torsdag den 11. februar 2016

Vietnam, dag 2, Cat Tien NP

Tidligt op om morgenen og startede hårdt ud at ædle Taigaflue, standart.
Taiga Flycatcher
Inden vi tog videre snuppede vi en del arter i et træ et stykke væk, Large Woodshrike, Hair-crested Drongo, Common Flameback og Oriental Dollarbird.
Common Flameback (t.v.) og Oriental Dollarbird (t.h.)

Vi hoppede på et af køretøjerne, et pseudo-safari-køretøj bestående af en pick-up af et asiatisk mærke man aldrig har hørt om, med sædder på ladet. Vi kørte op til hvor stien til Crocodile Lake begynder. Vi stod af bilen og så gik det stærkt. Thick-billed Green Pigeon og Black-hooded Oriole i et træ. Med Asian Palm Swift og Germain's Swiftlet flyvende over os.
Thick-billed Green Pigeon

Black-hooded Oriole
Busken ved siden af os kom til live med Pin-striped Tit-babbler, Common Tailorbird, Grey-faced Tit-babbler, første Indokina-endem, desværre ingen endem!
Pin-striped Tit-babbler
Over os fløj to fugle som jeg virkelig havde glædet mig til at se, Black-and-red Broadbill! to styks, skøn og sød fugl.
Black-and-red Broadbill
De blev ikke særlig længe, men der var da også andet at gå i gang med. I et andet træ sad der nu Vernal-hanging Parrot, Racket-tailed Treepie og Blue-winged Leafbird. Buskene under kom også til live med Blue-throated Flycatcher (jeg har ikke lige gennemskuet, hvilken dragt det er hvor den ikke har rødt strube/bryst, som ses her. Oplys mig gerne.). Og inden jeg fik et bedre billede kom en Swinhoe's Minivet og en Black-naped Monarch forbi, damn de er flotte de monarchs!

Vernal-hanging Parrot

Blue-throated Flycatcher

Black-naped Monarch
Og inden vi bevægede os videre fandt min far en Green-billed Malkoha i buskene bag os.
Green-billed Malkoha
Inde ad stien til Crocodile Lake, blev der straks mørkere og flere fugle hørtes end sås. Jeg fandt en Verditer Flycatcher i mørket og vi fik repareret de dårlige obs af White-rumped Shama fra dagen før.
White-rumped Shama, en art man ser mange flere af hvis man kigger lidt bedre efter i mørket.
Et stykke inde af stien hørtes et kald og guiden sagde med det samme Peacock-pheasant! ("Germain's" var lidt for stor en mundfuld for hans engelsk...) Den kaldte en del gange og så stoppede den. Jeg mistede lidt modet og som om at guiden kunne mærke det sagde han "it's moving". Så var der jo bare at håbe at den gik i den rigtige retning! Hvor lang tid der gik før vi fik øje på den ved jeg ikke, men det kunne også være ligegyldigt da en skikkelse spankulerede forsigtigt gennem skovbunden ikke langt fra os. Guiden havde forberedt mig på at jeg skulle være klar når den krydsede vejen og han mindede mig om det endnu en gang ved at pege hen ad den. Hovedet kiggede ud og så blev der ellers skudt inden den forsvandt på den anden side af vejen. Jeg tjekkede et par af billederne på displayet og var ikke så imponeret, det så ret mørkt ud og fokus lå en anelse før fuglen... Senere fandt jeg dog billedet hvor den har ryggen i solen og dragtens pletter lyser op og det hjalp lidt. Endvidere blev det også bedre af de overraskede ansigter jeg fik senere på turen når jeg fortalte at jeg havde fotograferet Germain's Peacock-pheasant, vi mødte nemlig flere birdere på turen, men mere om det senere.Hvis man laver en google-søgning på fuglen er stort set alt man får også billeder af den i fangeskab.
Germain's Peacock-pheasant


Lidt mere krop og hale, men lyset mangler.
Resten af turen gav ikke så mange arter, flest hørte bl.a. Banded Broadbill som vi ikke skulle komme til at se på hele turen. Vi fik to gode arter mere på gåturen Scaly-breasted Partridge og nogle frustrerende mislykkede forsøg på at få nogen af de kaldende Pitta'er at se, fik vi et glimt af en Red-headed Trogon
Stedet inden stien der havde været godt gang i om morgenen var nu dødt og vi tilbage uden at se så meget andet end en god Ashy Drongo.
Ashy Drongo
I middagspausen blev det til en Dark-sided Flycatcher i restauranten og godt med papirarbejde.
Dark-sided Flycatcher
Undertegnede forsøger at få overblik...
Om eftermiddagen begav vi os den anden vej ud af hovedkvarteret mod sydvest, hvor der er et mere åbent område. Her blev vi mødt af Oriental Pied Hornbill.
I krattet bevægede Rufescent og Yellow-bellied Prinia sig rundt og en Indian Roller sad på en gren i det fjerne. En Lineated Barbet blev opdaget på kaldet. Flere Red Collared Dove og Spotted Dove, en art jeg havde fra Kina, ad rundt omkring.

Et kig ned ad en åben række mellem nogle nyplantede træer fik jeg øje på et velkendt syn. Det er stod en hane, hyggeligt! Jeg gik lidt videre, stoppede, vent... der stod en hane! Jeg gik tilbage og kiggede på min første Red Junglefowl stamfaderen til alle Chicken Nuggets. Guiden blev vist træt af til sidst at besvare det samme spørgsmål fra mig igen og igen: "Er den nu spontan?". Jeg kunne ikke helt kapere det i starten.
Red Junglefowl
Det begyndte at blive mørkere, hvilket ikke var slemt for det fik flere Great Eared Nightjar og Large-tailed Nightjar på vingerne og en Asian Barred Owlet sad og tudede over os på vejen tibage. Jeg sov godt den nat.
Great-eared Nightjar
New Lifers: 41

Ingen kommentarer:

Send en kommentar