onsdag den 13. januar 2016

De store spørgsmål i livet.

Jeg ved godt, at jeg sagde, at jeg ville opdatere i det oprindelige indlæg, men nu laver jeg altså lige et nyt, hvor jeg vil prøve at besvare et af de helt store spørgsmål i livet: Hvordan ædler man en Vandstær? 
Det åbenlyse svar på spørgsmålet er jo at finde den på en ny lokalitet. Problemet med dem er jo bare, at de ikke så ofte dukker op på nye lokaliteter, som så mange andre fugle. Så hvordan finder man sin egen Vandstær på en lokalitet, som man ved at arten kan lide? Man beviser at fuglen er ny! Helt enkelt skal man bare sørge for at Vandstæren er ringmærket som 1k og ikke er set på lokaliteten før (for det er man jo selv herre over...).
Jeg har fået data tilbage på den jeg aflæste ved Kruså Møllesø, som ses her:

Sex: female

Age: 1. KJ

Ringingdate: 28.12.2015

Ringingplace: Schleswig-Holstein, Kupfermühle (Krs. Flensburg)

Kræet er mærket som en 1k og kan derfor ikke være en af dem, som er set på lokaliteten før, da det alle sammen er før 2014.
Jeg hører gerne, hvis der er folk der er uenige i min tilgang til ædelarter, jeg synes det er et område, der bliver diskuteret for lidt.
Jeg giver jer lige billedet af den en gang til:
Denne gang med lidt mere lys på...

lørdag den 9. januar 2016

Brasilien pt. 12, Tilbage på Transpantaneira, PanatanlBare

Tilbage på lodgen var der frokost og så ellers en lille pause i de varme timer. Det lykkedes mig at skyde en af de Coatis, der luskede rundt på lodge området. De var ikke så svære at få at se, men så snart man stod stille og kiggede på dem luskede de hurtigt væk.
South American Coati
 Vi bevægede os ud på broen gennem vådområdet med alle blomsterne igen i de stille timer, hvor der ikke var noget planlagt. Det kastede igen lidt af sig først en ung Yellow-billed Cardinal, endnu en ungfugl, som jeg går ud fra at man ikke havde set i tørsæsonen. Derudover drev vi også et par lifere ind i form af en Grey-crested Cacholote, der var mega skulky og tvang mig til at trylle med manuel fokus, Unicoloured Blackbird fik vi også sikkert på listen nu. Vi havde muligvis allerede set den, men jeg havde ikke lige sat mig ind i at skelne de flere forskellige sorte troupialer så det var godt med en hun som vist ikke kan forveksles.
Yellow-billed Cardinal, juv.

Grey-crested Cacholote

Unicolored Blackbird, female
 Da det begyndte at køle ned hen ad eftermiddagen hoppede vi i bilen for at køre et godt stykke ned af Transpantaneira, vejen der skærer gennem den nordlige del af Pantanal. Der var god aktivitet på vej ud af vejen der gik ned til lodgen.og vi fik rigtig gode views af en lang række arter. Black-collared Hawk, Bare-faced Curassow og Chaco Chachalaca med unge.
Black-collared Hawk

Bare-faced Curassow, male

Bare-faced Curassow

Chaco Chachalaca
 En Collared Peccary løb over vejen inden vi nåede ud på den store vej og føjede endnu en art til Pattedyrslisten, som efterhånden også så ret okay ud!
Collared Peccary
 Ude på den store vej igen var der ikke meget aktivitet, og der gik lidt tid inden vi fik set noget, men da der endelig kom noget, var det et stort hul jeg fik lukket. Purple Gallinule.
Purple Gallinule
 Et stop mere gav endnu en lifer: Yellow-olive Flatbill(/Flycatcher), Som fløj rundt i et krat med et Little Woodpecker-par, så fik jeg også set hannen med den røde nakke.
Yellow-olive Flatbill
 En kolibri højt i et træ voldte os alt for store problemer, men til sidst måtte vi sande at vi ikke kunne klemme mere ud af den end Black-throated Mango, som vi allerede havde stødt på i Surinam.
Black-throated Mango
 Vi vendte ved en ranch, hvor der var en lille flok parakitter samlet, en ny lifer for mig Blue-crowned Parakeet, som vist nok er indført et eller andet sted eller to i den gamle verden. og så gik turen hjemad til lodgen igen.
Blue-crowned Parakeet

fredag den 8. januar 2016

Brasilien pt. 11, Birding på hesteryg, Pantanal

De fleste turist-ture ud i Pantanal har horse-riding på programmet, og det var også hvad der stod på programmet efter morgenmaden. Min rejsekammerat og jeg havde ellers diskuteret på forhånd, at hvis de ville have os til det, så kunne vi lige så godt bare se på flere fugle i stedet. Vi blev dog overrasket over, hvor godt de to ting skulle vise sig at hænge sammen. Mange steder stod vandet nemlig højere end en meter og selvom jeg sad på hesteryg havde jeg på et tidspunkt vand op til knæet!
Lettere skeptisk mig på hesteryg før turens begyndelse
Jeg har faktisk gået til ridning engang da jeg var to år, men det varede ikke længe. Så jeg havde ikke den store fornemmelse for hvordan man rider, men det gik nu meget godt. Den gik når den skulle gå og stoppede når den skulle stoppe. Nogen gange måtte man måske leve med ikke lige at kunne trippe to meter til højre for at få en bedre vinkel på en fugl. Men på den anden side sad man bedre i forhold til de fugle der sad oppe i træerne, som f.eks. denne voksne Rufescent Tiger Heron der havde fanget en stor frø!
Rufescent Tiger Heron med bytte! (fra hesteryg)

Det første vi skulle ud at lede efter var Great Potoo, som havde en dags-rasteplads i et træ i nærheden. Den sad ikke hvor den plejede, men der gik ikke lang tid før den lokale der red med os fandt den siddende i et andet træ. Jeg tror næppe man kunne have fået en Great Potoo bedre end det her, og vi brugte da også en del tid på bare at sidde på hesten og kigge på denne fantastiske fugl. Endnu en hvor jeg ikke havde fået nær så godt et billede, hvis jeg ikke havde siddet på hesteryg!

Great Potoo, chiller og ligner en gren.
Pludselig sad der en knæler på sadlen. Jeg er fuldstændig tosset med de kræ, de ser så nice ud! Og i modsætning til alle andre insekter har jeg ikke en mindre fobi for dem...
Knæler sp.
Vi red videre til en lille klynge træer, denne gang længere væk fra lodgen, end den vi besøgte dagen før. Her bandt vi hestene og listede videre.

Af frygt for at nogen af de kommende ture skulle ende som den i Presidente Figueiredo, hvor vi knap så en fugl fordi vi ikke havde playback, havde jeg downloadet hele Brasilien gennem en app. Det skulle hurtigt vise sig at være en god idé. Guiden havde hørt en Flavescent Warbler, som han ikke havde på sin telefon, men med min Iphone i kombination med min kammerats højtaler, som han ellers brugte til at høre musik på, lykkedes det os at lokke den tættere på. Det blev dog kun til en silhuet, men i det mindste havde vi set den og ikke bare hørt den!
Et lyn fløj gennem skoven og satte sig på en gren ikke langt fra os og en fantastisk men ikke uventet Rufous-tailed Jacamar sad foran os. Jeg bliver så glad af Jacamars!
Rufous-tailed Jacamar
 En fugl vi var stødt på tidligere i amazonas fik vi også. Denne gang til et billede, men stadig ikke så godt, som man kunne have håbet...
Red-billed Scythebill
 En anden near-passerine som vi havde ventet var Blue-crowned Trogon. Bemærkelsesværdigt stille fugle. Jeg har flere gange opdaget Trogons lige over mig eller få meter fra mig på grene som jeg allerede havde konstateret tomme. Lige pludselig sidder de der bare.
Blue-crowned Trogon
 Fokus skiftede fra fugle da en mindre abe kom forbi. Vores guide sagde Silvery Marmoset, men jeg kan se på udbredelser at det må have været Black-tailed Marmoset i stedet... Jeg tænker at det er endnu et kræ der er splitte og en gang har heddet det andett? Den viste sig knap så godt, men kort efter kom et større dyr kravlende gennem træerne. Den kunne vi genkende fra Guyana som Southern Tamandua!
Southern Tamandua
Inden vi steg op på hestene igen fandt jeg en lille fugl i kanten klyngen, som senere blev bestemt til Rusty-fronted Tody-flycatcher. Vores guide havde en sjov skillelinje ved små fugle, han kunne selvfølgelig alle de store fugle, rovfuglene, vandfuglene osv. han kunne endda alle Antbirds og Furnarids, men Seedeaters og Tyrant-flycatchers var der ikke meget at hjælp at hente ved ham...
Men han var jo også mere en all-round natur guide, de dedikerede fugle-guides havde helt andre priser, så det at han kunne største-delen var allerede over vores forventning!
Rusty-fronted Tody-flycatcher

søndag den 3. januar 2016

Endelig hjemme i Aabenraa!

Som folk der følger med på bloggen og DOFungdoms facebook ved, har jeg brugt ret meget tid i udlandet sidste år. Jeg har faktisk samlet været længere tid i udlandet, med mere tid brugt i Sverige end i Danmark. Så her 2. januar kunne jeg ikke sidde indefor mere, jeg måtte ud at birde. Jeg havde næsten kørt over til vadehavet for at kigge efter Jagtfalken set d. 1., men måtte nok sande at jeg var kommet lidt for sent op til sådan en tur. Så jeg tænkte mig godt om efter en god vinterlokalitet i hjemkommunen og endte på Kruså Møllesø
Grundet årstiden havde jeg ikke sat forventningerne så højt, så da jeg på vej derned fik øje på en Sølvhejre i Lille Søgård Sø, var jeg næsten allerede tilfreds! Jeg kan se i DOFbasen at den er set af andre igennem December og at der også har været mange i Hostrup Sø, så hvis man vil finde den som ny art for en lokalitet i Aabenraa Kommune synes det som et godt tidspunkt at prøve. Den findes endnu ikke indtastet ved: Varnæs Storemose, Felsbæk Møllesø, Kalvø, m.fl. hvor der da sagtens kunne stå sådan en!
Sølvhejre, dogmeskud. Jeg skulle videre, okay? og man kan sagtens se at det er en Sølvhejre!
Kruså Møllesø var lidt mere tom end jeg havde håbet på. Der plejer ellers at være godt med vandfugle her om vinteren, men der lå kun ca. 50 Troldænder og tre Taffelænder udover obligatoriske Gråænder og Blishøns... Jeg tjekkede som sædvanligt åen, der hvor stien krydser den. Lokaliteten er som så mange andre østjyske tunneldale god for Isfugl og Vandstær på denne tid af året. Alle stenene var våde af alt det vand der har været gennem åløbene på det sidste, men ovre ved den ene bred var der en med klatter på. Kunne det være? Ja! jeg nåede knap nok at formulere tanken inde i hovedet før jeg længere nede af strømmen på en væltet egestamme så en Vandstær stå og vippe med kroppen! Af DOFbasen fremgår det at arten blev set her årligt 2008-2011, siden er den kun set én gang i 2013 og nu min obs. Det er ikke første gang at jeg kigger efter den der, men første gang at jeg faktisk har fundet en der. Fuglen var endda ringmærket! Og det lader ikke til at kombinationen af farveringe er den samme som den der holdt til der om vinteren før 2011. Jeg har sendt den ind til ZM og skal nok opdatere på dette indlæg når jeg hører mere til den.
Vandstær med ringe
På vej hjem kørte jeg ned til Sønderstrand for at se om noget var blæst ind i bunden af fjorden, men der stod ikke meget andet end Hættemåger, men hold da fast hvor der blæste. Første gang at jeg har oplevet sanfygning dernede!

lørdag den 2. januar 2016

Brasilien pt. 10, Morgen birding, Pantanal

Vi stod op før solen for at birde lidt inden morgenmaden.Det første der dukkede op var en Toco Toucan. En fugl som jeg har på fornemmelsen at mange fejlagtigt forbinder med Amazonas. Den findes derimod ude i det åbne som f.eks. i Pantanal, hvor den er synlig og ikke ualmindelig. Dog opdagede jeg da jeg kom hjem at jeg ikke fik et eneste godt billede af en, det her er det bedste jeg kunne præstere.
Toco Toucan
 Vi fangede også to Hyacinth Macaws midt i deres leg, inden de fløj ud i vådområdet hvor de tilbringer dagen.
Hyacinth Macaws
Greater Rhea kommer i modsætning til papegøjerne vandrende ind til lodgen om morgenen og tilbringer dagen der. Som nævnt tidligere vidste guiden ikke hvorfor de kom og de fodrede ikke som han sagde. Hvilket ikke udelukker at der nok er sket noget engang, som har fået dem til at gøre det. Jeg hører gerne fra nogen der kan forklare mig det... Men uanset så havde jeg det bedre med at krydse Rhea'erne her end den Gråvingede Måge i Århus der spiste hvide toastskiver i en park-sø...
Greater Rhea spankulerer langsomt ind mod lodgen fra vådområdet.
 Pattedyr kom man heller ikke uden om i Pantanal om morgenen var der Azara's Agouti over alt på græsplænen.
Azara's Agouti
 Stadig birdende mellem bygningerne på lodgen fik vi to arter til inden vi rigtigt gik i gang. Purplish Jay og Bare-faced Currasow, som vi så meget godt, men jeg heller aldrig helt fik et ordentligt billede af.
Purplish Jay

Bare-faced Curassow, han og enden af en hun t.v. i billedet.
 Vi mødte guiden og bevægede os ud i vådområdet, som gav en del vandfugle som vi allerede havde set, bl.a. Southern Screamer, men denne gang meget bedre.
Plumbeous Ibis

Southern Screamer
 I en gruppe små træer fik vi endnu en spætte ind! Little Woodpecker, jeg havde aldrig regnet med at få så mange nye spættearter på turen som jeg gjorde! Men det er vel ikke så sært da ikke er så svære at finde og er relativt lette at bestemme.
Little Woodpecker, hun
 Pouso Alegre ligger i en våd del af Pantanal og har meget lav vegetation der minder om rørskove, men mange flere forskellige planter og masser af blomster. Havde man kommet på et andet tidspunkt kunne man se hele træer blomstre, men jeg synes nu alligevel ikke vi blev snydt for det.
Vi fik hurtigt to nye arter at bevæge os ud i det både Orange-backed Troupial og en Rusty-collared Seedeater der desværre ikke kom særlig tæt på...
Orange-backed Troupial konkurrerer med floraen om at være mest farverig

Rusty-collared Seedeater
Seedeateren blev først bestemt ved frokost bordet, jeg havde dog en fornemmelse af familien (det har man med det næb) og at det måtte være noget nyt. Heldigvis havde jeg lånt en bog af ham fyren i der havde Pousada'en og bureau'et, mega flink fyr som havde en passion for andre kulturer og havde en flaske Gammel Dansk stående. Den er den eneste bog indtil videre jeg ville anbefale at investere i til Brasilien, men den dækker jo ikke hele landet. Der synes også at være enkelte arter indenfor udbredelsen som de har udeladt bl.a. Hyacinth Visorbearer (kolibrier har bare de sejeste navne) der ellers nævnes i introen... 
Bogen der omtales ovenfor
Til sidst har jeg lige et panorama billede af en af området taget af min rejsekammerat. Hvis jeg skulle opdatere telefon skulle det da være for at kunne tage sådan nogen. Skidepraktisk hvis man lige vil huske hvordan der så ud der hvor man birdede uden at skulle skifte objektiv. Klik det op i stort format, det bliver det kun bedre af!