lørdag den 8. marts 2014

Gilbjerg-klar

Folk: SHNG, HCJ, KH, EBB

Marts er er ca. en uge gammel nu, og foråret nærmer sig. I dag var der trods kraftig vestenvind lovet varme på Nordkysten. KH og jeg valgte derfor en morgenobs på Gilbjerg i dag. Den kraftige vestenvind betød at der ikke var særligt meget gang i småfugletrækket. Udover os havde SHNG trappet op, og senere stødte HCJ til. En del Lille Korsnæb, samt lidt træk af gæs og svaner, bl.a. 8 Pibesvaner, i går var der 30.

Sangsvaner, med Pibesvane nederst til venstre i billedet.

KH eksperimenterer med hvordan han skal 
håndtere optikken. Det ser meget dramatisk ud.

Det er vigtigt at have styr på optikken. Her nogen
der vist ikke er Gilbjerg-klar?


0751 trækker en 2k+ Havørn øst. 0814 råber SHNG at der komme en Sortstrubet Bynkefugl langs klinten. Fuglen røg vest, så måske raster den i området omkring kystehusene. Arten er en stor sjældenhed på Gilbjerg. En enkelt fugl rastede ved p-pladsen i 2011, eller sidst set i 1994. Men måske JaHC eller SHNG set nogen siden da. SHNG fortalte at det blot var hans 4. Sortstrubede Bynkefugl på Gilbjerg.

Skodfoto af den Sortstrubet Bynkefugl som blev 
fundet af SHNG. Billedet kan ikke bruges til noget som helst.

Kort efter trak en mulig Hvidvinget Korsnæb mod øst, men et biologihold på +25 mand gjorde deres til at fuglene blev hørt dårligt, så det kunne ikke bruges til noget. Over 20 lommer sås i dag, formentlig alle Rødstrubet Lom. 

Jeg sluttede af med havnetjek i Hornbæk Havn og Helsingør Lystbådehavn. Brugte en del tid på at tjekke de store mængder Sortænder og Ederfugle ud for Hornbæk Havn for Brilleand og Kongeederfugl. Intet. Sluttede af i Helsingør, med en enkelt 2k Kaspisk Måge.

2K Kaspisk Måge fra Helsingør Lystbådehavn.

I morgen er der lovet svag vind fra sydvest og mere varme. Det lover godt.

(EBB)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar