Entering the Reersø-zone

Fik endelig efter lang tids fravær, tjekket Reersø, den her gang i min fars bil. Jeg ankom cirka 1340, parkerede på havnen og tjekkede de måger der var der, men der var ingen. Vinden var kraftig og jeg overvejede at tage op til NV-stranden da det lå i læ for den ret kraftige syd-sydøstenvind, men sydkysten plejer normalt at kunne fremvise noget godt. Havnevejen gav intet der er værd at nævne, faktisk gav hele gåturen ingenting, da den kraftige vind virkelig satte en dæmper på selv mågerne, der hodlte sig på markerne inde på øen. Da jeg nåede ud til skansen, var der endelig lidt liv, med hvid vipstjert på græsmarkerne sammen med sanglærke, det var meget tydeligt også, at det har været en våd, våd vinter med vandspejl på næsten alle markerne og vandhullet godt fyldt op. Jeg tjekkede krattene omkring vandhullet, men der var intet at rapporterer, så jeg skød genvej henover brakmarken op til jordvejen der går indlands. Da jeg kom derhen så jeg at der var temmeligt fugtigt, så begyndt at træde ud i det, ved første skridt røg der en kolossal, brun hejre-agtig fugl, der afgav et hostende kald. Jeg havde formået at trampe en Rørdrum op fra en fugtig brakmark, hvor græsset maks. var 20 centimeter... Reersø overrasker sgu hver gang. JEg må indrømme at jeg stod og måbe lidt og var lidt forvirret, mens jeg stod og så den tage højde mod Reersø Havn. Kort efter kom der nogle sanglærker og vipstjerter forbi, som jeg tjekkede, da jeg fik øje på en enlig mørk vipstjert der kaldte, mens den kom trækkende. Jeg fik kikkert på den, bum Sortrygget Hvid Vipstjert han, nok en gammel fugl, da den var helt sort i flanken og på ryggen med tydeligt hvide vingetegninger, den kom ret lavt, så den gik nok til rast på en af de mange marker i området indlands.

Hvor rørdrummen røg op fra.

Jeg forsatte op ad kyststien, hvor der var engpibere og sanglærker og i læhegnet der nok er et de mest giftige steder på halvøen indholdte flere gulspurve og rørspurve, giftigt. Jeg fik tjekket hele hegnet på begge sider, da jeg på min gåtur på marksiden jokkede en håndfuld bjergirisker op, hvor de tog en runde og landede igen et godt stykke ind på marken. Jeg gik ned til markvejen der skærer igennem hegnet og besluttede mig for at gå indlands, da den vindomsuste kyst var ret tom, så fuglene måtte gemme sig indlands. Jeg var knap gået 10 meter af vejen, før der lige pludselig væltede med fugle op fra marken. Sanglærker, rørspurve, gulspurve og en enkel vindrossel havde åbenbart fouragerede på marken uden jeg havde opdaget, så det var en fin tilføjelse til dagstotalen. Jeg forsatte og der var kun flere gulspurve. Da jeg nåede ned til den asfalterede del, stod jeg overfor et Sophies Choice. Skulle forsatte ad den vej og tjekke hestefoldene eller gå af den grusbelagte markvej, der fører til Campingpladsen. Mens jeg stod og tænkte i solen, kom der tre tornirisker forbi, hvilket var ok. Jeg tog mig sammen og gik ad grusvejen, hvilket førte til engpiber og sanglærke (wauw, what a surprise). Derefter ind på grusvejen direkte til Campingområdet. Der var en enkelt Hvid Vipstjert, og da jeg gik bag om det store, tætte krat der ligger op vejen, gik jeg næsten ind i fåhking ugle, wupwup.

Stod og så på den, tog nogle hurtige billeder igennem håndkikkerten, tjekkede de omkring liggende krat for eventuelle småfugle, mens en gransanger kaldte inde fra krattet. Jeg forlod stedet for at undgå at forstyrre uglen yderligere, da den hhavde løfte horn (nå ja, det var en Skovhornugle). Jeg begyndte at gå tilbage til havnen, turen gav yderligere bomlærke og sangdrossel, så det var ok.

Det ik' så ringe for en blæsende martsdag.