Hoi An fortsat

Nåh nu har den cliffhanger jeg lavede om et indlæg to birding omkring Hoi An hængt i lidt over et år, så må jeg nok også gøre noget ved det ...

I det tidligere indlæg kan man læse lidt om hvad det lykkedes mig at se fra hotellet ned til floden, men der er selvfølgelig mere at hente hvis man bevæger sig rundt i området. Hoi An er selvfølgelig ikke en birding lokalitet, men hvis man bliver slæbt igennem på en familierejse, så er her et bud på at få det bedste ud af det.

Nord/Nordøst for byen ligger en del rismarker, som var målet, på Google Maps havde jeg set at man kunne angribe det fra en mindre jordvej, markeret på kortet. 

Pilen nede i venstre hjørne viser en mulig indgangsvinkel til et det område vores hotel overskuede, som jeg ikke kan forstå at jeg ikke opdagede dengang, det kunne ellers have været sjovt at udforske.

Cinereous Tit blev hurtigt tilføjet listen.

Et mindre åbent område med vand på sydsiden af markerne, som jeg desværre ikke kan genfinde på kortet, gav gode obs af Stejneger's Stonechat og White-breasted Kingfisher. Samt Paddyfield Pipit, som ny lifer, der virkede ret let i de bare åbne områder.

White-breasted Kingfisher

Stejneger's Stonechat

Paddyfield Pipit

I det fjerne kunne jeg dog se små flokke af vadefugle flyve frem og tilbage, hvilket virkelig gav blod på tanden. Jeg kunne godt bruge nogen sibiriske vadefugle på listen.
Da vi kom ud på den før omtalte jordvej var de ikke svære at finde, da der var god udsigt over bassinerne fra den hævede jordvej. Det skulle dog vise sig at være ren Hvidklire og Tinksmed ... Ikke lige hvad jeg havde håbet på. Til gengæld viste stedet sig også at være godt til isfugle og vi kunne således nyde vores egen hjemmehørende art sammen med en Gråfisker, der valgte at fiske lige ud for os. Plain Prinia var allestedsnærværende.

Brown Shrike

Hvidklirer

Plain Prinia

Isfugl

Gråfisker

Og fra den bedste vinkel ;)

Videre færd langs stien gav Yellow Bittern, der kan gemme sig uhyrlig godt!

Yellow Bittern

En, Tinksmed, Tinksmeden, flere Tinksmede, alle Tinksmedene. Ord kan bøjes, så gør det dog!

En lille forhøjning mellem rismarkerne, med bare flader og gravsteder, husede to Green Bee-eaters. Et bassin med den perfekte vanddybde var proppet med Stor Præstekrave og hvide hejrer, men intet nyt.

Green Bee-eater

Long-tailed Shrike

I krattet puslede en lille skikkelse, som jeg knap nok var sikker på var en fugl, men jeg gjorde mit bedste for at dokumentere. Den blev efterbestemt over en måned senere til Ruddy-breasted Crake.

Ruddy-breasted Crake

Til sidst blev det for mørkt til selv det lysstærkeste udstyr, men inden den forsvandt helt kom en Grey-headed Swamphen vandrende og satte prikken over i'et på en fin dag, der var meget bedre end hvis man havde brugt den på at rende rundt inde i det stressede centrum.

Grey-headed Swamphen

Jeg overvejede ikke at besøge stranden, den ser alt for smal ud til at fuglene kan få fred der. Rismarkerne rundt om byen er også FYLDT med hvide hejrer, men dem nedprioriterede jeg, da vi allerede havde haft sikre Intermediate Egret på turen. Er man på en dedikeret birding tur skal man dog ikke spilde sin tid i byen og skynde sig videre til f.eks. Bach Ma NP.

New lifers: 6

Vietnam, Videre til Hoi An!

På den sidste dag på Da Lat-plateauet besøgte vi Ta Nung Valley igen igen. Vi havde ikke lang tid da vi skulle videre med flyet til Da Nang tidligt om eftermiddagen. Vi nåede en ny art, Banded Bay Cuckoo og fik en bedre obs af en Da Lat Shrike Babbler, hvor vi fik øjenbrynet at se i modsætning til dagen før.

Jeg var spændt på hvad Hoi An ville byde på. Det var et helt andet habitat, lavland, vådområder, så det måtte jo give en håndfuld nye arter. Hoi An er en lille historisk by, fuld af turister, ekstremt pågående sælgere og mere end 1000 elendige skræddere, men det er en anden historie. Jeg prøvede at google birding artikler for området, men fandt ikke meget brugbart. En af siderne var direkte pessimistisk. Så jeg vil postulere at følgende indlæg, men nok mest det næste, bliver en af de bedre kilder til at birde i og omkring Hoi An. 

Hotellet var blevet valgt ud fra dets placering nær floden og vi blev glædeligt overraskede over at restauranten lå, så den havde udsigt over denne.

Hotellets placering

Jeg tog mit teleskop med til morgenmad hver dag og kunne lige så langsomt tilføje arter til listen: Plain Prinia, White-breasted Waterhen, Long-tailed Shrike, Crested Myna, Pied Kingfisher, Purple Heron, Black-winged Kite og Chinese Blackbird. Også arter set tidligere på turen viste sig bedre her: Plaintive Cuckoo, White-breasted Kingfisher, Stejneger's Stonechat og Brown Shrike sås fint og ofte.

Plain Prinia, fandtes OVER ALT

Crested Myna

Black-winged Kite, et par byggede rede i et træ vinkelret ud for hotellet

Plaintive Cuckoo. Optrådte nogen gange i hvad der lignede familie-flokke

Brown Shrike

Efter nogle dage forlod vi byen for at besøge Bach Ma National Park, hvilket vi arrangerede med et af de mange rejsebureauer, der ligger i Hoi An. Det er ikke en af 'standard destinationerne', som de sender en ud til, så det går ikke så glat, som hvis man vil ud at se Marble Mountains osv. Vi fandt dog en der snakkede tilstrækkeligt engelsk og som ville ringe til de telefonnumre vi fandt på nettet til parken. Således fik vi arrangeret at bo ikke langt fra den højeste top, i Phong Lan Villa, en af de få steder man kan bo inde i parken.

Turen gik dog bogstavelig talt i vasken. Det havde åbenbart ikke regnet der i flere dage, men kort før vores ankomst begyndte det. Det havde ikke været noget problem at bo der tre dage i 15 grader og regn, men værelserne var simpelthen ikke lavet til alt det vand, så der var ikke nogen steder man kunne søge tilflugt fra fugten. Det var lige lovlig ekstremt for mine forældre og selv jeg måtte indrømme, at det ikke var behageligt aldrig at kunne blive tør... Lidt birding blev det dog til. Rundt om hotellet hoppede en Blue Rock Thrush rundt og første morgen sneg jeg mig ud med regnslag og kikkert, kameraet måtte blive hjemme! Trods at regnen og tågen gjorde sit bedste for at dugge okularene til på min kikkert, lykkedes det at få Blyth's Shrike-babbler, Puff-throated Bulbul og Red-flanked Bluetail (Blåstjert), som nye arter for rejsen. Jeg så også noget der lignede Siberian Thrush, hun, men har ikke krydset, samt en flok Partridge sp... Jeg kom tilbage til morgenmaden, hvor et akvarium, der havde været tomt ved ankomst, var blevet fyldt af regnen over natten. De løj altså ikke da de sagde at regnen var begyndt, som vi kom! Inden vi fik planlagt vores tur hjem passerede en flok Black-throated Laughingthrush gennem træerne ved morgenmaden og jeg forlod således stedet med tre nye arter... Der må jeg tilbage til en dag!

Blue Rock Thrush

New Lifers: 12

Vietnam, dag 9, Lake Tuyem Lam

Hold da fast det var en lang skrivepause! Jeg blev desværre ikke færdig med at fortælle om Vietnam sidst, men jeg var simpelthen ikke i stand til at skrive Gedser Fuglestations blog og den her samtidigt, ved i hvor svært det er at finde på en ny, unik overskrift hver dag i en måned? Nåh, men siden har jeg også haft travlt med arbejde for at tjene penge nu hvor jeg er flyttet til Aarhus for at læse, hvilket også tager tid...

Nok om mig! Tilbage til Vietnam.

Besøget på Mount Langbian og i Ta Nung Valley dagen før havde været yderst produktivt, men der manglede stadig en del specialiteter. Løsningen blev en hel dag på vest-siden af Lake Tuyem Lam. Vi startede samme sted som to dage før, hvor vi havde set Mountain Hawk-eagle. Vi fik hurtigt fat i en ny (under)art: Lille Korsnæb! Af den lokale underart ssp. meridionalis, som muligvis er et fremtidigt split. Det er i hvert fald en virkelig isoleret population, hvis man ser på birdlifes udbredelseskort.

Lille Korsnæb ssp. meridionalis

Vi bevægede os hurtigt videre da  vi skulle op i den højere-liggende evergreen forest og hurtigt stødte vi på en lille flok Black-throated Bushtit en oplagt ny art.

Black-throated Bushtit

Der gik ikke lang tid før vi stødte på et af dagens targets Yellow-billed Nuthatch, og endda en del lavere nede end vores guide havde regnet med. Måske blæsten og kulden havde sendt dem længere ned. Spætmejser er dog fantastiske skabninger og denne art er virkelig specielt skøn! Vi fik lov til at nyde hele to, som slet ikke var bange af sig.

Yellow-billed Nuthatch

Det blev til en lang gå tur, med flere fugle, men ikke så meget nyt i blandt. Da vi nåede helt op på toppen fik vi dog trods vinden deroppe, en af områdets endemer, Dalat Shrike Babbler! Det blev ikke nogen fed obs og vi kunne på intet tidspunkt se den hvide øjenbrynsstribe...

