onsdag den 23. november 2016

Vietnam, Videre til Hoi An!

På den sidste dag på Da Lat-plateauet besøgte vi Ta Nung Valley igen igen. Vi havde ikke lang tid da vi skulle videre med flyet til Da Nang tidligt om eftermiddagen. Vi nåede en ny art, Banded Bay Cuckoo og fik en bedre obs af en Da Lat Shrike Babbler, hvor vi fik øjenbrynet at se i modsætning til dagen før.
Jeg var spændt på hvad Hoi An ville byde på. Det var et helt andet habitat, lavland, vådområder, så det måtte jo give en håndfuld nye arter. Hoi An er en lille historisk by, fuld af turister, ekstremt pågående sælgere og mere end 1000 elendige skræddere, men det er en anden historie. Jeg prøvede at google birding artikler for området, men fandt ikke meget brugbart. En af siderne var direkte pessimistisk. Så jeg vil postulere at følgende indlæg, men nok mest det næste, bliver en af de bedre kilder til at birde i og omkring Hoi An. 
Hotellet var blevet valgt ud fra dets placering nær floden og vi blev glædeligt overraskede over at restauranten lå, så den havde udsigt over denne.
Hotellets placering
Jeg tog mit teleskop med til morgenmad hver dag og kunne lige så langsomt tilføje arter til listen: Plain Prinia, White-breasted Waterhen, Long-tailed Shrike, Crested Myna, Pied Kingfisher, Purple Heron, Black-winged Kite og Chinese Blackbird. Også arter set tidligere på turen viste sig bedre her: Plaintive Cuckoo, White-breasted Kingfisher, Stejneger's Stonechat og Brown Shrike sås fint og ofte.

Plain Prinia, fandtes OVER ALT
Crested Myna
Black-winged Kite, et par byggede rede i et træ vinkelret ud for hotellet

Plaintive Cuckoo. Optrådte nogen gange i hvad der lignede familie-flokke
Brown Shrike

Efter nogle dage forlod vi byen for at besøge Bach Ma National Park, hvilket vi arrangerede med et af de mange rejsebureauer, der ligger i Hoi An. Det er ikke en af 'standard destinationerne', som de sender en ud til, så det går ikke så glat, som hvis man vil ud at se Marble Mountains osv. Vi fandt dog en der snakkede tilstrækkeligt engelsk og som ville ringe til de telefonnumre vi fandt på nettet til parken. Således fik vi arrangeret at bo ikke langt fra den højeste top, i Phong Lan Villa, en af de få steder man kan bo inde i parken.
Turen gik dog bogstavelig talt i vasken. Det havde åbenbart ikke regnet der i flere dage, men kort før vores ankomst begyndte det. Det havde ikke været noget problem at bo der tre dage i 15 grader og regn, men værelserne var simpelthen ikke lavet til alt det vand, så der var ikke nogen steder man kunne søge tilflugt fra fugten. Det var lige lovlig ekstremt for mine forældre og selv jeg måtte indrømme, at det ikke var behageligt aldrig at kunne blive tør... Lidt birding blev det dog til. Rundt om hotellet hoppede en Blue Rock Thrush rundt og første morgen sneg jeg mig ud med regnslag og kikkert, kameraet måtte blive hjemme! Trods at regnen og tågen gjorde sit bedste for at dugge okularene til på min kikkert, lykkedes det at få Blyth's Shrike-babbler, Puff-throated Bulbul og Red-flanked Bluetail (Blåstjert), som nye arter for rejsen. Jeg så også noget der lignede Siberian Thrush, hun, men har ikke krydset, samt en flok Partridge sp... Jeg kom tilbage til morgenmaden, hvor et akvarium, der havde været tomt ved ankomst, var blevet fyldt af regnen over natten. De løj altså ikke da de sagde at regnen var begyndt, som vi kom! Inden vi fik planlagt vores tur hjem passerede en flok Black-throated Laughingthrush gennem træerne ved morgenmaden og jeg forlod således stedet med tre nye arter... Der må jeg tilbage til en dag!
Blue Rock Thrush
New Lifers: 12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar