mandag den 28. december 2015

Hjelmskallesluger i Færøerne

Fandt idag Færøernes første Hjelmskallesluger, en hunfarvet fugl (nok en 1k-fugl), som fouragerede flittigt i Vatn í Vági (søen i Vági). Mig og min bedstefar, som agerede chauffør for mig, havde lige været forbi en mole, hvor der rastede en fin hvidvinget måge og 5 islommer, men ellers var der ikke noget af videre interesse. Vinden var ved at tage til, så vi tog hurtigt til Vatn í Vági, som en lavvandet kunstig sø, som ofte huser ænder og måger, og man kan gå rundt om den. Man kan passende tjekke søen uden problemer fra bilen, så det var en optimal lokalitet at tjekke i det tiltagende stormvejr. Vi kørte der ud, og jeg skannede hurtigt søen. Gråand, gråand, gråand, gråand, svartbag, sølvmåge, gråmåge 1k. Ikke noget videre interessant udover en Gråmåge der artede sig meget fint. Vi trillede stille og roligt videre, mens jeg tjekkede med håndkikkert søen i et sidste forsøg på at klemme citronen. Jeg kiggede ud af passagervinduet bag i bilen med håndkikkerten mens jeg kørte og så en lille mørk andefugl hoppe op i et dyk. Jeg nåede at se en bred vifteformet hale, da den lavede det lille hop og det matchede ikke nogen ænder jeg kendte udover hvinænder, så jeg bad min bedstefar om at stoppe bilen, hvor jeg så den komme op til overfladen og Boom goes the dynamite, en fin hunfarvet hjelmskallesluger kommer til syne.

 Jeg får meget hurtigt lukket bildøren og kommanderede ham til at vende bilen om, hvilket han får gjort og vi stopper ved den lille p-plads der er tilknyttet til søen. Jeg spejder efter fuglen, og har faktisk store problemer i starten, da vinden tog mere og mere til og det begyndte at småregne, men efter kort tid fandt jeg den igen! Herfra gik der 10-20 minutter med fejlslagne digiscoping forsøg, da den dykkede konstant, der var høj bølgegang og vinden var oppe i de 15 m/s. Jeg blev mere og mere nervøs da jeg indså at der var en reel chance for at jeg ville forlade fuglen uden et billede. Så vi kørte hurtigt hjem, hvor så fandt min bedstefars kamera frem og lånte det. Jeg frygtede at fuglen ville være for langt ude for et 55mm makro-objektiv, men da jeg ankom, var fuglen blevet blæst ind til bredden af vinden, så jeg skod en masse billeder af den, mens den stille og roligt drev længere og længere ud. Jeg tjekkede billederne, og jep der var to billeder, hvor man kunne se den diagnostiske hovedform og formen på fuglen. Sådan! så var billederne sikrede, derfra kørte møllen på facebook. SU-sag nr. 3 oppe fra det høje nord og satser på min nr. 4 imorgen.

Og tak til min bedstefar for at han gider at kører mig rundt!

søndag den 27. december 2015

Brasilien pt. 9, Afternoon birding, Pantanal


Efter frokost startede vi med at besøge en af de små klynger træer som ligger spredt ud over området. Der var desværre lidt stille og efter nogle capuchiner og en Roadside Hawk opgav vi dem for i dag.
Black-striped Capuchin (går jeg ud fra efter at have konsulteret Wikipedia)

Roadside Hawk, billedet viser fint hvor mørkt der er i disse klynger
Og så fik vi sørme også set en Hyacinth Macaw ordentligt! Ligegyldigt hvor almindelig den er blevet i de senere år er det altså stadig en fantastisk oplevelse at se verdens største papegøje!
Hyacinth Macaw
 Vi valgte i stedet at angribe ankomstvejen for nogle af de mindre fugle som vi ikke havde samlet op på turen derhen. Det var et godt træk! Der gik ikke lang tid før Narrow-billed Woodcreeper dukkede op som den første nye lifer
Narrow-billed Woodcreeper
 Efterfulgt af nogle arter vi allerede havde set mange gange
Southern Crested Caracara rider en Capybara

Rufescent Tiger-heron
Der var overraskende livligt og der gik ikke lang tid før jeg fik den næste lifer Yellow-billed Cardinal.
Yellow-billed Cardinal
Inden jeg drog hjemmefra og læste lidt op på arter så jeg billeder af White Woodpecker og håbede inderligt at få en at se. Det blev sandelig også indfriet, den synes nemlig at dukke op hver gang vi kom ud i det åbne land. Først en overflyvende flok som overraskelse på Alcantara ved São Luís, nu her igen i Pantanal og også siden. Trods den ikke virkede særlig eksklusiv var den nu stadig fed hver gang den sås! Kort efter snuppede vi en anden spætte som var ny lifer Pale-crested Woodpecker.
White Woodpecker
Pale-crested Woodpecker


En Great Antshrike lagde også vejen forbi, en dejlig fugl som jeg ikke havde set siden Ecuador i 2009.
Great Antshrike, han.
 Kaimaner er lettere at se om aftenendog var vi også om dagen konstant overvåget!

Resten af turen gav mest arter vi allerede havde set dog nu meget bedre: Baywing, Limpkin, Black-collared Hawk, Jabiru og Netropic Cormorant.
Baywing 
Limpkin

Black-collared Hawk, selvom denne art var overraskende almindelig i det åbne land (Surinams kyst, Pantanal) er det stadig en af mine yndlings rovfugle den er simpelthen så fedt tegnet!
Jabiru i det sidste lys


Neotropic Cormorant
Vi spiste et solidt aftensmåltid (Hvis der er buffét går man mindst fem gange!) og gik glad i seng efter at have slået omtrent 50 myg ihjel på værelset.

lørdag den 5. december 2015

Brasilien pt. 8, Just a walk around the lodge, Pantanal

Vi ankom til lodgen Pouso Alegre om formiddagen og havde frit program indtil middagsmad. Normalt får man ikke det store ud af at birde i troperne mellem 11:00 og 13:00, men når man næsten mangler ALT i et område kan det nu sagtens betale sig! Jeg havde ikke betalt for Pantanal for at blive forkølet under A/C-apparatet på værelset, så jeg gik mig en tur. Først blev det til en juv Rufous Tiger Heron langs vejen, en af de fugle der bare er bedst i sit første leveår!
Rufous Tiger Heron
 Lidt væk fra bygningerne fik jeg første lifer på gåturen Plumbeous Ibis! Et meget tillidsfuldt kræ!
Plumbeous Ibis
Og nu da vi var kommet ud i det åbne var der fugle fra Guyana som gik igen her i form af en flot Great Black Hawk.
Great Black Hawk
 Det skal siges at når folk på nettet skriver de ting som de skriver om Pantanal så overdriver de ikke. Der er mange fugle! Der er mange forskellige fugle og i modsætning til mange andre sydamerikanske biotoper er der mange synlige fugle. Og så besøgte vi ikke engang området i tørsæsonen som det anbefales. For at snakke mere om det; normalt siger guider, blogs, m.m.: Besøg området i tørsæsonen, for så koncentreres faunaen om det lidt vand der er tilbage, og det er måske også rigtigt nok, men det betyder altså ikke at man ikke kan besøge området på andre tidspunkter. Vi ankom i slutningen af regnsæsonen og uden at være klar over det på forhånd løb vi ind i en hel masse spændende immature fugle, som man ellers ikke ser billeder af! Et par gange gik der også sport i at se hvor mange arter man kunne få i et billede!
Venstre til højre (behøver jeg sige det?): Monk Parakeet, Great Kiskadee, Chestnut-eared Aracari og Black Vulture
 Og så lige den bedste lide tættere på:
Chestnut-eared Aracari
 Jeg nåede lige at snuppe en lifer mere inden frokost i form af Red-crested Cardinal!
Red-crested Cardinals
 Jeg fik næsten et fire-arts-billede igen inden frokost, men den Snail Kite der sad i midten skred inden jeg nåede at skyde...
Venstre til højre: Little Blue Heron, Bare-faced Ibis og Jabiru