fredag den 24. februar 2017

Hvidsisken ved Pedersborg Sø - 13/2

13/2 var jeg ude og gå en tur omkring Pedersborg Sø, da jeg tilfældigvis var i Sorø for at besøge min far og papmor. Gåturen var faktisk hovedsageligt møntet på at finde gråsiskener, inspireret af RSN's succes med hvidsiskener, håbede jeg på en at finde en arktisk snebold aka hvidsisken. På østsiden holdte der fem gråsiskener til, allesammen Stor Gråsisken, blandt 60 grønsiskener, en af dem en ret så bleg fugl, men med kraftig flankestriber, groft tegnet bryst og hovedet med en gråbrun grundfarve og undergumpen havde en lille sjat tydelige striber og overgumpen var hvid og kraftigt stribet og virkede ellers stornæbbet.

Det var først på vestsiden, at jeg fik min chance. Fandt en stor flok med grønsiskener og gråsiskener der fouragerede i nogle træer og begyndte a skanne dem. Fandt overraskende nok, ret hurtigt en meget lys sisken nedefra og så en utegnet undergump, tynde striber på flanken og stort set utegnet på brystet pånær nogle få meget fine striber, flødefarvet ansigt ala frosen mælk med lille næb og øje, da den så hang med ryggen ned mod mig, med halen strittende op, som ballast, var hvide vingebånd tydelige og en gråhvid grundfarve på ryggen adskilte den fra de andre koldt farvet store gråsiskener jeg havde set den dag og senere ville se, da ofte bare være grå med grovere rygstriber og mørkere grofttegnet nakke, hvor hvidsiskener viste en hvidlig nakke med fine striber. Overgumpen kunne ikke ses da halen var vinklet væk fra mig, da den hang og blev hellere ikke set da den fløj væk på en måde så overgumpen ikke kunne ses. Den blev set henover cirka 1 minut til 1½ minut, men blev set godt på tæt hold da den hang henover i mig fire meters højde. Fuglen var helt klart dagens fugl, men kunne ikke genfindes i de næste 40 minutter jeg tjekkede den tætte flok inden jeg fik ondt i nakken og fuglene lettede. Turen gav ellers af interessante fugle, en vandrikse, tre træløbere og en stor tornskade!

Lige der!


Ikke første gang jeg har haft en kandidat, men først nu at jeg føler mig selvsikker nok og har set den godt nok til at kunne sige at det var sådan en. Next stop ssp. Hornemanni på Færøerne