mandag den 28. december 2015

Hjelmskallesluger i Færøerne

Fandt idag Færøernes første Hjelmskallesluger, en hunfarvet fugl (nok en 1k-fugl), som fouragerede flittigt i Vatn í Vági (søen i Vági). Mig og min bedstefar, som agerede chauffør for mig, havde lige været forbi en mole, hvor der rastede en fin hvidvinget måge og 5 islommer, men ellers var der ikke noget af videre interesse. Vinden var ved at tage til, så vi tog hurtigt til Vatn í Vági, som en lavvandet kunstig sø, som ofte huser ænder og måger, og man kan gå rundt om den. Man kan passende tjekke søen uden problemer fra bilen, så det var en optimal lokalitet at tjekke i det tiltagende stormvejr. Vi kørte der ud, og jeg skannede hurtigt søen. Gråand, gråand, gråand, gråand, svartbag, sølvmåge, gråmåge 1k. Ikke noget videre interessant udover en Gråmåge der artede sig meget fint. Vi trillede stille og roligt videre, mens jeg tjekkede med håndkikkert søen i et sidste forsøg på at klemme citronen. Jeg kiggede ud af passagervinduet bag i bilen med håndkikkerten mens jeg kørte og så en lille mørk andefugl hoppe op i et dyk. Jeg nåede at se en bred vifteformet hale, da den lavede det lille hop og det matchede ikke nogen ænder jeg kendte udover hvinænder, så jeg bad min bedstefar om at stoppe bilen, hvor jeg så den komme op til overfladen og Boom goes the dynamite, en fin hunfarvet hjelmskallesluger kommer til syne.

 Jeg får meget hurtigt lukket bildøren og kommanderede ham til at vende bilen om, hvilket han får gjort og vi stopper ved den lille p-plads der er tilknyttet til søen. Jeg spejder efter fuglen, og har faktisk store problemer i starten, da vinden tog mere og mere til og det begyndte at småregne, men efter kort tid fandt jeg den igen! Herfra gik der 10-20 minutter med fejlslagne digiscoping forsøg, da den dykkede konstant, der var høj bølgegang og vinden var oppe i de 15 m/s. Jeg blev mere og mere nervøs da jeg indså at der var en reel chance for at jeg ville forlade fuglen uden et billede. Så vi kørte hurtigt hjem, hvor så fandt min bedstefars kamera frem og lånte det. Jeg frygtede at fuglen ville være for langt ude for et 55mm makro-objektiv, men da jeg ankom, var fuglen blevet blæst ind til bredden af vinden, så jeg skod en masse billeder af den, mens den stille og roligt drev længere og længere ud. Jeg tjekkede billederne, og jep der var to billeder, hvor man kunne se den diagnostiske hovedform og formen på fuglen. Sådan! så var billederne sikrede, derfra kørte møllen på facebook. SU-sag nr. 3 oppe fra det høje nord og satser på min nr. 4 imorgen.

Og tak til min bedstefar for at han gider at kører mig rundt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar