fredag den 12. januar 2018

Tilbage til Brasilien! Tijuca NP.

5. april 2015

Det er efterhånden længe siden, at jeg slap tråden om Brasilien, men jeg har nu fundet lidt energi til at tage den op igen. Det bliver dog i en lidt anden ende end jeg slap, i Rio. Her endte min kammerat og jeg vores rejse, med nogen af de mest produktive birding dage. I et område, hvor man ikke behøver betale guider og chauffører, men kan tage bussen hen til endemerne.
Den første tur gik op til Rio-ikonet Cristo Redentor. Ikke fordi nogen af os er særligt religiøse, men fordi den ligger midt i en national park omgivet af den stærkt fragmenterede Mata Atlantica (Atlantisk Skov), som er fyldt med arter, der ikke kan ses andre steder. Det er uhyre simpelt at komme derhen. Spørg på hotellet hvilken bus man skal tage, hop af i Cosmo Velho og gå resten af vejen til toppen. Også på den sidste del, hvor man køber billet, hvor små minibusser kører en til toppen. Ruten er stejl og jeg er ikke fuldstændig sikker på at det er den rigtige vej, jeg har tegnet ind. Pilen indikerer dog koordinaterne på et iPhone billede vi tog på vejen, så jeg kan ikke helt få det til at passe med andet. I følge Google Maps er der dog også busstoppesteder langs R. Alm. Alexandrino. Det vil nok umiddelbart være optimalt at starte der, da det er her birdingen starter og det ville spare en del af stigningen. Hvordan man tager bussen dertil ved jeg dog ikke. Der er nogle små favela-ish områder i Cosmo Velho, som man nok skal undgå at gå ind i, tjek evt. mere detaljeret kort, min erfaring er dog, at man aldrig bare vader ind i en favela, uden at opdage det. Der er ofte et ret tydeligt skel. De ser også meget anderledes ud set på kort.
Rute markeret med rødt, undgå de blå områder. Billet købes, der hvor ruten slår et knæk i venstre side af kortet.
Så snart vi var inde i skoven var der fugle. Første mixed flock indeholdte Golden-crowned Warbler, Blue Dacnis, Flame-crested Tanager, Streaked Xenops og Rufous-headed Tanager.
Golden- eller Stripe-crowned Warbler.

Blue Dacnis hun

Rufous-headed Tanager. Den første rigtige Atlantiske specialitet

Flame-crested Tanager. En art, der er super almindelig i mixed flocks både her og i Amazonas, men den er nu stadig fed!

Streaked Xenops
 Nede i den mørke underskov hoppede en Crescent-chested Puffbird rundt. Den kunne have været fed at se lidt bedre!
Crescent-chested Puffbird
En sidste mixed flock inden toppen gav endnu en fed atlantisk art, Yellow-backed Tanager.
Yellw-backed Tanager
Toppen er fyldt med mennesker, men udsigten er voldsom. Så tag hurtigt op og kig, og så hurtigt ned og birde igen på det sidste stykke vej inden toppen! Min kammerat, som jeg rejste med, ville super gerne se et dovendyr på turen, hvilket han havde snakket rigtig meget om. Vi havde troet at muligheden var ovre, da vi for længst havde forladt Amazonas, men på turen ned lægger jeg mærke til en stor klump i et træ. Først går jeg forbi, men to skridt senere har jeg nået at behandle synsindtrykket til fulde. Det var ikke endnu et termitbo! Trods jeg tabte et væddemål, meldte jeg den og vi nød den længe!
Brown-throated Three-toed Sloth
Turen ned gav yderligere Sepia-capped Flycatcher, Black-capped Foliage-gleaner, og Maroon-bellied Parakeets højt oppe i træerne.
Sepia-capped Flycatcher

Black-capped Foliage-gleaner
Og da vi nåede kanten af skoven fik vi endelig to af de fede Tangara-arter: Red-necked og Green-headed Tanager. Sammen med en yderst tillidsfuld Channel-billed Toucan af den smukke orange underart.
Red-necked Tanager

Green-headed Tanager

Channel-billed Toucan ssp. ariel
Der er med garanti også mere at finde i parken!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar