fredag den 1. december 2017

Opdatering og et halvtamt review over det sidste stykke tid del. 2

Efter Færøerne gik turen mod Gedser, hvor jeg skulle være trækobservatør, nok en af de fedeste oplevelser jeg har haft, der gav arter som Bjergløvsanger, Citronvipstjert, Pileværling, Storpiber, 5 Hvidbrynet Løvsangere, 6 Lille Fluesnappere, 7 Rødstrubet Pibere, 1 Lille Kjove, flere Sorthovedet Måger, en hulens masse Kaspiske Måger og en masse andre supergode arter, som Pomersansfugle, Skrigeørn sp., Steppehøg, Sorte Glenter, Aftenfalk, Vendehalse, Stor Korsnæb, Ringdrosler og listen er lang. Udover fuglene var der også det sociale på feltstationen, der var fuldstændigt fænomenalt, det gjorde oplevelsen 10 gange bedre at kunne møde så mange ornitologer fra rundt omkring i Danmark, og endnu bedre når de sad ude på spidsen til trækobs'en.
Rørspurv, en fugl der altid var sjov at se, da de normalt hiver andre gode arter med dem til DK

Karmindompap, den seneste der er taget i Gedser!

Storpiber, desværre blev den soloobs'et af undertegnet, selvom jeg var ude med HÆG og AnHL

Rødstjert med tydeligt, hvidt vingepanel - om det kunne være noget sjovt, finder vi nok aldrig ud af

Gærdesanger, muligvis af det østlige kompleks - meget lys og sandfarvet indtryk, lille i det. En interessant fugl, som jeg var stort set alene om, sammen med DP

Hvidbrynet Løvsanger

Lille Fluesnapper gammel han, lortefed obs!

Sorthovedet Måge, den eneste der blev fotodokumenteret... 
Skægmejser ude på spidsen ved Marinestationen, spøjst sted, men jeg klager sgu ikke


Sildemåge 1k, så flere Kaspiske måger end jeg så Sildemåger og stort set alle sildemågerne var voksne fugle der var fuscus-typer

Kaspisk Måge 1k, en af møjmange, men altid en fed fugl at have på obs'en

Anton med de to vigtigste ting i livet: Fugle og damer, og min oplevelse er at det ene fører til det andet.

Rødtoppet Fuglekonge, en fugl der aldrig bliver kedelig at se og finde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar