onsdag den 29. januar 2014

Januar 2014 i NEZ (North East Zealand)

Her et lille overblik over denne kedelige Januar måned med lidt udvalgte dage der gav hæderlige fugle.

1. januar - Birdrace

Kørte dd rundt med KBJ og MBB i NEZ, for at "hunte" årsarter. Vi valgte at starte på Halsnæs, efter en del gode meldinger derfra (havde bl.a. set Hvidsisken og Amerikansk Sortand i området inden for de sidste par dage ved Melby Overdrev). Inden da prøvede jeg at overtale KBJ, til at tjekke Tisvildeleje for Nøddekrigerne, som stadig burde være i området, trods 0 meldinger i et par måneder. Det lykkedes MBB og undertegnede, at se en Nøddekrige overflyvende i retningen af det gamle sted ved Solvangsvej. KBJ missede den, men fik i stedet Stor Korsnæb. Vi fortsatte mod Melby Overdrev. KBJ så Hvidsisken, men MBB og undertegnede så den ikke, da jeg brugte mest tid i brandbælterne, for tjek af den mulige stor piber sp., JiC, PN og undertegnede så derude for nogle dage siden. Det blev ikke til nogen pibere, men en Sanglærke som fin januar-art. Vi rundede af i Gilleleje Havn med Snespurv og Lille Lappedykker og 0 Kaspiske Måger.

4. januar - Dårlig dag

Tjek af Gurre Sø for Halsbåndstroldand, negativ. Tjekkede Favrholm Voldgrav, og hentede en del årsarter, som ikke er nævneværdige.

12. januar - Stormvejr på nordkysten

Det havde ligget lidt i kortene at der måtte komme en kraftig blæst fra NV-retning og efter lidt vestlige vinde i starten af januar. 12. januar kom den så, og man kan vel ikke undgå at tænke på den legendariske januar-dag i 1993, der både gav Stor Stormsvale, Kongeederfugl og en del andet, samt ikke mindst en Storskråpe. Jeg placerede mig derfor ved plankeværket ved Børstrup Hage i Gilleleje i håb om at en enkelt Kuhls ville daske forbi. Der var mange birdere ved plankeværket på dagen som ABK, JAE, HBJ, JL, CL, RT, BR, JL, MKH m.fl.

Obsen startede pænt ud med lidt Rider, Alkefugle, Lommer, Suler, altså nogle årsarter. Fint. 0938 trækker en gammel slank kjove forbi obsposten på stor afstand mod øst, som viste sig at være en ældre Almindelig Kjove, angivet som 3k+. Efter denne fine obs, kom så dagens første chok-melding om Kuhls Skråpe fra Kikhavn set af MT*. Dette spredte en del panik, og trods ihærdig indsats ved plankeværket, blev fuglen aldrig fundet. TJ havde stået ved strandbakkerne og havde haft en skråpe med Kuhls-jizz, som vel var Kikhavn-fuglen. Desuden lavede TJ Stor Stormsvale, som vi bummede. Når man sidder lavt, som man gør ved plankeværket, misser man ofte Stormsvalerne mellem bølgerne, som åbenbart var tilfældet for os. MT så også en Lunde ved Kikhavn omkring solopgang

Til gengæld trak 2-3 Storkjover forbi Børstrup Hage, og ikke mindre end 283 Mallemukker(så kun 237 selv), der lignede lidt af en top5'er for Gillelejeområdet (IBA). En (formentlig) ung Mellemkjove trak også forbi obsposten i dag.

Til at slutte dagen af med, mens jeg pakkede sammen, lavede JAE gammel Kongeederfugl 150 meter ude, trækkende mod vest med 4 Ederfugle. Blev ikke set ved Rågeleje?

ALT i ALT en super dag på nordkysten...

18. januar - Hvidvinget Korsnæb!

Kørte på nordkysten for at finde hits. Startede ud med lidt havobs ved Tisvilde Hegn, men det var satans koldt, og der gik ikke andet end en Alk/Lomvie og nogle få Rødstrubede Lommer. Dog videre til Tisvildeleje omkring den gamle station, for at tjekke op på Nøddekrigerne i området. Ingen Nøddekriger, men mødte MKP og BJO, som havde fundet 18 Hvidvingede Korsnæb, som kunne ses fint på klodshold i en privat have. Fint.

21. januar - Høgeugle

Skulle lige have Høgeugle som årsart i Store Hareskov. Tog også en havobs forinden ved plankeværket, og det var en rigtig dum beslutning.

25. januar - Gribskov slår til!

I dag lavede OLEB* Halsbåndstroldand ved Mølleåen i Stenholts Indelukke i den sydlige del af Gribskov. Måtte lige et smut der ud for at se denne 2k han. Fik ellers lidt årsarter som Lille Skallesluger, Havørn m.fl. Desuden en Bjergand, god Gribskov-art.

Januar er en kedelig måned, men det lykkedes alligevel at få nogle fine momenter ud af det.

(EBB)

fredag den 24. januar 2014

Blitztwitch af Mellemflagspætte og Thorshane! anno den 4. januar

Den 4. januar var jeg på et meget sjældent twitch til det mørke Jylland sammen med Lene Smith og Bent Koluda, for at få Mellemflagspætte og Thorshane! Men det blev uden håndkikkert og kamera da jeg nogle timer inden twitching invitationen, var blevet hentet af min far, som sagde at jeg ikke ville få brug for det.
Jeg blev så om aften samme dag ringet op af Lene Smith og spurgt om jeg ville med på twitch næste dag til Mellemflagspætten og evt. andet godt i det mørke Jylland. Jeg informerede dem dog om at jeg stod uden kikkert og kamera, men det skulle vi nok finde en løsning på.
Mellemflagspætte, her ser man den lyse røde-gultonet flank, rød isse
og det lyse hovede. Fed spætte! 
Næste dag, lørdag d. 4. januar klokken 0600 gik jeg hen til Lene og Bent i Sorø, hvor vi så kørte afsted, første stop ville være Grams Slotspark, hvor vi håbede på at den skulle være der. Efter to timers køretur og slumren, nåede vi Gram og fik parkeret bilen. Vi gik ud til den lille bakke, hvor vi stillede os og ventede. Der gik noget tid, hvor der blev set en Spurvehøg, div. mejser, en Pibeand og en større flok Sjaggere holdte også til i området. Men tiden gik og der blev intet set til spætten. Da klokken blev 0915, blev der råbt "DER KOMMER DEN" (Tak til vedkommende der spottede spætten i flugt, det er bare topklasse!) og den landede så i den kæmpestore eg der var cirka 50 meter fra vores position, og kravlede hurtigt op til en udgrening, for så at sidde fuldstændigt stille i 10 minutter, uden at bevæge sig, overhovedet. Det gav mig heldigvis mulighed til at udøve den ældgamle og svære kunst at digiscope med en lånt håndkikkert og en mobil. Jeg fik taget nogle tvivlsomme billeder, men det kunne sagtens være meeeget værre. Vi var sgu meget glade for at se spætten og den forsatte med at fouragere i træet ind til en halv time senere, da den fløj ind i skoven igen. 15 sekunder senere kom omkring 10 mennesker vræltende op af bakkeskråningen, som missede fuglen den dag. Vi gik tilbage til bilen, hvor vi havde en meget kort "afstemning" om vi skulle forsætte mod Esbjerg for at twitche Thorshanen, eller tage i Draved Skov. Vi tog afsted og planlagde det så'n at vi også stoppede ved Sneum Engsø og ved Fovrfeldbækkens udløb, for så tilsidst at stoppe ved Føvling og se om Kirkeuglen skulle være hjemme. Efter en længere køretur, nåede vi Sneum Engsø/Diget, hvor vi først tjekkede området bag diget, hvilket gav Stillits, Stor Regnspove, Lille Kobbersneppe, Stor Skallesluger, Bramgås, Gravand og andet godt. Selve søen gav Pibeand, Hjejle, Bramgås, Gravand, Krikand, Stor Skallesluger og Spættet Sæl. Vi forsatte så mod Havnen, hvor vi havde ret store problemer med at nå ud til den præcise position, men vi nåede der ud og der var den: Thorshanen. Den fouragerede helt op af kajkanten og kunne sagtens ses fra bilen, hvis man parkerede bilen på den rigtige side, da de ellers krævede at man gik helt hen til kajkanten, hvis man ville se fuglen. Der sad vi så og observerede thorshanen fra bilen, hvor jeg igen udøvede den mystiske kunst "digiscoping". Efter at have holdt der i 10 minutter, kom der en lille sølvgrå bil, den kørte op af den forkerte kajside, parkerede bilen, og sad i tre minutter inden han kørte igen. Han lignede en fuglekigger, og uanset hvad missede han thorshanen, haha! Vi var glade og kørte optimistiske ud til Fovrfeldbækkens udløb, som er en ret god lokalitet. Det gav Stenvender, Alm. Ryle, Lille Kobbersneppe, Stor Regnspove, Strandskade, Sortkrage, Lysbuget Knortegås 3 stks og div. måger. Vi foretog et kort stop for at tanke benzin og kaffe, kort efter forsatte vi mod Føvling, hvor Kirkeuglen var negativ, ih altså. Vi kørte så hjem ad, hvor vi foretog et kort stop ved Halsskov Odde, som gav absolut ingenting, dødt. Jeg blev sat hos min far, hvilket var slutningen på et af de mest vellykkede langdistance-twitch for mit vedkommende.
Thorshane 2k

lørdag den 4. januar 2014

Hanstholm for anden gang

Jeg var hjemme ved en ven efter at have set mellemhakkeren ved Gram Slotspark. Der skulle jeg overnatte til den 04 januar 2014. Jeg havde snakket lidt med min far, om at han også godt gad at se ismågen og sneuglen oppe nordpå. Jeg havde jo været der den 22 december, men gad godt derop igen. Så vi aftalte at han hentede 05.00 i Moltrup hos vennen, mit alarm drillede lidt, så jeg nåede ikke at få morgenmad. ØV. Men kursen sat i Sommersted, hvor vi skulle finde Aleks Lund, der også skulle med.
Hanstholm blev ramt omkring 08.00, hvor der holdt en masse biler. Men da ismågen ikke var til at finde til at starte med, så valgte vi at køre lidt rundt på de forskellige pier. En af gråmågerne fandt vi hurtigt, den stod bare og nød morgenen. Den blev bestemt til 2K
 

Efter at have ledt lidt mere efter diverse måger, blev uglen meldt ud. En hurtig beslutning lød på sneugle først. Sneuglen sad vold langt væk, og gjorde det derfor svært at fotografere den. Heldigt at jeg har nogen billeder af den fra den 22 januar! Derefter tilbage til havnen igen. Hvor ismågen ret hurtigt blev fundet fint flyvende det sædvanlige sted. Det var ny art til Martin Liebermann, Niels Peter Møller Jensen og Aleks Lund. Så tillykke til dem ;) 



Efter jeg for anden gang i denne juleferie, havde set disse 2 "hvide" vidundere, skulle vi prøve at se om vi kunne være heldig med en topskarv, som var set dagen før. Topskarven gad ikke at vise sige frem ved roshage, men derimod rigtig fint træk af rødstrubet lom og et par suler, så det var ganske udmærket. 
Efter lidt tid ved roshage, tog vi turen ind mod havnen igen, men valgte lige at stoppe lidt før. Dette skulle blive en rigtig god idé, fordi jeg fandt nemlig en flok på hele 9 sortgrå ryler, på noget affaldshalløj lidt vest for roshage. Dette var en ny art for Aleks Lund, så det var rigtig fint. Derudover var der en olieskadet lomvie ;(


Som sidste stop, før vi begav os den lange vej sydpå igen. Skulle vi lige se om vi kunne finde den hvidvinget måge. Der skulle kun gå 20 minutter, før undertegnede finder en flot 2K rastende med en gråmåge, så det var helt unik. Hele dagen i dag, har der været rigtig godt gang i den med dværgmåger, så derfor får i også et billede af den.



Vi havde hørt, at slamdepotet også kunne give noget spændende. Så det prøvede vi. Der var en flok snespurve, som vi rundende dagen af på!
En masse nye årsarter blev det til for mit vedkommende, så det var helt fint. Så var der kun den lange tur hjemad igen.........
NPM, AL, LIE, AnHL

fredag den 3. januar 2014

Endelig Mellemhakker efter 4 stive forsøg

Nu skrev kalenderen 3 januar 2014, og endnu engang havde jeg planer om at tage til Gram for 5 forsøg. Denne gang var det ikke med bus, men med den lokale Niels Peter Møller Jensen.
Klokken 08.00 hentede han mig på troldhøj, hvorefter vi satte kursen mod Gram. Han havde været der en enkelt gang før, hvor jeg jo havde rundet de fire. Men tiden i bilen gik stærkt, da Niels Peter altid er en venlig og imødekommende mand. Så inden jeg fik set mig om, parkerede vi lige uden for Slotsparken.
Da vi var kommet hen til den velkendte bakke, var klokken lige rundet 08.40, og vi var klar til at det denne gang skulle lykkes!!! Der var omkring 10-20 mennesker i alt på bakken den formiddag.
Klokken runder ca. 09.00, da en fra bakken for et opkald af Stinne Austrup, som havde valgt at stå nede for bakken i selve Ellesumpen. Hun havde lige set den kort på en af træerne dernede, så nu skulle vi være 100 procent koncentreret. Stemningen ændrede sig på bakken, og vi var bare klat til at det skulle være nu. Der gik yderligere 25 min, hvor jeg tænkte "nu ser jeg den kraft..... ikke igen". Kort efter ser jeg en større fugl, (det skal lige siges, at der havde været mange drossler, finker og mejser denne morgen) og kan godt se det er en af anderledes fugl. Den lander på den anden side et højt bøgetræ, og 3 sekunder efter råber en mand "DEN ER HER", det får fuglen op at flyve igen. Men denne gang sætter den sig endnu bedre, og alle på bakken er glade. Vi nyder den i yderligere 30 minutter, hvor den var rigtig medgørlig og fotogen. Det var mere omgivelserne der gjorde, at det knivskarpe billede ikke blevet hentet ind i dag!
Turen hjem gik meget hurtigt, og Niels Peter og undertegnede var rigtig glade for denne fantastiske oplevelse. Så lykkedes det endelig, efter hele 5 forsøg. Jeg var godt nok også ved at blive træt af den bakke, og det udgået træ:)
                                                                  Her har vi så kræet.

Vi stoppede lige ved Christiansdal på vejen, hvor en flok kernebider hyggede sig. Ellers så vi pibesvane, sortkrage og huldue som de federe arter på turen. Så alt i alt en rigtig fed oplevelse. Tak for turen Niels :)