Brasilien pt. 11, Birding på hesteryg, Pantanal

De fleste turist-ture ud i Pantanal har horse-riding på programmet, og det var også hvad der stod på programmet efter morgenmaden. Min rejsekammerat og jeg havde ellers diskuteret på forhånd, at hvis de ville have os til det, så kunne vi lige så godt bare se på flere fugle i stedet. Vi blev dog overrasket over, hvor godt de to ting skulle vise sig at hænge sammen. Mange steder stod vandet nemlig højere end en meter og selvom jeg sad på hesteryg havde jeg på et tidspunkt vand op til knæet!

Lettere skeptisk mig på hesteryg før turens begyndelse

Jeg har faktisk gået til ridning engang da jeg var to år, men det varede ikke længe. Så jeg havde ikke den store fornemmelse for hvordan man rider, men det gik nu meget godt. Den gik når den skulle gå og stoppede når den skulle stoppe. Nogen gange måtte man måske leve med ikke lige at kunne trippe to meter til højre for at få en bedre vinkel på en fugl. Men på den anden side sad man bedre i forhold til de fugle der sad oppe i træerne, som f.eks. denne voksne Rufescent Tiger Heron der havde fanget en stor frø!

Rufescent Tiger Heron med bytte! (fra hesteryg)

Det første vi skulle ud at lede efter var Great Potoo, som havde en dags-rasteplads i et træ i nærheden. Den sad ikke hvor den plejede, men der gik ikke lang tid før den lokale der red med os fandt den siddende i et andet træ. Jeg tror næppe man kunne have fået en Great Potoo bedre end det her, og vi brugte da også en del tid på bare at sidde på hesten og kigge på denne fantastiske fugl. Endnu en hvor jeg ikke havde fået nær så godt et billede, hvis jeg ikke havde siddet på hesteryg!

Great Potoo, chiller og ligner en gren.

Pludselig sad der en knæler på sadlen. Jeg er fuldstændig tosset med de kræ, de ser så nice ud! Og i modsætning til alle andre insekter har jeg ikke en mindre fobi for dem...

Knæler sp.

Vi red videre til en lille klynge træer, denne gang længere væk fra lodgen, end den vi besøgte dagen før. Her bandt vi hestene og listede videre.

Af frygt for at nogen af de kommende ture skulle ende som den i Presidente Figueiredo, hvor vi knap så en fugl fordi vi ikke havde playback, havde jeg downloadet hele Brasilien gennem en app. Det skulle hurtigt vise sig at være en god idé. Guiden havde hørt en Flavescent Warbler, som han ikke havde på sin telefon, men med min Iphone i kombination med min kammerats højtaler, som han ellers brugte til at høre musik på, lykkedes det os at lokke den tættere på. Det blev dog kun til en silhuet, men i det mindste havde vi set den og ikke bare hørt den!
Et lyn fløj gennem skoven og satte sig på en gren ikke langt fra os og en fantastisk men ikke uventet Rufous-tailed Jacamar sad foran os. Jeg bliver så glad af Jacamars!

Rufous-tailed Jacamar

 En fugl vi var stødt på tidligere i amazonas fik vi også. Denne gang til et billede, men stadig ikke så godt, som man kunne have håbet...

Red-billed Scythebill

 En anden near-passerine som vi havde ventet var Blue-crowned Trogon. Bemærkelsesværdigt stille fugle. Jeg har flere gange opdaget Trogons lige over mig eller få meter fra mig på grene som jeg allerede havde konstateret tomme. Lige pludselig sidder de der bare.

Blue-crowned Trogon

 Fokus skiftede fra fugle da en mindre abe kom forbi. Vores guide sagde Silvery Marmoset, men jeg kan se på udbredelser at det må have været Black-tailed Marmoset i stedet... Jeg tænker at det er endnu et kræ der er splitte og en gang har heddet det andett? Den viste sig knap så godt, men kort efter kom et større dyr kravlende gennem træerne. Den kunne vi genkende fra Guyana som Southern Tamandua!

Southern Tamandua

Inden vi steg op på hestene igen fandt jeg en lille fugl i kanten klyngen, som senere blev bestemt til Rusty-fronted Tody-flycatcher. Vores guide havde en sjov skillelinje ved små fugle, han kunne selvfølgelig alle de store fugle, rovfuglene, vandfuglene osv. han kunne endda alle Antbirds og Furnarids, men Seedeaters og Tyrant-flycatchers var der ikke meget at hjælp at hente ved ham...
Men han var jo også mere en all-round natur guide, de dedikerede fugle-guides havde helt andre priser, så det at han kunne største-delen var allerede over vores forventning!

