mandag den 15. februar 2016

Vietnam, dag 3, Cat Tien NP

Denne morgen skulle bruges endnu længere væk, så vi hoppede op på vognen og kørte et godt stykke nordpå. Listen af target-arter var lang, så jeg glædede mig! Der gik dog ikke lang tid før det begyndte at gå op for mig, at det ikke skulle gå så glat... Der var ikke meget aktivitet og den ene af target-arterne som faktisk dukkede op, Banded Kingfisher, ville ikke vise sig. Vi brugte muligvis 1 time forgæves på at se en fugl der har været få meter fra os flere gange. Jeg så en silhuet flyve over vejen som så Kingfisher/Barbet/Woodpecker-agtig ud (bredde vinger med fingre og mere fugl foran dem end bagved) hvorefter kaldet også flyttede sig til den anden side af vejen, så det var nok den, det er bare for tyndt at krydse når man ikke så nogen karakterer... øv! Jeg havde ellers glædet mig til den.
Der var dog ikke helt tomt, vi fandt en Green-eared Barbet siddende i et nært træ, så noget kom der da ind.
Green-eared Barbet
En Little Spiderhunter kom kort forbi, men hjalp ikke så meget på humøret da den ikke blev bestemt i felten og jeg regnede med at den ville ende som ubestemt...
Little Spiderhunter
Halvdelen af morgenen var ovre og vi havde snack-pause. De har sådan nogen plader af usaltede peanuts med sesam smeltet sammen med sukker, som næsten er lige så godt som feltroulade. Anyway da vi stod og spiste kom en lille fugl forbi, som i første omgang blev fejlbestemt til Streaked Spiderhunter, men senere rettet til Purple-naped Sunbird.
Purple-naped Sunbird
 Vi begyndte at trave tilbage ad vejen. Nu var der efterhånden virkelig stille efter solen havde overtaget. Det blev til to rovfugle, hvilket vi heller ikke havde haft så meget af indtil nu: Crested Serpent Eagle og Lesser Fish Eagle, guiden tog dem rutineret på kaldet uden anstrengelse. Det kan jeg godt nok ikke med mange endnu.... Det var ligesom at se en motionist til badminton, der lige pludselig fyrer en krydsdrop ud af baghånden nede fra baglinien, som tager netkanten, helt uden selv at se imponeret ud.
Crested Serpent Eagle
Tilbage ved hovedkvarteret lykkedes det mig at lave en fugl, mens jeg sad og ventede, en Crested Goshawk.
Crested Goshawk
 Og nu til at ride min kæphest omkring middags-birding i troperne. Den relativt uproduktive morgen gjorde at jeg ikke havde noget liste-arbejde at få styr på, så jeg bevægede mig ud med kikkert, kamera og skop. Jeg kan godt forstå, at der er mindre aktivitet, når der er skide varmt midt på dagen. På den anden side bliver pausen altså dyrket alt for konsekvent, som om at alle fuglene bare stopper med at eksistere, når temperaturen stiger over 30° celcius. Jeg har ikke noget imod at guiden tager en pause der, det er ham velundt så meget, som han er på, men jeg skal fandme ikke side og blive forkølet under et A/C-apparat, så jeg smuttede ud.
Der var faktisk også okay aktivitet, da jeg kom ud og bevægede mig sydpå af den vej vi var gået eftermiddagen før. Masser af drongos og duer i træerne og der gik kun et lille stykke tid før jeg ædlede Brun Tornskade! Det havde lydt så meget bedre i WP...
Brown Shrike
Det rørte på sig mellem træerne i skyggen, det er jo nok der man skal lede efter fuglene, når det bliver varmt? En Olive-backed Sunbird, som overhovedet ikke på nogen måde havde tænkt sig at samarbejde.

Olive-backed Sunird
Noget større kom også forbi, omend samme silhuet, et par Golden-fronted Leafbird. Jeg havde fået tilsendt en fugleliste inden turen, som jeg slavisk havde gennemgået for at få en idé om fuglene i en verdensdel, som jeg aldrig havde birdet i før. På en eller anden måde må Leafbirds være smuttet og da jeg endelig stod med dem havde jeg ingen anelse om hvad jeg skulle gøre med dem, andet end at tage billeder, så de kunne bestemmes senere. De var dog en meget god overraskelse!
Golden-fronted Leafbird
 Der var ikke noget tilbage at hive ud af træerne så jeg kiggede mod himlen. Det kunne ikke passe at der ikke var flere arter at hive ud af den end de to sejlere jeg allerede havde fået og det skulle da heller ikke være sådan! En nærstudering af en svaleflok gav Ashy Woodswallow og Striated Swallow.
Ashy Woodswallow
Striated Swallow
 Alle fuglene blev dog set senere igen på turen, men det ændrer ikke på at det var fin birding og det gav flere nye lifere end samme morgen.
Guiden var efterhånden lidt frustreret over vores mislykkede forsøg på at se pittaer så han tog os med af en sti direkte ind i skoven om eftermiddagen. Tidligere på dagen havde en anden gruppe, som vi lige havde mødt fra VENT birding tours, haft held med pittaerne på en sti, de havde godt nok også brugt orme, hvilket vi ikke havde endnu. Ikke langt inde i skoven kom en Orange-breasted Trogon flyvende og satte sig kort, bum stille, typisk near-passerines og så fløj den igen. Vi fandt den lille åbne plads i skovbunden, som jeg ikke helt forstår biologien omkring, hvis det ikke er dem der rydder det... Der var relativt hurtigt aktivitet på stedet da en Siberian Blue Robin hun kom hoppende, efterfulgt af en Abbott's Babbler. Sidstnævnte havde vi hørt tidligere på dagen,så det var dejligt også at få set den.
Abbott's Babbler
 Lidt efter kom en Scaly-crowned Babbler forbi, den holdt dog lidt afstand.
Scaly-crowned Babbler
 Og bedst som jeg tænkte at vores pitta uheld nok heller ikke blev vendt denne eftermiddag, kom et stykke regnbue hoppende gennem skovbunden, skulede lidt på afstand og kom så tættere på og så stod den smukkeste Bar-bellied Pitta lige foran os.
Bar-bellied Pitta, han
Pittaen blev ikke længe så vi gik videre. Vi kom til et sted med høje træer med meget åbne kroner. Der var mange Red-breasted Parakeet, og lige før vi begav os videre kom en lille spætte forbi, som jeg genkendte fra forberedelsen og meldte som Heart-spotted Woodpecker! Fed lille fugl som vi både fik hannen og hunnen af.
Heart-spotted Woodpecker, hun
Heart-spotted Woodpecker, han
Resten af turen gik meget stille med en Black-shanked Douc Langur og bedre obs af Coppersmith Barbet end tidligere.
Black-shanked Douc Langur
Coppersmith Barbet
New lifers: 18

Ingen kommentarer:

Send en kommentar