søndag den 28. juli 2013

Damklirerne i Nørresø.

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Efter to gange at have dippet Damkliren i Margrethekog, blev jeg meget glad da jeg fik besked om 3 Damklirer i Nørresø. Jeg ville bare ikke misse arten igen! Så jeg kørte med det samme, og glemte derfor SD-kortet til mit kamera i min computer (endnu en gang...), jeg havde heldigvis lært af fejlen og placeret et reserve-kort i tasken. Fuglene var meget lette at finde, og siden skyerne havde taget sig kærligt af varmeflimmeret, kunne det lade sig gøre at få nogle acceptable billeder. Der var desværre ikke mere end to samlet på et sted, så jeg fik ikke alle på en gang. Dog er jeg godt tilfreds da jeg også fik billeder af en af dem sammen med Tinksmed.


Af andre vadefugle var der også: Almindelig, Temmincks og Krumnæbbet Ryle, Sandløber?!, Lille Præstekrave, Dobbeltbekkasin, Brushane, Tinksmed, Hvid- Mudder- og Svaleklire. Og selvfølgelig en Sølvhejre, hvor er de ikke efterhånden?


Hurtig Update - Eilat Birding


Den 27. Juni stod jeg op klokken 0530 GMT+2, for at blive afhentet af den lokale Itai Shanni, som arbejder for Eilat Ringing Center. Forventningerne var ikke SÅ høje da det var sommer og fuglemængden var ikke så stor (Itais ord, ikke mine). Vi satte os i bilen og først på listen var at få checket ørkenfuglene ud, så vi besluttede at køre 40 km nord til en kendt hærfuglelærke-lokalitet. Påvej derop besluttede Itai at vi liiiige skulle checke en anden lærkelokalitet som er et halvkendt sted for Dunn's lærke, Tyknæbbet Lærke og Hærfuglelærke. Da vi nåede derud var der ikke en eneste fugl... Overhovedet. Men efter noget tid bremser Itai op og checker en fugl der spæner rundt foran os. Vi kigger begge på den halvstore beige fugl: Bingo! Hærfuglelærke. Et ret så usædvanligt sommerfund, og til og med en juvenil fugl, forklaringen er at efter at fuglene er flyvefærdige laver de noget der hedder på engelsk: Post-breeding spreading, altså de strejfer rundt omkring for at komme væk fra yngleområderne, hvilket betyder at alt kan ske i sommermånederne i Israel.
Hærfuglelærke
Efter noget tid og en masse billeder af hærfuglelærken, skanner jeg terrænet og ser først en også to rødlige dompaplignende fætre, jeg kalder dem ud og Itai checker dem. "It's not rosefinchs, but it might be Dunn's lark." Yes Dunn's lærke!!!! Men vi skulle se nogle flere kendetegn på den og vi kørte langsomt mod dem, de fløj og viste en markeret midter halefjer: Lille Ørkenlærke, men vi var ikke skuffede, da det er en af de svære og hårde lærkearter at får her om sommeren i Eilat.
Lille Ørkenlærke i de tidlige morgentimer
Efter lærkebonzanaen kørte vi mod Eilat og stoppede ved et lille slambassin, hvor Hættestenpikkere skulle holde til. Da vi nåede derhen, stoppede vi og gik ind til slambassinet, hvor der rastede Sporeviber, Levantbulbuler og en enkel Trænattergal, vi gik lidt rundt mens Yndefuld Prinia sang fra Akacietræerne og Bleg Klippesvale fouragerede rundt omkring os, da jeg får øje på en sort-hvid fugl der flyver henover jorden og sætter sig på noget pigtråd: Hættestenpikker, den viste under hele besøget, sig fra sin bedste side, og der kom flere gode billeder ud af det.
Vi kørte videre derfra tilfredse med udbyttet, hvor vi så får øje på en stor sort-hvid fugl, vi tænker kollektivt: Stork? Vi stopper bilen og får kikkerten på den - Ådselsgrib. Der er 15 par i Israel, hvor tre af dem er i Eilat, fedest maaaaaand! Vi kører videre for at tage hen til en kendt lokalitet for Sodfalk, der er 100 par af dem, alle i Eilat/Negev. På vej derud stopper vi så, da jeg spotter nogle lærker, som raster blandt nogle sten, Ørkenlærke.
Efter et hurtigt kig kører vi videre mod stedet, hvor der for uden også var mulighed for Ørkenhøne, Sinai Rosenfinke og Hvidkronet Stenpikker. Vi når ud til stedet, tre Ørkenlærker er hvad der er... Vi parkerer bilen og går rundt i området mens vi checker bjergene for Sodfalk. Fuldstændigt dødt og fuldstændigt stille, vi går op af en af de utallige wadier der er, men ingen fugle, på vej tilbage til bilen hører han et ørkenhønekald, men ingen fugle at se. Da vi er for enden af wadien ser vi to ørkenhøns sprinte hen af stenene og op af bjerget, det var ret vildt at se en fugl på størrelse med en håndbold løbe op ad en stejl sten(!) lige så let som Mikkel Bello tager 100 meter sprint.
Vi tager tilbage til bilen og checker stederne for eventuelle Sinai finker, og lærker, men ingenting udover en familieflok af ørkenhøns.
Et stykke nede ad vejen kører vi ned af en mindre vej for at finde de Sodfalke som yngler der, sidevejen vi kører ned af er meeeeeget mere fuglerig, med 12 Ørkenlærker, 20+ Ørkenhøns og en enkel Hvidkronet Stenpikker. Vi parkerer for enden af vejen og begynder at checke bjergene om igen for Sodfalke, Itai med skop, mig med min trofaste Leupold. Efter 30 minutters frugtløs søgning spotter jeg en lille mørk falk - Sodfalk, vi får skop på den og det er nok en af de fedeste falke nognesinde. Itai fortæller så at det er meget usædvanligt at den er oppe at flyve så sent på morgenen - klokken var cirka 0800, men de plejer at være aktive ved solopgang og nedgang, ellers raster de i skyggen i flere timer, på nær når noget større end en Palmedue kommer for tæt på territoriet, hvor den så letter for at jage truslen væk.
Vi kører så tilfredse videre mod Northern Beach, hvor vi vil forsøge at genfinde gårdagens 5. fund af Sodfarvet terne, fundet af selvsamme Itai. På vej derhen af en mindre sidevej, ser vi en lys, langhalet fugl, hvor Itai træder bremsen helt i bund - Arabisk Larmdrossel! Fed fugl, men den forsvandt ud i ørken og vi forsatte turen mod Northern Beach. Da vi når derhen, sidder der allerede to andre, den ene Israels svar på Munken og en lokal birder, begge forsøger at genfinde den Sodfarvede Terne, men de havde ikke set den, i forvejen var der en håndfuld Brilleterner og Hvidkindede Terner, mens en Bengalsk Terne patruljerede langs stranden. Itai fortalte at der plejede at være langt flere Bengalske Terner, men den er mere fåtallig nu.


Jeg stiller mig med Itais skop, som den snylter jeg er og forsøger at bidrage med eftersøgningen. Efter at have fundet en ny Bengalsk Terne, skanner jeg mod højre og får øje på en stor mørk fugl, som jeg straks genkender "I have a shearwater here, probably Cory's" De finder den, men vi ser den ikke så godt, den forsvinder ud mod horisonten i gen. Kuhls Skråpe en halvsjælden skråpe som ses i relativ små antal, selvom man kan få et ret højt antal, hvis man tager ud på havet og chummer, hvilket minder mig om at de Kuhls Skråper der ses i Aqaba-bugt er af den atlantiske art, (Cory's/Atlantisk skråpe) og ikke som man ville forvente, middelhavs-arten (Scopolis/Kuhls Skråpe), hvilket er mærkeligt da dem man ser på den israelske middelhavskyst er Scopolis/Kuhls/middelhavsracen. Efter noget tid uden gevinst, forsætter mig og Itai mod den sidste destination: de legendariske K20 Salt Pans.
Vi kører derud og vi bliver mødt af et væld af fugle, Hvid Pelikan, Sandterne, Rovterne og Namaquedue som det mest specielle. Vi køre rundt om K20, hvor vi så ser flere sandterner, en enkel Hvidvinget Terne og shitloads af Stylteløbere! Af andre specialiteter var der en masse Flamingoer og Dværgryle.



En speciel ting var faktisk de Hvidbrystede Præstekraver, da Eilat eller rettere sagt K20 er et af de eneste steder i Israel, hvor der er en større bestand af dem ynglende. Efter K20 kørte han mig hjem og jeg takkede ham for en fed tur og han sagde at jeg var mere end velkommen som frivillig i Israel!
Notes: Brugte det meste af aften ude på North Beach hvor jeg fik Bengalsk Terne og Brilleterne i mega godt lys. Af specielle ting var fire(!) Bengalske terne.



Og på vej hjem fik jeg Ringdue der så vidt jeg ved skulle være et sommerhit og det har senere vist sig at være det første sommerfund.





                                               

torsdag den 25. juli 2013

Margrethekog

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Efter at have dippet Rovterne adskillige gange i Nørresø både i år og sidste år besluttede jeg mig for at prøve den i Margethekog. Jeg ville desuden prøve Damkliren, som jeg også tidligere har været ude efter uden held. Ved ankomsten stod Rovternen midt i søen, i godt lys og var derfor trods de mange fugle i søen let at finde, ny DK- års- og Søndejyllands-art. Her bringes også (det første?!?!) dokumentations billede af kræet, sammen med Viber og tre Krumnæbbede Ryler:


Nu er Rovterne måske ikke det største hit og heller ikke så svært bestemmelig, men hvis den er en BirdAlarm værd er den vel også et billede værd, og det er da så let?
Damkliren havde jeg mindre held med, da det vrimlede med Hvidklirer i varmeflimmeret... Men af andre spændende arter på turen kan nævnes: Sølvhejre, Skægmejse, Stenvender, Dværgterne, begge kobbersnepper, 4-cifrede ryle antal (blandflok af Almindelig, Islandsk og Krumnæbbet) og 11 Skestorke, hvoraf 3 ungfugle var ringmærkede. Videoen er fra d. 24, men samme sted.



Idéen med det 'under-birdede' område jeg skrev om sidst gik desværre ikke, da jeg ved ankomsten til Brandsø fandt ud af at jeg havde glemt mit SD-kort i Aabenraa...

fredag den 19. juli 2013

Rømøs specialiteter

Personer: Andreas Bennetsen Boe

I nogle af de sidste indlæg er det vist hvordan Rømø kan byde på spændende fugle på gennemfart, som Stribet Ryle, Silkehejre, etc. Men Rømø har også spændende lokale fugle. I Vråby Plantage og sommerhusområdet syd for, er der godt gang i de Små Korsnæb, hvor jeg har set flokke på op til 25 flyve rundt. Almindelig fugl? Ja, men hannerne er altså fede alligevel! Dog svære at komme tæt på...

Af Rømøs andre spændende lokale fugle står to skarpt ud for mig: De Hvidbrystede Præstekraver, som karakteriserer strandende og de Sortstrubede Bynkefugle, som man kan opleve på hederne. På billederne herunder, som er taget for nyligt, burde det af billedkvaliteten fremgå at jeg har været langt væk og ikke presset fuglene det mindste.


Med så bemærkelsesværdige ynglefugle varmer det altid om hjertet at se det bredde publikums dybe respekt for de områder, hvor ynglefuglene kræver fred og ro:

Jeg er nu draget fra øen for at søge mod mere 'under-birdede' steder. Stay tuned!


mandag den 15. juli 2013

På tur i det sydvestsjællandske.

Efter at have misset den Rødhalsede Ryle i går, allierede jeg mig med Mette Lauritzen, som selv havde misset den med 2 minutter for at genfinde den. Jeg tog afsted med tidligt om morgen og mødtes med Mette ved Korsør Station, hvor vi så tog ud til Lejsø, der tjekkede vi vadefladerne for vadere(duuuh) og andet godt. Efter tre timers eftersøgning tænkte vi at den nok er et andet sted i det sydvestsjællandske. Af de mere spændende fugle ved Lejsø så vi: Krumnæbbet Ryle(årsart), Alm. Ryle, Hvidklire(årsart), Hjejle og Lille Spove(årsart). Efter et kort stop i Korsør, tog vi til Kobæk Sø, hvor der rastede Tinksmed, Brushane(årsart) og Rødben og en overflyvende Svaleklire(årsart) som det mest spændende, der modtog vi så en Birdcall om en Sort Stork ved Lejsø...

Det ødelagde ikke det gode humør og vi forsatte til Borreby Mose, hvor vi hurtigt genfandt den lokale Sølvhejre. Der fik vi yderligere Lille Kobbersneppe(årsart), Stor Kobbersneppe, Hjejle, Havørn, Rørhøg, Spidsand, Pibeand, Dobbeltbekkasin, Skægmejse(årsart) (Som kun jeg så) og en stor flok Hvidklirer. Efter to timer, kørte Mette mig til Korsør Station, hvor det er slutningen på turen. Tusind tak for en superfed og hyggelig tur og tak liftet!

Forjættet land - Lejsø

Sølvhejren i Borreby Mose kan akkurat anes på billedet

Gyldne dage på Rømø.

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Dagen i dag startede ud med at jeg fik lov til at gå tur med hunden, heldigvis fløj der masser af kaldende Små Korsnæb rundt i området, en fugl der altid formår at få mig i godt humør.
Efter succesen i går valgte jeg at tage den samme tur ned på Sønderstrand og nordpå mod Lakolk Sydsøer. Så snart jeg kom til strandengene mødte jeg denne flotte Hedehøg, adult, han, som virkelig satte mine gearskifte-evner på prøve.
Slagtebænken havde lidt flere fugle i dag end i går, men ikke noget nævneværdigt, så jeg tog ret hurtigt videre til Esbjerg Sø. Her var der dog gang i den! Inden jeg kommer helt hen til obs-posten kommer en større, mørk fugl flyvende fra venstre, jeg tænker først rovfugl, men da den er spids- og langvinget, og basker ihærdigt overvejer jeg en ung måge i stedet? Jeg får kikkerten på og kan hurtigt se at der er tale om en mørk Almindelig Kjove, som altså var kommet et godt stykke ind over land.

Herefter fik jeg hurtigt øje på den Stribede Ryle fra i går, billedet viser dog ikke fuglens kendetegn så godt, men den skarpt afgrænsede bryststribning var tydelig i scopet. Hurtigt efter kommer en Silkehejre vadenende ind i mit scopfelt, jeg ser hurtigt de sorte ben med gule fødder, så der ikke var tvivl om bestemmelsen. Individet har i følge DOFbasen har været der et stykke tid nu. Det var ny års- og Rømø-art for mig. Da jeg endelig løsriver mig fra den kan jeg dog ikke genfinde den Stribede Ryle, men der er også mange steder i søen hvor den har mulighed for at gemme sig.


Jeg valgte at tage videre da jeg gerne ville hjem og melde det ud, jeg havde set, og desuden lige skulle nå Havsand inden jeg tog helt hjem. Takket være en gammel robust Nokia er jeg nemlig ikke koblet til nogen udmeldingssystemer, og mit SIM-kort havde valgt at slette numrene på alle kontakter forkortet med Initialer, som jo var alle fuglekiggerne...
Der var mange Hættemåger og lidt vadere (Strandskade, Lille Kobbersneppe og Hvidklire) i Havsand og det mest interessante blev en 1k Dværgmåge, som var ny års-, Rømø- og Sønderjyllands-art for mig.




søndag den 14. juli 2013

Lejsø, lærker og lift.

Personer: Ragnar Smith

Efter at have været inaktiv og ikke har været udenfor siden rejsen til Tyrkiet, besluttede jeg mig at tage til Lejsø for at satse på en spændende vadere(sic!) eller lærke. Jeg tjekkede rejseplanen og pakkede mit udstyr, og tog med toget ud til Korsør Station. Da jeg ankom blæste det og der var Land-, By- og Digesvaler over det hele. Jeg gik op af stisystemet og der lettede sanglærker hele tiden, så dem tjekkede jeg så grundigt igennem, som det kan lade sig gøre med lærker. Efter noget tid har jeg stort set checket alt og fundet ud af at jeg ikke kan se over til Lejsø fra der, hvor jeg er. Efter noget tid uden fugle, men et utroligt creepy hus, vender jeg tilbage til stationen og tager til Nyborg, hvor jeg forsøger mit held i fem minutter, men giver op hvor jeg så vender tilbage til Sorø. Der finder jeg ud af at Rødhalset Ryle er set i Lejsø og jeg bliver deprimeret i to timer og overvejer at kvitte birding helt, men ender sidst på dagen at få arrangeret et lift til Lejsø med Mette Lauritzen, igen tusind tusind tak :).
- Igen krydser fingre for den møg-ryle, der skal nemlig hævnes!

Kørekort giver pote!

Personer: Andreas Bennetsen Boe

Her til morgen tog jeg en køretur på Rømø. Først ned på Sønderstrand og så op langs stranden mod Lakolk Sydsøer. Målet var at se nogle vadefugle, få en årsart eller to og først og fremmest at få så meget som muligt ud af mit nyerhvervede kørekort. Først blev Slagtebænken tjekket, men her var ikke meget gang i den, så jeg rettede scopet mod Esbjerg Sø, hvor jeg med det samme fik øje på 8 Skestorke. Fedt tænkte jeg! og kørte med det samme derop. Da jeg ankom til stedet var Skestorkene allerede på vej væk, hvilket nok var meget godt, for så kunne jeg koncentrere mig om vadefuglene. Manglen på regn havde gjort at vandstanden var meget lav og der var derfor godt med mudderflader til vadefuglene. Der var både Rødben, Hvidklire, Sortklire, Brushane, Stor Kobbersneppe, Stor Præstekrave og Almindelig Ryle. Kl. 10:50 fangede en lille vader min opmærksomhed, den fouragerede på en flade lige ud for mig. Jeg så hurtigt at det er en ryle, men jeg kunne ikke se hvilken, jeg valgte derfor at fotografere den med det samme, og fik heldigvis brugbare billeder med det samme.


Efter at have kigget på den i scopet igen blev jeg enig med mig selv om at det måtte være en Stribet Ryle, men siden jeg aldrig havde set en før turde jeg ikke melde den ud, så da den fløj lavt mod syd 11:20 valgte jeg at tage hjem og få billederne på nettet så hurtigt som muligt. Fuglen er nu halvt efterbestemt til Stribet Ryle, tak til folk på Netfugl og DOF Ungdoms facebook-gruppe for hjælpen. Jeg går glad i seng med en ny ædel-, DK-, VP-, lifer-, års-, rømø- og sønderjyllands-art.

Inden jeg tog afsted kom Skestorkene tilbage, hvilket dette fine stemningsbillede, som også indeholder Pibeand, Krikand, Stor Kobbersneppe og Hvidklire: