mandag den 28. december 2015

Hjelmskallesluger i Færøerne

Fandt idag Færøernes første Hjelmskallesluger, en hunfarvet fugl (nok en 1k-fugl), som fouragerede flittigt i Vatn í Vági (søen i Vági). Mig og min bedstefar, som agerede chauffør for mig, havde lige været forbi en mole, hvor der rastede en fin hvidvinget måge og 5 islommer, men ellers var der ikke noget af videre interesse. Vinden var ved at tage til, så vi tog hurtigt til Vatn í Vági, som en lavvandet kunstig sø, som ofte huser ænder og måger, og man kan gå rundt om den. Man kan passende tjekke søen uden problemer fra bilen, så det var en optimal lokalitet at tjekke i det tiltagende stormvejr. Vi kørte der ud, og jeg skannede hurtigt søen. Gråand, gråand, gråand, gråand, svartbag, sølvmåge, gråmåge 1k. Ikke noget videre interessant udover en Gråmåge der artede sig meget fint. Vi trillede stille og roligt videre, mens jeg tjekkede med håndkikkert søen i et sidste forsøg på at klemme citronen. Jeg kiggede ud af passagervinduet bag i bilen med håndkikkerten mens jeg kørte og så en lille mørk andefugl hoppe op i et dyk. Jeg nåede at se en bred vifteformet hale, da den lavede det lille hop og det matchede ikke nogen ænder jeg kendte udover hvinænder, så jeg bad min bedstefar om at stoppe bilen, hvor jeg så den komme op til overfladen og Boom goes the dynamite, en fin hunfarvet hjelmskallesluger kommer til syne.

 Jeg får meget hurtigt lukket bildøren og kommanderede ham til at vende bilen om, hvilket han får gjort og vi stopper ved den lille p-plads der er tilknyttet til søen. Jeg spejder efter fuglen, og har faktisk store problemer i starten, da vinden tog mere og mere til og det begyndte at småregne, men efter kort tid fandt jeg den igen! Herfra gik der 10-20 minutter med fejlslagne digiscoping forsøg, da den dykkede konstant, der var høj bølgegang og vinden var oppe i de 15 m/s. Jeg blev mere og mere nervøs da jeg indså at der var en reel chance for at jeg ville forlade fuglen uden et billede. Så vi kørte hurtigt hjem, hvor så fandt min bedstefars kamera frem og lånte det. Jeg frygtede at fuglen ville være for langt ude for et 55mm makro-objektiv, men da jeg ankom, var fuglen blevet blæst ind til bredden af vinden, så jeg skod en masse billeder af den, mens den stille og roligt drev længere og længere ud. Jeg tjekkede billederne, og jep der var to billeder, hvor man kunne se den diagnostiske hovedform og formen på fuglen. Sådan! så var billederne sikrede, derfra kørte møllen på facebook. SU-sag nr. 3 oppe fra det høje nord og satser på min nr. 4 imorgen.

Og tak til min bedstefar for at han gider at kører mig rundt!

søndag den 27. december 2015

Brasilien pt. 9, Afternoon birding, Pantanal


Efter frokost startede vi med at besøge en af de små klynger træer som ligger spredt ud over området. Der var desværre lidt stille og efter nogle capuchiner og en Roadside Hawk opgav vi dem for i dag.
Black-striped Capuchin (går jeg ud fra efter at have konsulteret Wikipedia)

Roadside Hawk, billedet viser fint hvor mørkt der er i disse klynger
Og så fik vi sørme også set en Hyacinth Macaw ordentligt! Ligegyldigt hvor almindelig den er blevet i de senere år er det altså stadig en fantastisk oplevelse at se verdens største papegøje!
Hyacinth Macaw
 Vi valgte i stedet at angribe ankomstvejen for nogle af de mindre fugle som vi ikke havde samlet op på turen derhen. Det var et godt træk! Der gik ikke lang tid før Narrow-billed Woodcreeper dukkede op som den første nye lifer
Narrow-billed Woodcreeper
 Efterfulgt af nogle arter vi allerede havde set mange gange
Southern Crested Caracara rider en Capybara

Rufescent Tiger-heron
Der var overraskende livligt og der gik ikke lang tid før jeg fik den næste lifer Yellow-billed Cardinal.
Yellow-billed Cardinal
Inden jeg drog hjemmefra og læste lidt op på arter så jeg billeder af White Woodpecker og håbede inderligt at få en at se. Det blev sandelig også indfriet, den synes nemlig at dukke op hver gang vi kom ud i det åbne land. Først en overflyvende flok som overraskelse på Alcantara ved São Luís, nu her igen i Pantanal og også siden. Trods den ikke virkede særlig eksklusiv var den nu stadig fed hver gang den sås! Kort efter snuppede vi en anden spætte som var ny lifer Pale-crested Woodpecker.
White Woodpecker
Pale-crested Woodpecker


En Great Antshrike lagde også vejen forbi, en dejlig fugl som jeg ikke havde set siden Ecuador i 2009.
Great Antshrike, han.
 Kaimaner er lettere at se om aftenendog var vi også om dagen konstant overvåget!

Resten af turen gav mest arter vi allerede havde set dog nu meget bedre: Baywing, Limpkin, Black-collared Hawk, Jabiru og Netropic Cormorant.
Baywing 
Limpkin

Black-collared Hawk, selvom denne art var overraskende almindelig i det åbne land (Surinams kyst, Pantanal) er det stadig en af mine yndlings rovfugle den er simpelthen så fedt tegnet!
Jabiru i det sidste lys


Neotropic Cormorant
Vi spiste et solidt aftensmåltid (Hvis der er buffét går man mindst fem gange!) og gik glad i seng efter at have slået omtrent 50 myg ihjel på værelset.

lørdag den 5. december 2015

Brasilien pt. 8, Just a walk around the lodge, Pantanal

Vi ankom til lodgen Pouso Alegre om formiddagen og havde frit program indtil middagsmad. Normalt får man ikke det store ud af at birde i troperne mellem 11:00 og 13:00, men når man næsten mangler ALT i et område kan det nu sagtens betale sig! Jeg havde ikke betalt for Pantanal for at blive forkølet under A/C-apparatet på værelset, så jeg gik mig en tur. Først blev det til en juv Rufous Tiger Heron langs vejen, en af de fugle der bare er bedst i sit første leveår!
Rufous Tiger Heron
 Lidt væk fra bygningerne fik jeg første lifer på gåturen Plumbeous Ibis! Et meget tillidsfuldt kræ!
Plumbeous Ibis
Og nu da vi var kommet ud i det åbne var der fugle fra Guyana som gik igen her i form af en flot Great Black Hawk.
Great Black Hawk
 Det skal siges at når folk på nettet skriver de ting som de skriver om Pantanal så overdriver de ikke. Der er mange fugle! Der er mange forskellige fugle og i modsætning til mange andre sydamerikanske biotoper er der mange synlige fugle. Og så besøgte vi ikke engang området i tørsæsonen som det anbefales. For at snakke mere om det; normalt siger guider, blogs, m.m.: Besøg området i tørsæsonen, for så koncentreres faunaen om det lidt vand der er tilbage, og det er måske også rigtigt nok, men det betyder altså ikke at man ikke kan besøge området på andre tidspunkter. Vi ankom i slutningen af regnsæsonen og uden at være klar over det på forhånd løb vi ind i en hel masse spændende immature fugle, som man ellers ikke ser billeder af! Et par gange gik der også sport i at se hvor mange arter man kunne få i et billede!
Venstre til højre (behøver jeg sige det?): Monk Parakeet, Great Kiskadee, Chestnut-eared Aracari og Black Vulture
 Og så lige den bedste lide tættere på:
Chestnut-eared Aracari
 Jeg nåede lige at snuppe en lifer mere inden frokost i form af Red-crested Cardinal!
Red-crested Cardinals
 Jeg fik næsten et fire-arts-billede igen inden frokost, men den Snail Kite der sad i midten skred inden jeg nåede at skyde...
Venstre til højre: Little Blue Heron, Bare-faced Ibis og Jabiru

fredag den 27. november 2015

Kasper besøger Vestsjælland

Kaspisk Måge 2k, Hornbæk Havn - Ragnar Smith
Kaspisk Måge er en måge, som har fået særlig opmærksomhed indenfor de sidste par år, og en kombination af mere viden omkring bestemmelse og en egentlig fremgang i forekomsten af arten, har gjort det til en måge, man kigger efter når man er ved havnen. Den har sine kerneområder ved Køgebugt-området, på Bornholm, Fanø/Blåvand og langs Jammerbugtkysten, men kan findes ved de fleste større havneområder, hvis man kigger efter dem. Jeg har selv set en håndfuld igennem tiden på Bornholm, Nordsjælland (Hornbæk og Helsingør), Blåvand og Reersø. Reersø? Ja, lille Reersø i Festsjælland, en lillebitte fiskerihavn, som det eneste sted i Vestsjælland, hvor den kan ses nogenlunde regelmæssigt, det eneste andet sted, hvor den er set tilnærmelsesvist regelmæssig er i Rørvig-området, men om det er fordi den vitterligt er mere regelmæssig eller om det er et produkt af rørvig-bandens årvågenhed vides ikke.
Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Rasmus Momme

Den første observation fra Reersø Havn er fra 2006 af en 1k-fugl, hvor der så skulle 2 år før der blev fundet endnu et individ 1/1-2008. Det var først i 2012/2013 at det blev opdaget, hvor regelmæssig en gæst i havnen den er, lidt unikt for Vestsjælland. Jan Lind Rasmussen's regelmæssige tjek af havnen og dokumentation af mågerne sløret løftet omkring forekomsten af arten. Lidt chokerende, sendte Emil Bjerregård mig et link fra FNat's naturbase, hvor Lars Adler Krogh havde meldt 7(!) kaspiske måger og to middelhavssølvmåger ud, fra den periode. Der blev i 2012 set 1 individ, hvor jeg har forsøgt at tage højde for gengangere, og i 2013 minimum 7 individer, hvis ikke flere, 2014 blev der set 5 individer og i 2015 er der indtil videre set 4 individer. Det skal siges at observationer fra Flasken er inkluderede og alle observationer er gjort i 2. halvår. Årsagen til den her isolerede forekomst af kaspisk måge her i Vestsjælland, hænger med stor sandsynlighed sammen med at det faktisk er en ret stor fiskerihavn, og der meget semi-kommercielt fiskeri, da der ligger nogle store lakseringe syd-sydvest for Reersø, så der kan ofte være kæmpemængde af måger i havnen. Observationer af Kaspisk Måge i Vestsjælland. Om det er en isolerede klynge, grundet Reersø Havns aktivitet eller om der gemmer sig små klynger af kaspiske måger ved de små havne mellem Kalundborg og Korsør vides ikke, men mon ikke det er et forsøg hver at lave havnetjek?
Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Mads Paulsen
??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en KaspiskXSølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme





??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en kaspiskXsølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme

tirsdag den 24. november 2015

Brasilien pt. 7, Pantanal

Der er en del at opleve i Manaus. Mødet mellem de to floder Rio Solimões og Rio Negro er klart et besøg værd. Den store pH-værdis-forskel gør at der går lang tid før de blandes og der er derfor en klar skillelinie mellem de to floder. Dette er et endnu mere spektakulært syn fra luften! Så vær sikker på at der er skyfrit, når i lander i eller flyver fra Manaus! I samme omgang kan man blive sejlet til flydende huse, hvor man kan fodre Arapaima'er, verdens største ferskvandsfisk. Man får en lille fisk med en løkke rundt om sig, altså ingen kroge! Og så kan man prøve kræfter med denne kleppert inden den får madingen fri.
Solimões og Negro i baggrunden, henholdsvis kaffe med og uden mælk
En anden ting man kan spise i Manaus er Tacacá, hvilket man kan nyde på politi-pladsen ved solnedgang, mens tusinder ad Fork-tailed Flycatchers kommer flyvende ind til overnatning i træerne omkring en. 

Desuden kan man nok komme på mange andre spændende eventyr herfra end bare Rio Urubu lodgen og Presidente Figuiredo som vi gjorde. En af guiderne som arbejdede på kontoret inde i vandrehjemmet underholdt os en hel formiddag med historier om hinsides steder i Amazonas bl.a. en kæmpe sø inde på en ø et sted i floden, hvor trofæfiskere drager ind for at fange nogle helt specielle fisk som jeg ikke husker hvad var. Dog var det så farligt om natten p.g.a. aggressive myg og masser af piratfisk og anakondaer og jeg skal komme efter jer hvad der ikke alt var derinde. Så man var nødt til at sejle derind og ud igen på samme dag. Hvor meget der var fri fantasi ved jeg ikke, men jeg ved fra min morfar at alle røverhistorier på den ene eller anden måde bunder i noget virkeligt. Desuden synes virkeligheden også ofte at overgå fantasien. Uanset er det da dejligt at drømme om sådanne utilgængelige steder, når man er født for sent til at udforske verden og for tidligt til at udforske galaksen. Det skal dog siges at Ihla de Marajó i Amazonas floden er på størrelse med Danmark og at man på de bredeste steder kan befinde sig på midten af floden uden at kunne se nogen af bredderne. Så de geografiske proportioner i hans beretning var ikke nødvendigvis overdrevende. Siden han lod til at vide meget om fiskene, spurgte jeg ind til de små fisk jeg har hørt om, som efter sigende skulle svømme op i urinrøret, hvis man står og tisser i floden. Det kunne han bekræfte de bliver tiltrukket af stoffer i urinen og sætter sig fast med modhager, av... Det at de skulle kunne svømme op gennem urinstrålen mod strømmen og tyngdekraften skulle dog være en myte skabt af 'folk der ryger våd hash'.
Efter at være blevet mæt i Manaus tog vi turens eneste flyvetur til Cuiabá, der var skyfrit under take-off og vi så 'flodernes møde' fra luften. Det største projekt her var selvfølgelig at besøge Pantanal. Lonely Planet skrev at Pousada Ecoverde var billig og at de havde det billigste tur bureau så det var jo et fint sted at starte. Det bedste at gøre er nok bare at leje en bil selv og køre Transpantaneira tynd, men da vi begge bare havde haft kørekort i halvanden års tid ville vi ikke kaste os ud i sydamerikansk trafik på egen hånd. Stedet var fint nok, men de havde nogle vandproblemer m.m., som gjorde at vi fik nogen afslag i overnatningspriserne. Vi var dog noget overraskede over tur prisen. I Manaus havde en 4D3N tur kostet 900 reais pr. person, men her ville de have 2000 for en tur af samme længde. Efter at have undersøgt stort set alle andre bureauer måtte vi dog sande at vi ikke fik det meget bedre, så vi snuppede turen. Guiden virkede flink og snakkede noget af det bedste engelsk vi havde oplevet på turen. Allerede i Cuiabá fik vi de første nye arter, fordi jeg aldrig havde besøgt denne del af Syd Amerika før: Rufous-bellied Thrush, Sayaca Tanager og de allestedsnærværende Rufous Honero.
Vi gjorde et kort stop i Poconé, hvor vi tankede op på vand og snacks. Her fik vi også Cattle Tyrant, som ny art, nok mest et spørgsmål om at det var her vi først fik den sikkert bestemt.
Kort efter vi kom ud af byen begyndte de nye arter at trille ind Bare-faced Ibis, Black-bellied og White-faced Whistling Duck, Southern Screamer, Chaco Chachalaca og Baywing. Arter som vi allerede havde set fik vi også meget bedre her bl.a. Cocoi Heron og Jabiru.
Cocoi Heron

Jabiru
Vi var også knap kommet indenfor porten der markerer Pantanal før vi så noget der mindede os om Rupununi'en i Guyana, Savanna Hawk! Snail Kite, som vi havde set i Surinam var også snart talrig.

Savanna Hawk

Black-bellied Whistling Duck

Snail Kite
På højre side af vejen var græsset begyndt at blive højt og knap var jeg begyndt at ærgre mig over at jeg ikke kunne se ud i terrænet før en sortplettet gul kat løber ud foran bilen og begynder at følge vejen foran os. Jeg skreg meget højere end jeg burde have gjort, men jeg ville være sikker på at min rejsekammerat på bagsæddet ikke gik glip af det. Guiden tyssede på mig og der gik ikke lang tid før den smuttede tilbage til græsset hvor den var kommet fra. Der var selvfølgelig ingen der fik billeder, men guiden mente at have set en plet yderst på halen, hvormed det skulle være en Jaguar-unge. Han får jo selvfølgelig meget bedre reviews på trip-advisor af en Jaguar, når man ikke engang har betalt for 'Jaguar-turen' ned til Porto Joffre, end hvis det 'bare' er en Ocelot. Det er måske lidt for mistroisk, men jeg synes bare det var lidt for farfetched at claime en Jaguar-unge i et område med Ocelot, når man så den så dårligt. Så jeg krydser ikke. Dog nåede jeg lige at opdage mine første spontane Munkeparakitter inden vi satte os ind i bilen!
Monk Parakeet, hvor har du krydset den?

Vi drejede til højre ind ad vejen mod Pouso Alegre, hvor vi skulle være to nætter. Denne vej var også fyldt med fugle og vi fik hurtigt nye arter ind i form af Whistling Heron, Long-tailed Ground Dove, Yellow-chevroned Parakeet, Yellow-billed Cardinal og Chopi Blackbird. Det første vi så da vi kørte ind i gården var Greater Rhea. Vi kunne ikke forstå det, men guiden sagde at de ikke var husdyr og at der heller ikke blev fodret. Om morgenen kunne man da også se dem vandre ind ude fra de uendelige vådområder.

søndag den 15. november 2015

Mågekursus af feltudvalget til Stevns

Mit niveau på mågerne er virkelig elendigt, så derfor valgte jeg hurtigt at tilmelde mig til kurset. Da Klaus Malling er en rigtig dygtig og pædagogisk ornitoliog, ærgeligt var det da også, da han meldte afbud tidligt søndag morgen. Men alle tilmeldte mødtes klokken 8 ved Sjælør Station. Meget overraskende var Mads Paulsen med, så jeg havde en "ung" en at snakke med på busturen. Anders Wiig tog sig af lederrollen, nu hvor Klaus ikke kunne deltage!
Klokken 9 ramte vi Rødvig Havn, som var første lokalitet på dagsorden. Indenfor en time havde vi allerede 4 kaspiske på kortet, og en mulig middelhavs, som på nuværende tidspunkt ikke er blevet bestemt ordentligt. 3 spurvehøge tog turen sydpå og store flokke af gæs pyntede himlen. Efter en times tid, var der foredrag, men foredragsholderen var der jo ikke, så derfor blev billederne kørt igennem, hvor man måtte gætte sig til arterne. Her blev de store måger gennemgået, i flere forskellige aldersklasser. Dog med særlig fokus på kaspisk måge og middelhavssølvmåge. Ellers blev der kørt kort igennem sildemåge, svartbag, sølvmåge og den sjældne store sorthovedede måge. Efter foredraget skulle mågerne køres igennem igen, og her blev der fundet 2 gamle kaspiske måger, som var min første gamle kaspiske måge nogensinde, så det var meget fedt. En drillende 1k svartbag blev studeret nøje, men vi måtte opgive den, da den valgte at lægge sig ned. Mads Paulsen og jeg tjekkede opskyllet for pibere og lærker, men kun hættemåger og fluer kunne det blive til. Nu blev vi allesammen kaldt sammen, og turen skulle nu gå til bøgeskov havn.
Under busturen blev der meldt dværggås trækkende sv fra sydvestpynten inde i København, så den håbede vi alle på kunne findes fra bøgeskov havn. Dog ved ankomst kom der der 3 grågæs flyvende, og da dværggåsen fulgtes med 3 grågæs, regnede vi med at den nok havde slået sig ned ved Ølsemagle Revle. Bøgeskov havn gav skærpiber og flere hættemåger. Ikke noget opsigtvækkende. Efter en halv times tid, smuttede vi til Mosede havn.
Mosede Havn var under ombygning, så derfor var forholdende omkring mågestudering elendig. Dog kunne lidt brød få nogle stormmåger og hættemåger ind. Da urinen skulle tømmes, hoppede der pludselig en fugl rundt inde i en busk på havnen. Den skulkede en del, og jeg var lige ved at tabe hagen, men det var nu bare en gærdesmutte. Vi afrundede mågekurset i bussen, og takkede af for denne gang. Et rigtig fint kursus, som var meget lærerigt, selvom eksperten udeblev. I får lige et billede af den gamle kaspiske under her.

4k+ kaspisk måge, Rødvig Havn

torsdag den 12. november 2015

Brasilien pt. 6, Amazonas

Næste morgen gik som man kunne have forventet, hvis man havde husket at man var i Brasilien. Vores guide dukkede op halvanden time efter det aftalte tidspunkt og så gik turen ud i junglen...
Jeg havde oversat en liste fuglenavne til brasiliansk portugisisk og han mente at de alle var i området.Vi bevægede os ud i skoven ca. kl. 8, hvor der var ubeskriveligt dødt...
Det lykkedes mig at finde en enkelt Northern Slaty Antshrike, men så heller ikke mere. Han blev ved med at skyde skylden på at vi ikke havde playback.
Northern Slaty Antshrike, som vi også havde stødt på i Fransk Guyana
 Til sidst lykkedes det dog at vride en enkelt campina-art ud af området. Bronzy Jacamar. Vel også den letteste. I første omgang kunne jeg slet ikke få øje på den selvom de bare sad to meter foran mig, jeg lavede den klassiske fejl, med at kigge langt længere væk end hvor fuglen egentlig var...
Bronzy Jacamar, flere vinkler på Netfugl
 Jacamars er jo dejlige fugle og det var jo en ny lifer, så på et eller andet niveau havde vi jo fået noget ud af det og da de så også bød på frokost med i prisen synes vi ikke længere at vi kunne klage. Frisk cupuaçu juice af frugter fra haven og en gryderet med kylling og ris, desuden lavede konen ekstra scrambled eggs til os og sagde noget til de andre i retningen af: "Jeg har hørt at gringoerne kan lide æg". Det kunne vi vel også.
Da den værste middags-hede var ovre bevægede vi os ud igen. Vi stødte på en lille mixed flock, som var umulig at fotografere, så de eneste arter jeg fik hevet ud af den var Flame-crested Tanager og Rufous-rumped Foliage-gleaner, som vi allerede havde set tidligere.
Flame-crested Tanager
Rufous-rumped Foliage-gleaner, ssp. erytrocercum
 Jeg fik dog en ny abe på listen, som min rejsekammerat ellers havde som blocker fra tidligere på turen. Red-handed Tamarin. Fedt kræ!
Red-handed Tamarin, tjek lige den hale!
 Derefter fandt vores guide en fugl helt oppe i trætoppen. En Bat Falcon, som han efter eget udsagn havde set før, jeg ved ikke om det bare var et forsøg på at hype den lidt op, nu da besøget på hans lodge ikke rigtigt havde produceret noget... Jeg prøvede at brygge lidt på Orange-breasted, men måtte indse at der ikke var noget at gøre og bare nyde den.

Bat Falcon
 Tilbage til lodgen mente vores guide at han havde fundet en af fuglene på vores liste. "Anambé-azul (Blue Cotinga)" sagde han, jeg troede lige et sekund at vi endelige havde heldet med os indtil jeg så størrelses-forholdet med den Sulphury Flycatcher der var ved siden af og måtte indse at det bare var en Blue Dacnis, en fugl som guiden heller ikke kendte...
Blue Dacnis male + female og Sulphury Flycatcher
 Køreturen tilbage gav Red-and-green Macaw, Black-necked Aracari og Orange-winged Amazon.

Black-necked Aracari og Orange-winged Amazon
Vi smuttede tilbage til Manaus samme dag.

mandag den 9. november 2015

Bartramsklire ved Værnengene

Et magisk øjeblik i mit liv startede dagen før, da meldingen kom om Bartramsklire 2 fund for landet ved Værnengene omkring klokken 17 søndag eftermiddag. Da værnengene kun ligger 1,5 time fra Haderslev, så var alle aftaler på plads allerede før aftensmaden. Jørn Vinther var frisk på en tur derop, og ville hente mig klokken 05.45 på min adresse. Vi ankom omkring klokken 7.30, og der var allerede ca. 50 mand pp. Sakke genfandt fuglen før solopgang, også begyndte ballet. Der blev skubbet og mast, og det var rigtig svært at få øje på fuglen. Folk begyndte at juble og give high-fives, og begyndte at sige, "det var godt det lykkes". Jeg havde på daværende tidspunkt ikke set fuglen endnu, men manden ved siden af mig fandt lige pludselig fuglen, og lod mig kigge i scopet. Og DER så jeg en fugl, som jeg ikke har set før. Jeg havde aldrig set noget lignende før, man kunne tydeligt se at den ikke hørte til her. Hver gang vandrefalken kom, jog den alle hjejler og gæs op, men ikke Bartram, den trykkede sig bare. Den gik som en fasan, men kraftig krop og tynd hals, og gav sådan nogle mærkelig vrid med hovedet. Det så virkelig mærkværdigt ud. Den var kun brushanestor, så den kunne gemme sig rigtig godt i den høje vegation. Mængden af folk forsvandt ligeså stille, og man kunne komme til at se den bedre og bedre. Flere og flere kendetegn kunne ses, og det var en nydelse i sig selv. Solopgangen var hel lyserød, og gjorde kun oplevelsen bedre. Bartram fløj længere og længere mod SV på engen, og omkring klokken 9 landede den bag en tue ca. 250-300 m syd for grusvejen. Her kunne den ikke ses, og folk ventede på den skulle komme frem igen. Ca. 5 min efter røg alle gæs og hjejler op, og der var fugle overalt. Da der faldt ro på igen, kunne fuglen ikke genfindes, og efter 1 time gav vi op, og kørte hjem. Sikke en unik oplevelse, som nok tager nogle måneder at komme sig over. Jeg nåede endda også hjem til skole, så jeg ikke fik alt for meget fravær :)
Fuglen er åbenbart sunket i jorden, siden den ikke er genfundet siden klokken 9.10 mandag morgen. Så måske jeg kan få min første blocker, nu hvor albatrossen blev taget fra mig? Jeg fik desværre aldrig et billede af fuglen, men finderen fik fantastiske billeder af fuglen. Så derfor må i nøjes med en beskrivelse af hvad der skete denne utrolige morgen!

torsdag den 5. november 2015

Brasilien pt. 5, Amazonas

Næste dag tog vi en tur op ad floden for at besøge nogle lokale og se hvordan de lever. En af de ting jeg så mindst frem til, men det var jo fast del af programmet...
Turen derop var dog okay vi fik det bedste obs af Amazon River Dolphin og jeg fik endelig nogen okay billeder af dem, så jeg var tilfreds.
Amazon River Dolphin
 Der fløj også lidt fugle rundt bl.a. en fin Lineated Woodpecker, en White-throated Toucan og en Black Caracara i den oversvømmede skov.
Lineated Woodpecker

White-throated Toucan

Black Caracara
 Besøget hos familien var som forventet ikke særligt oplevende, lidt snak om hvad de dyrker og lever af, hvilket hovedsageligt er kassava en af de værste slash-and-burn afgrøder. De kan ikke dyrke frugter øst for R. Negro, nord for R Amazonas fordi jorden modsat hvad man forventer når man ser regneskoven er sandet og næringsfattig. Desuden havde de også 'reddet' en forældreløs tukan unge fra druknedøden, som guiden påstod at de ville sætte ud igen når den kunne klare sig selv. Den ene af briterne som boede i Manaus havde dog hørt ham formulere sig lidt anderledes på portugisisk...
Det var enden på opholdet i rengskoven, vi drog tilbage til vores Hostel i Manaus tilfredse og med 18 nye arter fundet helt på egen hånd!
Det næste projekt var byen Presidente Figueiredo nord for Manaus, som er et skidegodt udgangspunkt for en masse arter. Her tog vi bussen op nogle dage senere. Ikke den fedeste tur da det var her at jeg mistede mine billeder...
Vi fandt et Hostel som de anbefalede os på vores hostel i Manaus, til ca. samme pris så vi var tilfredse! Derudover kørte de os også hen til indgangen til Parque das Orquideas, et område med en lidt flydende overgang med junglen, men med en fin sti hen til et af de mange små vandfald i området. Stedet er fint at birde, med både Terra Firma og Campina habitat og havde man været der på et bedre tidspunkt end os havde man helt klart fået mere ud af det end vi gjorde! Men vi fik set et par arter vi allerede havde set, bare lidt bedre.
Fulvous-crested Tanager, da autofokus ikke gad længere...

Yellow-billed Jacamar, man kan ikke andet end at elske den familie!
På vejen ud blev vi overrasket af noget som vi havde set i Surinam allerede, men ikke nær så godt! En hl gruppe af Red Howler Monkeys sad i toppen og kiggede ned på os tilsyneladende fuldstændig ligeglade med os!
Red Howler Monkey, hannen som en gang i mellem skuede olmt ned til os, men ellers var ligeglad.
Da vi kom hjem til hotellet, snakkede vi med dem og aftalte med ejerens svoger som havde en lodge ude i junglen at vi skulle prøve at tage derud næste dag. Han spurgte om vi havde playback hvilket vi ikke havde, men det virkede som om at han gerne ville prøve alligevel. Han virkede i hvert fald flink og han stak os en kold Itaipava en gang hver halve time!