Rusty-fronted Tody-flycatcher

Endelig hjemme i Aabenraa!

Som folk der følger med på bloggen og DOFungdoms facebook ved, har jeg brugt ret meget tid i udlandet sidste år. Jeg har faktisk samlet været længere tid i udlandet, med mere tid brugt i Sverige end i Danmark. Så her 2. januar kunne jeg ikke sidde indefor mere, jeg måtte ud at birde. Jeg havde næsten kørt over til vadehavet for at kigge efter Jagtfalken set d. 1., men måtte nok sande at jeg var kommet lidt for sent op til sådan en tur. Så jeg tænkte mig godt om efter en god vinterlokalitet i hjemkommunen og endte på Kruså Møllesø

Grundet årstiden havde jeg ikke sat forventningerne så højt, så da jeg på vej derned fik øje på en Sølvhejre i Lille Søgård Sø, var jeg næsten allerede tilfreds! Jeg kan se i DOFbasen at den er set af andre igennem December og at der også har været mange i Hostrup Sø, så hvis man vil finde den som ny art for en lokalitet i Aabenraa Kommune synes det som et godt tidspunkt at prøve. Den findes endnu ikke indtastet ved: Varnæs Storemose, Felsbæk Møllesø, Kalvø, m.fl. hvor der da sagtens kunne stå sådan en!

Sølvhejre, dogmeskud. Jeg skulle videre, okay? og man kan sagtens se at det er en Sølvhejre!

Kruså Møllesø var lidt mere tom end jeg havde håbet på. Der plejer ellers at være godt med vandfugle her om vinteren, men der lå kun ca. 50 Troldænder og tre Taffelænder udover obligatoriske Gråænder og Blishøns... Jeg tjekkede som sædvanligt åen, der hvor stien krydser den. Lokaliteten er som så mange andre østjyske tunneldale god for Isfugl og Vandstær på denne tid af året. Alle stenene var våde af alt det vand der har været gennem åløbene på det sidste, men ovre ved den ene bred var der en med klatter på. Kunne det være? Ja! jeg nåede knap nok at formulere tanken inde i hovedet før jeg længere nede af strømmen på en væltet egestamme så en Vandstær stå og vippe med kroppen! Af DOFbasen fremgår det at arten blev set her årligt 2008-2011, siden er den kun set én gang i 2013 og nu min obs. Det er ikke første gang at jeg kigger efter den der, men første gang at jeg faktisk har fundet en der. Fuglen var endda ringmærket! Og det lader ikke til at kombinationen af farveringe er den samme som den der holdt til der om vinteren før 2011. Jeg har sendt den ind til ZM og skal nok opdatere på dette indlæg når jeg hører mere til den.

Vandstær med ringe

På vej hjem kørte jeg ned til Sønderstrand for at se om noget var blæst ind i bunden af fjorden, men der stod ikke meget andet end Hættemåger, men hold da fast hvor der blæste. Første gang at jeg har oplevet sanfygning dernede!

Brasilien pt. 10, Morgen birding, Pantanal

Vi stod op før solen for at birde lidt inden morgenmaden.Det første der dukkede op var en Toco Toucan. En fugl som jeg har på fornemmelsen at mange fejlagtigt forbinder med Amazonas. Den findes derimod ude i det åbne som f.eks. i Pantanal, hvor den er synlig og ikke ualmindelig. Dog opdagede jeg da jeg kom hjem at jeg ikke fik et eneste godt billede af en, det her er det bedste jeg kunne præstere.

Toco Toucan

 Vi fangede også to Hyacinth Macaws midt i deres leg, inden de fløj ud i vådområdet hvor de tilbringer dagen.

Hyacinth Macaws

Greater Rhea kommer i modsætning til papegøjerne vandrende ind til lodgen om morgenen og tilbringer dagen der. Som nævnt tidligere vidste guiden ikke hvorfor de kom og de fodrede ikke som han sagde. Hvilket ikke udelukker at der nok er sket noget engang, som har fået dem til at gøre det. Jeg hører gerne fra nogen der kan forklare mig det... Men uanset så havde jeg det bedre med at krydse Rhea'erne her end den Gråvingede Måge i Århus der spiste hvide toastskiver i en park-sø...

Greater Rhea spankulerer langsomt ind mod lodgen fra vådområdet.

 Pattedyr kom man heller ikke uden om i Pantanal om morgenen var der Azara's Agouti over alt på græsplænen.

Azara's Agouti

 Stadig birdende mellem bygningerne på lodgen fik vi to arter til inden vi rigtigt gik i gang. Purplish Jay og Bare-faced Currasow, som vi så meget godt, men jeg heller aldrig helt fik et ordentligt billede af.

Purplish Jay

Bare-faced Curassow, han og enden af en hun t.v. i billedet.

 Vi mødte guiden og bevægede os ud i vådområdet, som gav en del vandfugle som vi allerede havde set, bl.a. Southern Screamer, men denne gang meget bedre.

Plumbeous Ibis

Southern Screamer

 I en gruppe små træer fik vi endnu en spætte ind! Little Woodpecker, jeg havde aldrig regnet med at få så mange nye spættearter på turen som jeg gjorde! Men det er vel ikke så sært da ikke er så svære at finde og er relativt lette at bestemme.

Little Woodpecker, hun

 Pouso Alegre ligger i en våd del af Pantanal og har meget lav vegetation der minder om rørskove, men mange flere forskellige planter og masser af blomster. Havde man kommet på et andet tidspunkt kunne man se hele træer blomstre, men jeg synes nu alligevel ikke vi blev snydt for det.
Vi fik hurtigt to nye arter at bevæge os ud i det både Orange-backed Troupial og en Rusty-collared Seedeater der desværre ikke kom særlig tæt på...

Orange-backed Troupial konkurrerer med floraen om at være mest farverig

Rusty-collared Seedeater

Seedeateren blev først bestemt ved frokost bordet, jeg havde dog en fornemmelse af familien (det har man med det næb) og at det måtte være noget nyt. Heldigvis havde jeg lånt en bog af ham fyren i der havde Pousada'en og bureau'et, mega flink fyr som havde en passion for andre kulturer og havde en flaske Gammel Dansk stående. Den er den eneste bog indtil videre jeg ville anbefale at investere i til Brasilien, men den dækker jo ikke hele landet. Der synes også at være enkelte arter indenfor udbredelsen som de har udeladt bl.a. Hyacinth Visorbearer (kolibrier har bare de sejeste navne) der ellers nævnes i introen... 

Bogen der omtales ovenfor

Til sidst har jeg lige et panorama billede af en af området taget af min rejsekammerat. Hvis jeg skulle opdatere telefon skulle det da være for at kunne tage sådan nogen. Skidepraktisk hvis man lige vil huske hvordan der så ud der hvor man birdede uden at skulle skifte objektiv. Klik det op i stort format, det bliver det kun bedre af!

Hjelmskallesluger i Færøerne

Fandt idag Færøernes første Hjelmskallesluger, en hunfarvet fugl (nok en 1k-fugl), som fouragerede flittigt i Vatn í Vági (søen i Vági). Mig og min bedstefar, som agerede chauffør for mig, havde lige været forbi en mole, hvor der rastede en fin hvidvinget måge og 5 islommer, men ellers var der ikke noget af videre interesse. Vinden var ved at tage til, så vi tog hurtigt til Vatn í Vági, som en lavvandet kunstig sø, som ofte huser ænder og måger, og man kan gå rundt om den. Man kan passende tjekke søen uden problemer fra bilen, så det var en optimal lokalitet at tjekke i det tiltagende stormvejr. Vi kørte der ud, og jeg skannede hurtigt søen. Gråand, gråand, gråand, gråand, svartbag, sølvmåge, gråmåge 1k. Ikke noget videre interessant udover en Gråmåge der artede sig meget fint. Vi trillede stille og roligt videre, mens jeg tjekkede med håndkikkert søen i et sidste forsøg på at klemme citronen. Jeg kiggede ud af passagervinduet bag i bilen med håndkikkerten mens jeg kørte og så en lille mørk andefugl hoppe op i et dyk. Jeg nåede at se en bred vifteformet hale, da den lavede det lille hop og det matchede ikke nogen ænder jeg kendte udover hvinænder, så jeg bad min bedstefar om at stoppe bilen, hvor jeg så den komme op til overfladen og Boom goes the dynamite, en fin hunfarvet hjelmskallesluger kommer til syne.

 Jeg får meget hurtigt lukket bildøren og kommanderede ham til at vende bilen om, hvilket han får gjort og vi stopper ved den lille p-plads der er tilknyttet til søen. Jeg spejder efter fuglen, og har faktisk store problemer i starten, da vinden tog mere og mere til og det begyndte at småregne, men efter kort tid fandt jeg den igen! Herfra gik der 10-20 minutter med fejlslagne digiscoping forsøg, da den dykkede konstant, der var høj bølgegang og vinden var oppe i de 15 m/s. Jeg blev mere og mere nervøs da jeg indså at der var en reel chance for at jeg ville forlade fuglen uden et billede. Så vi kørte hurtigt hjem, hvor så fandt min bedstefars kamera frem og lånte det. Jeg frygtede at fuglen ville være for langt ude for et 55mm makro-objektiv, men da jeg ankom, var fuglen blevet blæst ind til bredden af vinden, så jeg skod en masse billeder af den, mens den stille og roligt drev længere og længere ud. Jeg tjekkede billederne, og jep der var to billeder, hvor man kunne se den diagnostiske hovedform og formen på fuglen. Sådan! så var billederne sikrede, derfra kørte møllen på facebook. SU-sag nr. 3 oppe fra det høje nord og satser på min nr. 4 imorgen.

Og tak til min bedstefar for at han gider at kører mig rundt!

Brasilien pt. 9, Afternoon birding, Pantanal

Efter frokost startede vi med at besøge en af de små klynger træer som ligger spredt ud over området. Der var desværre lidt stille og efter nogle capuchiner og en Roadside Hawk opgav vi dem for i dag.

Black-striped Capuchin (går jeg ud fra efter at have konsulteret Wikipedia)

Roadside Hawk, billedet viser fint hvor mørkt der er i disse klynger

Og så fik vi sørme også set en Hyacinth Macaw ordentligt! Ligegyldigt hvor almindelig den er blevet i de senere år er det altså stadig en fantastisk oplevelse at se verdens største papegøje!

Hyacinth Macaw

 Vi valgte i stedet at angribe ankomstvejen for nogle af de mindre fugle som vi ikke havde samlet op på turen derhen. Det var et godt træk! Der gik ikke lang tid før Narrow-billed Woodcreeper dukkede op som den første nye lifer

Narrow-billed Woodcreeper

 Efterfulgt af nogle arter vi allerede havde set mange gange

Southern Crested Caracara rider en Capybara

Rufescent Tiger-heron

Der var overraskende livligt og der gik ikke lang tid før jeg fik den næste lifer Yellow-billed Cardinal.

Yellow-billed Cardinal

Inden jeg drog hjemmefra og læste lidt op på arter så jeg billeder af White Woodpecker og håbede inderligt at få en at se. Det blev sandelig også indfriet, den synes nemlig at dukke op hver gang vi kom ud i det åbne land. Først en overflyvende flok som overraskelse på Alcantara ved São Luís, nu her igen i Pantanal og også siden. Trods den ikke virkede særlig eksklusiv var den nu stadig fed hver gang den sås! Kort efter snuppede vi en anden spætte som var ny lifer Pale-crested Woodpecker.

White Woodpecker

Pale-crested Woodpecker

En Great Antshrike lagde også vejen forbi, en dejlig fugl som jeg ikke havde set siden Ecuador i 2009.

Great Antshrike, han.

 Kaimaner er lettere at se om aftenendog var vi også om dagen konstant overvåget!

Resten af turen gav mest arter vi allerede havde set dog nu meget bedre: Baywing, Limpkin, Black-collared Hawk, Jabiru og Netropic Cormorant.

Baywing 

Limpkin

Black-collared Hawk, selvom denne art var overraskende almindelig i det åbne land (Surinams kyst, Pantanal) er det stadig en af mine yndlings rovfugle den er simpelthen så fedt tegnet!

Jabiru i det sidste lys

Neotropic Cormorant

Vi spiste et solidt aftensmåltid (Hvis der er buffét går man mindst fem gange!) og gik glad i seng efter at have slået omtrent 50 myg ihjel på værelset.

Brasilien pt. 8, Just a walk around the lodge, Pantanal

Vi ankom til lodgen Pouso Alegre om formiddagen og havde frit program indtil middagsmad. Normalt får man ikke det store ud af at birde i troperne mellem 11:00 og 13:00, men når man næsten mangler ALT i et område kan det nu sagtens betale sig! Jeg havde ikke betalt for Pantanal for at blive forkølet under A/C-apparatet på værelset, så jeg gik mig en tur. Først blev det til en juv Rufous Tiger Heron langs vejen, en af de fugle der bare er bedst i sit første leveår!

Rufous Tiger Heron

 Lidt væk fra bygningerne fik jeg første lifer på gåturen Plumbeous Ibis! Et meget tillidsfuldt kræ!

Plumbeous Ibis

Og nu da vi var kommet ud i det åbne var der fugle fra Guyana som gik igen her i form af en flot Great Black Hawk.

Great Black Hawk

 Det skal siges at når folk på nettet skriver de ting som de skriver om Pantanal så overdriver de ikke. Der er mange fugle! Der er mange forskellige fugle og i modsætning til mange andre sydamerikanske biotoper er der mange synlige fugle. Og så besøgte vi ikke engang området i tørsæsonen som det anbefales. For at snakke mere om det; normalt siger guider, blogs, m.m.: Besøg området i tørsæsonen, for så koncentreres faunaen om det lidt vand der er tilbage, og det er måske også rigtigt nok, men det betyder altså ikke at man ikke kan besøge området på andre tidspunkter. Vi ankom i slutningen af regnsæsonen og uden at være klar over det på forhånd løb vi ind i en hel masse spændende immature fugle, som man ellers ikke ser billeder af! Et par gange gik der også sport i at se hvor mange arter man kunne få i et billede!

Venstre til højre (behøver jeg sige det?): Monk Parakeet, Great Kiskadee, Chestnut-eared Aracari og Black Vulture

 Og så lige den bedste lide tættere på:

Chestnut-eared Aracari

 Jeg nåede lige at snuppe en lifer mere inden frokost i form af Red-crested Cardinal!

Red-crested Cardinals

 Jeg fik næsten et fire-arts-billede igen inden frokost, men den Snail Kite der sad i midten skred inden jeg nåede at skyde...

Venstre til højre: Little Blue Heron, Bare-faced Ibis og Jabiru

Kasper besøger Vestsjælland

Kaspisk Måge 2k, Hornbæk Havn - Ragnar Smith

Kaspisk Måge er en måge, som har fået særlig opmærksomhed indenfor de sidste par år, og en kombination af mere viden omkring bestemmelse og en egentlig fremgang i forekomsten af arten, har gjort det til en måge, man kigger efter når man er ved havnen. Den har sine kerneområder ved Køgebugt-området, på Bornholm, Fanø/Blåvand og langs Jammerbugtkysten, men kan findes ved de fleste større havneområder, hvis man kigger efter dem. Jeg har selv set en håndfuld igennem tiden på Bornholm, Nordsjælland (Hornbæk og Helsingør), Blåvand og Reersø. Reersø? Ja, lille Reersø i Festsjælland, en lillebitte fiskerihavn, som det eneste sted i Vestsjælland, hvor den kan ses nogenlunde regelmæssigt, det eneste andet sted, hvor den er set tilnærmelsesvist regelmæssig er i Rørvig-området, men om det er fordi den vitterligt er mere regelmæssig eller om det er et produkt af rørvig-bandens årvågenhed vides ikke.

Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Rasmus Momme

Den første observation fra Reersø Havn er fra 2006 af en 1k-fugl, hvor der så skulle 2 år før der blev fundet endnu et individ 1/1-2008. Det var først i 2012/2013 at det blev opdaget, hvor regelmæssig en gæst i havnen den er, lidt unikt for Vestsjælland. Jan Lind Rasmussen's regelmæssige tjek af havnen og dokumentation af mågerne sløret løftet omkring forekomsten af arten. Lidt chokerende, sendte Emil Bjerregård mig et link fra FNat's naturbase, hvor Lars Adler Krogh havde meldt 7(!) kaspiske måger og to middelhavssølvmåger ud, fra den periode. Der blev i 2012 set 1 individ, hvor jeg har forsøgt at tage højde for gengangere, og i 2013 minimum 7 individer, hvis ikke flere, 2014 blev der set 5 individer og i 2015 er der indtil videre set 4 individer. Det skal siges at observationer fra Flasken er inkluderede og alle observationer er gjort i 2. halvår. Årsagen til den her isolerede forekomst af kaspisk måge her i Vestsjælland, hænger med stor sandsynlighed sammen med at det faktisk er en ret stor fiskerihavn, og der meget semi-kommercielt fiskeri, da der ligger nogle store lakseringe syd-sydvest for Reersø, så der kan ofte være kæmpemængde af måger i havnen. Observationer af Kaspisk Måge i Vestsjælland. Om det er en isolerede klynge, grundet Reersø Havns aktivitet eller om der gemmer sig små klynger af kaspiske måger ved de små havne mellem Kalundborg og Korsør vides ikke, men mon ikke det er et forsøg hver at lave havnetjek?

Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Mads Paulsen

??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en KaspiskXSølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme

??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en kaspiskXsølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme