tæt på land, ca. 100 meter ude, tjekker den igennem, og ser en "Ederfugl-hun", men den er "kraftedeme lille" tænker jeg. Det måtte være en Kongeederfugl hun, men det kunne bare ikke passe, og slet ikke så tidligt. Jeg kan dog kun sammenligne den med hanner, da jeg har fokus forrest i flokken. Kort efter kommer et par hunner op, og ser tydelig sammenligning. Jeg tør næsten ikke sige at der kommer en Kongeederfugl, og fremtvinger noget i retningen af "tjek den der lille Ederfugl i flokken", til BJO. BJO svarer med det samme Kongeederfugl hun. Fuglen lignede en 1K Kongeederfugl hun. Lille "Ederfugl", ikke varmt brun, men helt kold i farven (tyder på 1K), slank bygget fugl, smilet sås(ja så godt kom den!)! Utrolig heldigt smider flokken sig ud for os, og vi ser på den fra 1207-1218. Jeg kradser en feltskitse ned, men det bliver ikke noget ret godt. Herefter flyver den mod vest, og ses ikke mere. Vi har mellemtid meldt den ud på birdcall og birdalarm. JAE fortæller at han tidligere på morgen 730 så en sandsynlig Kongeederfugl hun, men ikke sikker. Han fortæller, at det må den samme som hans, og han føler sig ret sikker nu. Dengang røg den vest, men sås langt ude. Dog er flokken fløjet øst på igen, så at fuglen skulle komme igen, virkede sandsynligt. Et par stykker småtwitchede fuglen, bl.a. JL, men forgæves. Herefter sker der ikke noget specielt, og vinden tog af, så jeg smuttede. Det lignede vitterligt en 1K-fugl, men 1K-fugl i september (tidligt!), er en SU-sag. Den røg i bogen som 1K+, da den nok aldrig ville blive godkendt som 1K-fugl.

(EBB)

Et lille reglsæt jeg har fulgt siden 2007.

Ragnar's Regler for længerevarende feltobs.

#1Spis kun før lysets frembrud og efter mørkets frembrud. Du misser for mange fugle, hvis du gør det i dagslys. Det er kun en luksus du kan tillade dig på trækobs med andre mennesker.

#2 Søvn er overvurderet, læs nogel feltbestemmelsesbøger og tjek dine billeder igennem af den nattergal du fandt i krattet, hvem ved hvad det kunne være?

#3 Din litteratur på en længere varende tur burde bestå af speciallitteratur så du kan bestemme den 1w isabellatornskade fra en turkestantornskade.

#4 Bad er overvurderet, et om ugen er nok.

#5 Er du sulten i dagslyset og ude og kigge fugle, må du maks. spise snickers og cola, alt andet er for opmærksomhedskrævende og du misser den overflyvende braksvale sp.

# 6 Noter skal altid laves når du er sikker på at der ikke er andre fugle tilstede eller der er andre mennesker tilstede der kan dække.

# 7 Aldrig gå imidten af flokken, altid forest eller bagerst, ellers får du aldrig ædlet den Mugimakifluesnapper.

Det er her regler/principper jeg har fulgt i al den tid jeg har set på fugle.

Damklirerne i Nørresø.

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Efter to gange at have dippet Damkliren i Margrethekog, blev jeg meget glad da jeg fik besked om 3 Damklirer i Nørresø. Jeg ville bare ikke misse arten igen! Så jeg kørte med det samme, og glemte derfor SD-kortet til mit kamera i min computer (endnu en gang...), jeg havde heldigvis lært af fejlen og placeret et reserve-kort i tasken. Fuglene var meget lette at finde, og siden skyerne havde taget sig kærligt af varmeflimmeret, kunne det lade sig gøre at få nogle acceptable billeder. Der var desværre ikke mere end to samlet på et sted, så jeg fik ikke alle på en gang. Dog er jeg godt tilfreds da jeg også fik billeder af en af dem sammen med Tinksmed.

Af andre vadefugle var der også: Almindelig, Temmincks og Krumnæbbet Ryle, Sandløber?!, Lille Præstekrave, Dobbeltbekkasin, Brushane, Tinksmed, Hvid- Mudder- og Svaleklire. Og selvfølgelig en Sølvhejre, hvor er de ikke efterhånden?

Hurtig Update - Eilat Birding

Den 27. Juni stod jeg op klokken 0530 GMT+2, for at blive afhentet af den lokale Itai Shanni, som arbejder for Eilat Ringing Center. Forventningerne var ikke SÅ høje da det var sommer og fuglemængden var ikke så stor (Itais ord, ikke mine). Vi satte os i bilen og først på listen var at få checket ørkenfuglene ud, så vi besluttede at køre 40 km nord til en kendt hærfuglelærke-lokalitet. Påvej derop besluttede Itai at vi liiiige skulle checke en anden lærkelokalitet som er et halvkendt sted for Dunn's lærke, Tyknæbbet Lærke og Hærfuglelærke. Da vi nåede derud var der ikke en eneste fugl... Overhovedet. Men efter noget tid bremser Itai op og checker en fugl der spæner rundt foran os. Vi kigger begge på den halvstore beige fugl: Bingo! Hærfuglelærke. Et ret så usædvanligt sommerfund, og til og med en juvenil fugl, forklaringen er at efter at fuglene er flyvefærdige laver de noget der hedder på engelsk: Post-breeding spreading, altså de strejfer rundt omkring for at komme væk fra yngleområderne, hvilket betyder at alt kan ske i sommermånederne i Israel.

Hærfuglelærke

Efter noget tid og en masse billeder af hærfuglelærken, skanner jeg terrænet og ser først en også to rødlige dompaplignende fætre, jeg kalder dem ud og Itai checker dem. "It's not rosefinchs, but it might be Dunn's lark." Yes Dunn's lærke!!!! Men vi skulle se nogle flere kendetegn på den og vi kørte langsomt mod dem, de fløj og viste en markeret midter halefjer: Lille Ørkenlærke, men vi var ikke skuffede, da det er en af de svære og hårde lærkearter at får her om sommeren i Eilat.

Lille Ørkenlærke i de tidlige morgentimer

Efter lærkebonzanaen kørte vi mod Eilat og stoppede ved et lille slambassin, hvor Hættestenpikkere skulle holde til. Da vi nåede derhen, stoppede vi og gik ind til slambassinet, hvor der rastede Sporeviber, Levantbulbuler og en enkel Trænattergal, vi gik lidt rundt mens Yndefuld Prinia sang fra Akacietræerne og Bleg Klippesvale fouragerede rundt omkring os, da jeg får øje på en sort-hvid fugl der flyver henover jorden og sætter sig på noget pigtråd: Hættestenpikker, den viste under hele besøget, sig fra sin bedste side, og der kom flere gode billeder ud af det.

Vi kørte videre derfra tilfredse med udbyttet, hvor vi så får øje på en stor sort-hvid fugl, vi tænker kollektivt: Stork? Vi stopper bilen og får kikkerten på den - Ådselsgrib. Der er 15 par i Israel, hvor tre af dem er i Eilat, fedest maaaaaand! Vi kører videre for at tage hen til en kendt lokalitet for Sodfalk, der er 100 par af dem, alle i Eilat/Negev. På vej derud stopper vi så, da jeg spotter nogle lærker, som raster blandt nogle sten, Ørkenlærke.

Efter et hurtigt kig kører vi videre mod stedet, hvor der for uden også var mulighed for Ørkenhøne, Sinai Rosenfinke og Hvidkronet Stenpikker. Vi når ud til stedet, tre Ørkenlærker er hvad der er... Vi parkerer bilen og går rundt i området mens vi checker bjergene for Sodfalk. Fuldstændigt dødt og fuldstændigt stille, vi går op af en af de utallige wadier der er, men ingen fugle, på vej tilbage til bilen hører han et ørkenhønekald, men ingen fugle at se. Da vi er for enden af wadien ser vi to ørkenhøns sprinte hen af stenene og op af bjerget, det var ret vildt at se en fugl på størrelse med en håndbold løbe op ad en stejl sten(!) lige så let som Mikkel Bello tager 100 meter sprint.
Vi tager tilbage til bilen og checker stederne for eventuelle Sinai finker, og lærker, men ingenting udover en familieflok af ørkenhøns.

Et stykke nede ad vejen kører vi ned af en mindre vej for at finde de Sodfalke som yngler der, sidevejen vi kører ned af er meeeeeget mere fuglerig, med 12 Ørkenlærker, 20+ Ørkenhøns og en enkel Hvidkronet Stenpikker. Vi parkerer for enden af vejen og begynder at checke bjergene om igen for Sodfalke, Itai med skop, mig med min trofaste Leupold. Efter 30 minutters frugtløs søgning spotter jeg en lille mørk falk - Sodfalk, vi får skop på den og det er nok en af de fedeste falke nognesinde. Itai fortæller så at det er meget usædvanligt at den er oppe at flyve så sent på morgenen - klokken var cirka 0800, men de plejer at være aktive ved solopgang og nedgang, ellers raster de i skyggen i flere timer, på nær når noget større end en Palmedue kommer for tæt på territoriet, hvor den så letter for at jage truslen væk.
Vi kører så tilfredse videre mod Northern Beach, hvor vi vil forsøge at genfinde gårdagens 5. fund af Sodfarvet terne, fundet af selvsamme Itai. På vej derhen af en mindre sidevej, ser vi en lys, langhalet fugl, hvor Itai træder bremsen helt i bund - Arabisk Larmdrossel! Fed fugl, men den forsvandt ud i ørken og vi forsatte turen mod Northern Beach. Da vi når derhen, sidder der allerede to andre, den ene Israels svar på Munken og en lokal birder, begge forsøger at genfinde den Sodfarvede Terne, men de havde ikke set den, i forvejen var der en håndfuld Brilleterner og Hvidkindede Terner, mens en Bengalsk Terne patruljerede langs stranden. Itai fortalte at der plejede at være langt flere Bengalske Terner, men den er mere fåtallig nu.

Jeg stiller mig med Itais skop, som den snylter jeg er og forsøger at bidrage med eftersøgningen. Efter at have fundet en ny Bengalsk Terne, skanner jeg mod højre og får øje på en stor mørk fugl, som jeg straks genkender "I have a shearwater here, probably Cory's" De finder den, men vi ser den ikke så godt, den forsvinder ud mod horisonten i gen. Kuhls Skråpe en halvsjælden skråpe som ses i relativ små antal, selvom man kan få et ret højt antal, hvis man tager ud på havet og chummer, hvilket minder mig om at de Kuhls Skråper der ses i Aqaba-bugt er af den atlantiske art, (Cory's/Atlantisk skråpe) og ikke som man ville forvente, middelhavs-arten (Scopolis/Kuhls Skråpe), hvilket er mærkeligt da dem man ser på den israelske middelhavskyst er Scopolis/Kuhls/middelhavsracen. Efter noget tid uden gevinst, forsætter mig og Itai mod den sidste destination: de legendariske K20 Salt Pans.
Vi kører derud og vi bliver mødt af et væld af fugle, Hvid Pelikan, Sandterne, Rovterne og Namaquedue som det mest specielle. Vi køre rundt om K20, hvor vi så ser flere sandterner, en enkel Hvidvinget Terne og shitloads af Stylteløbere! Af andre specialiteter var der en masse Flamingoer og Dværgryle.

En speciel ting var faktisk de Hvidbrystede Præstekraver, da Eilat eller rettere sagt K20 er et af de eneste steder i Israel, hvor der er en større bestand af dem ynglende. Efter K20 kørte han mig hjem og jeg takkede ham for en fed tur og han sagde at jeg var mere end velkommen som frivillig i Israel!
Notes: Brugte det meste af aften ude på North Beach hvor jeg fik Bengalsk Terne og Brilleterne i mega godt lys. Af specielle ting var fire(!) Bengalske terne.

Og på vej hjem fik jeg Ringdue der så vidt jeg ved skulle være et sommerhit og det har senere vist sig at være det første sommerfund.





                                               

Margrethekog

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Efter at have dippet Rovterne adskillige gange i Nørresø både i år og sidste år besluttede jeg mig for at prøve den i Margethekog. Jeg ville desuden prøve Damkliren, som jeg også tidligere har været ude efter uden held. Ved ankomsten stod Rovternen midt i søen, i godt lys og var derfor trods de mange fugle i søen let at finde, ny DK- års- og Søndejyllands-art. Her bringes også (det første?!?!) dokumentations billede af kræet, sammen med Viber og tre Krumnæbbede Ryler:

Nu er Rovterne måske ikke det største hit og heller ikke så svært bestemmelig, men hvis den er en BirdAlarm værd er den vel også et billede værd, og det er da så let?

Damkliren havde jeg mindre held med, da det vrimlede med Hvidklirer i varmeflimmeret... Men af andre spændende arter på turen kan nævnes: Sølvhejre, Skægmejse, Stenvender, Dværgterne, begge kobbersnepper, 4-cifrede ryle antal (blandflok af Almindelig, Islandsk og Krumnæbbet) og 11 Skestorke, hvoraf 3 ungfugle var ringmærkede. Videoen er fra d. 24, men samme sted.

Idéen med det 'under-birdede' område jeg skrev om sidst gik desværre ikke, da jeg ved ankomsten til Brandsø fandt ud af at jeg havde glemt mit SD-kort i Aabenraa...

Rømøs specialiteter

Personer: Andreas Bennetsen Boe

I nogle af de sidste indlæg er det vist hvordan Rømø kan byde på spændende fugle på gennemfart, som Stribet Ryle, Silkehejre, etc. Men Rømø har også spændende lokale fugle. I Vråby Plantage og sommerhusområdet syd for, er der godt gang i de Små Korsnæb, hvor jeg har set flokke på op til 25 flyve rundt. Almindelig fugl? Ja, men hannerne er altså fede alligevel! Dog svære at komme tæt på...

