torsdag den 25. februar 2016

Vietnam, dag 5, Cat Tien NP og Deo Soui Lanh

Så blev det sidste dag i Cat Tien, hvilket gjorde at vi startede om morgenen med bare at gå mod nord i stedet for at køre nogen steder. Det var nu også fint nok, for der var meget god aktivitet. Mange arter gik igen fra de andre dage bl.a. Stripe-throated Bulbul og et par Blue-winged Leafbirds, der sad rigtig godt! Ud fra skoven kom et alt for langt, lyst flash og satte sig på en gren langs vejen og jeg var ikke et sekund i tvivl: Asian Paradise Flycatcher, white morph!
Stripe-throated Bulbul
Blue-winged Leafbird

Asian Paradise Flycatcher
 En fugl kom flyvende over os i en flok svaler, men det gik for sent op for mig at det var en lille gøg, og jeg fik ikke tjekket den. Vi fik dog et fantastisk kig på en Blue-bearded Bee-eater, meget bedre end den første dag vi så den. En Bar-winged Flycatcher-shrike blev for første gang føjet til listen.
Blue-bearded Bee-eater

Bar-winged Flycatcher-shrike
Vi nåede Forest Floor lodge, hvor vi fik en kaffe og birdede lidt fra altanen. I det tidsrum det tog at drikke en kaffe gav det Scarlet-backed og Yellow-vented Flowerpecker, Olive-backed Sunbird og nogle af de Bulbuls man så over alt.
Scarlet-backed Flowerpecker

Yellow-vented Flowerpecker

Streak-eared Bulbul

Olive-backed Sunbird
Så blev det tid til at rejse videre og efter flere timers køretur ankom vi i den lille by Di Linh.på turens nok værste indkvatering. Det har nok været svært at finde noget i byen af nogen form for standard.
Efter frokost tog vi ud og birdede i bjergpasset Deo Soui Lanh, som jeg har fundet ud af at det hedder.
Bjergpasset ligger i udkanten af Da Lat Plateauet, som har en del endemiske arter og underarter hvoraf flere står til et split.
Vi så flere birdere på vej derud og og vi fik da også snakket lidt med dem, bl.a. en franskmand og en englænder der (højest mærkværdigt?) birdede sammen. Det var en lidt stille eftermiddag, men det at vi lige akkurat var kommet op i en fircifret højde gjorde at der var mange nye fugle. Det første vi fik var Black-throated Sunbird, ssp. johnsi, som er så tæt på et split som noget nu kan være. Også en Black-headed Sibia, ssp. robinsoni, som vist ikke er så tæt på et split, men dog kendes let på hvid øjenring og kindstriber.
Black-headed Sibia, ssp.robinsoni
Der gik et stykke tid inden næste fugl, som blev en flok Flavescent Bulbuls. Selvom det ikke var det mest ualmindelige, var det jo første gang, og det var da en fin fugl.
Flavescent Bulbul
Inden vi vendte om fik vi Verditer Flycatcher og hvad vi troede var turens første Dark-sided Flycatcher, men jeg tror jeg har fundet et billede af en fra tidligere, som blev stringet til Asian Brown Flycatcher.
Dark-sided Flycatcher
Turen tilbage gav lidt Asian Fairy Bluebird, som vist var noget af et dip i Cat Tien, men nu fik vi den da. Vi fik også en Yellow-vented Green Pigeon, en fin nær-endem!
Yellow-vented Green Pigeon

Asian Fairy Bluebird, hun, ingen hanner set.
Vi tog tilbage til hotellet igen, en tur der gav Burmese Shrike, som ville blive set bedre senere. Desuden kørte vi forbi et sted der brændte affald af. Det er simpelthen forfærdeligt hvordan sådan noget fungerer dernede. Chaufføren lod også til at være vant til det for det skulle helt ind i bilen før han rullede vinduerne op (han var ellers en fin fyr, no hard feelings). Men de brændte konstant ting af, når der ikke var mere affald at brænde havde de en eller anden religiøs grund til at brænde noget andet af. Da jeg kom ind på mit værelse ville jeg gerne have haft et bad, men en kakerlak kom mig i forkøbet og jeg ville ikke trænge mig på...

New lifers: 13

Ingen kommentarer:

Send en kommentar