Af Rømøs andre spændende lokale fugle står to skarpt ud for mig: De Hvidbrystede Præstekraver, som karakteriserer strandende og de Sortstrubede Bynkefugle, som man kan opleve på hederne. På billederne herunder, som er taget for nyligt, burde det af billedkvaliteten fremgå at jeg har været langt væk og ikke presset fuglene det mindste.

Med så bemærkelsesværdige ynglefugle varmer det altid om hjertet at se det bredde publikums dybe respekt for de områder, hvor ynglefuglene kræver fred og ro:

Jeg er nu draget fra øen for at søge mod mere 'under-birdede' steder. Stay tuned!

På tur i det sydvestsjællandske.

Efter at have misset den Rødhalsede Ryle i går, allierede jeg mig med Mette Lauritzen, som selv havde misset den med 2 minutter for at genfinde den. Jeg tog afsted med tidligt om morgen og mødtes med Mette ved Korsør Station, hvor vi så tog ud til Lejsø, der tjekkede vi vadefladerne for vadere(duuuh) og andet godt. Efter tre timers eftersøgning tænkte vi at den nok er et andet sted i det sydvestsjællandske. Af de mere spændende fugle ved Lejsø så vi: Krumnæbbet Ryle(årsart), Alm. Ryle, Hvidklire(årsart), Hjejle og Lille Spove(årsart). Efter et kort stop i Korsør, tog vi til Kobæk Sø, hvor der rastede Tinksmed, Brushane(årsart) og Rødben og en overflyvende Svaleklire(årsart) som det mest spændende, der modtog vi så en Birdcall om en Sort Stork ved Lejsø...

Det ødelagde ikke det gode humør og vi forsatte til Borreby Mose, hvor vi hurtigt genfandt den lokale Sølvhejre. Der fik vi yderligere Lille Kobbersneppe(årsart), Stor Kobbersneppe, Hjejle, Havørn, Rørhøg, Spidsand, Pibeand, Dobbeltbekkasin, Skægmejse(årsart) (Som kun jeg så) og en stor flok Hvidklirer. Efter to timer, kørte Mette mig til Korsør Station, hvor det er slutningen på turen. Tusind tak for en superfed og hyggelig tur og tak liftet!

Forjættet land - Lejsø

Sølvhejren i Borreby Mose kan akkurat anes på billedet

Gyldne dage på Rømø.

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Dagen i dag startede ud med at jeg fik lov til at gå tur med hunden, heldigvis fløj der masser af kaldende Små Korsnæb rundt i området, en fugl der altid formår at få mig i godt humør.

Efter succesen i går valgte jeg at tage den samme tur ned på Sønderstrand og nordpå mod Lakolk Sydsøer. Så snart jeg kom til strandengene mødte jeg denne flotte Hedehøg, adult, han, som virkelig satte mine gearskifte-evner på prøve.

Slagtebænken havde lidt flere fugle i dag end i går, men ikke noget nævneværdigt, så jeg tog ret hurtigt videre til Esbjerg Sø. Her var der dog gang i den! Inden jeg kommer helt hen til obs-posten kommer en større, mørk fugl flyvende fra venstre, jeg tænker først rovfugl, men da den er spids- og langvinget, og basker ihærdigt overvejer jeg en ung måge i stedet? Jeg får kikkerten på og kan hurtigt se at der er tale om en mørk Almindelig Kjove, som altså var kommet et godt stykke ind over land.

Herefter fik jeg hurtigt øje på den Stribede Ryle fra i går, billedet viser dog ikke fuglens kendetegn så godt, men den skarpt afgrænsede bryststribning var tydelig i scopet. Hurtigt efter kommer en Silkehejre vadenende ind i mit scopfelt, jeg ser hurtigt de sorte ben med gule fødder, så der ikke var tvivl om bestemmelsen. Individet har i følge DOFbasen har været der et stykke tid nu. Det var ny års- og Rømø-art for mig. Da jeg endelig løsriver mig fra den kan jeg dog ikke genfinde den Stribede Ryle, men der er også mange steder i søen hvor den har mulighed for at gemme sig.

Jeg valgte at tage videre da jeg gerne ville hjem og melde det ud, jeg havde set, og desuden lige skulle nå Havsand inden jeg tog helt hjem. Takket være en gammel robust Nokia er jeg nemlig ikke koblet til nogen udmeldingssystemer, og mit SIM-kort havde valgt at slette numrene på alle kontakter forkortet med Initialer, som jo var alle fuglekiggerne...

Der var mange Hættemåger og lidt vadere (Strandskade, Lille Kobbersneppe og Hvidklire) i Havsand og det mest interessante blev en 1k Dværgmåge, som var ny års-, Rømø- og Sønderjyllands-art for mig.