Dalat Shrike Babbler

 På vej ned gik det dog helt amok. En FED Mountain Bulbul varslede starten af en mixed flock der skulle passere og det gik bare hurtigt! Mountain Fulvetta, Yellow-billled Nuthatch og lige pludselig to nye arter Grey-headed Canary Flycatcher og Spectacled Warbler, som jeg desværre ikke nåede at fotografere og så en Grey-chinned Minivet. Da flokken havde passeret lagde jeg mærke til flere halvstore fugle der passerede længere nede ad bakken i underskoven. Efterhånden var jeg blevet klar over at det betød Laughingthrushes og vi satte straks afsted. Mine forældre blev på stien, men guiden og jeg fortsatte ind i skoven og blev belønnet med en stor flok Black-throated Laughingthrush, der fouragerede i skovbunden, som jeg fik en lille video af!

Mountain Bulbul

Grey-chinned Minivet

Black-throated Laughingthrush

Nede for enden hvor evergreen blev til coniferous, hoppede nogle phyller rundt, som jeg endelig fik set ordentligt, og hørt synge. De blev bestemt til Kloss' Leaf Warbler og høres i øvrigt også i videoen!

Kloss' Leaf Warbler

Vi sluttede af med et par Grey Bushchats, som jeg allerede har vist i et tidligere indlæg, men det er bare sådan en dejlig fugl.

Grey Bushchat, female

New Lifers: 11

Vietnam, dag 8, Mount Langbian og Ta Nung Valley

Huh... det har været lang tid undervejs nu, men der er en del at se til på Gedser Fuglestation! Heldigvis har jeg fået andre til at tage mig af den blog, så i kan få et rigtigt langt indlæg om muligvis den bedste dag på Vietnam-turen!

Vi vågnede op til informationen om at blæsten fra dagen før endnu ikke havde lagt sig. En tung skygge lagde sig over mit humør for i dag var meget vigtig. Det var nemlig den eneste dag vi skulle besøge Mount Lang Bian, hvor der gerne skulle hentes et par arter ovenpå gårsdagens nedtur.

Vi kørte op ad bjerget i det nok mest kommunistiske køretøj jeg nogensinde har siddet i. Firkantet, og kun akkurat udstyret med det der var brug for. Vi blev sat af og begav os på den egentligt eneste længere gå tur, indtil videre på rejsen. Vinden blev bestemt ikke svagere af at komme højere op og den første del af turen gennem fyreskov var meget fugletom. En enkelt Skovskade af en anden race end man er vant til.

Eurasian Jay, ssp. leucotis

Endelig nåede vi til noget rigtigt montane evergreen forrest der var et helt specielt target her, men inden vi fik sat noget lyd på, kom der en Red-billed Scimitar Babbler forbi. Fed art som jeg missede dagen før, da jeg forgæves forsøgte at fotografere White-cheeked Laughingthrush. Desværre blev der heller ikke noget billede af Babbleren. Efter lidt tids venten havde vi held med target arten: Collared Laughingthrush! Den kom godt nok elendigt, men det er jo åbenbart kendetegnende for hele den gruppe fugle. Jeg fik dog set hovedet og lidt af kroppen. Nok til at se hvor fantastisk en fugl det er! Den findes kun her og på Mt. Bidoup, hvor den skulle være mere almindeligt, men det er mere afsides. Inden vi bevægede os videre fik vi turens tredje obs af Rufous-capped Babbler og det første billede, hvor man faktisk ser fuglen!

Rufous-capped Babbler

Fantastisk følelse at vinden ikke fik lov til at ødelægge det hele!
Vi kom ind i hvad der føltes som en tunnel af tæt krat og pludselig kunne vi høre et kald, som vi havde sukket efter dagen før: Grey-crowned Crocias! Der gik ikke lang tid før vi havde dem lige rundt om os. Da guiden kunne se dem og pegede blev jeg noget overrasket da de ikke så ud dom jeg havde regnet med, men fandt så ud af at det jeg kiggede på var en Rufous-backed Sibia (ssp. eximia, som ikke har den rufous-back fuglen er opkaldt efter og står til split). Der gik dog ikke lang tid før jeg havde fundet de to crocias der var i flokken og vi fik dem monster godt! Arten var i 56 år kun kendt ud fra tre eksemplarer indsamlet af en svensker og først opdaget igen i 1994. Mount Lang Bian er i modsætning til den Ta Nung Valley ikke en af de lokaliteter den ses mest på, så det var en glædelig overraskelse!

Grey-crowned Crocias

I krattet et par meter længere fremme blev jeg opmærksom på en lille og meget aktiv fugl og her begyndte pulsen først at stige for mig! Jeg fik glimt af gult og gråt i kikkerten og prøvede febrilsk at få noget ordentligt af den med kammeraet, men godt blev det ikke. Der var tale om en art jeg havde glædet mig uhyggeligt meget til: Ash-throated (Leaf-)Warbler. En fantastisk phyll, ca. med form og størrelse som en Fuglekongesanger, men med langt mere gul krop og et hovede der er helt gråt. For at citere min medforfatter her på bloggen: "Som et farveprint der løb tør for blæk". 

Ashy-throated (Leaf-)Warbler

Ashy-throated (Leaf-)Warbler

Inden vi nåede det sidste stykke af stien mødte vi en mixed flock mere, hvor det lykkedes mig at pille White-bellied Erpornis ud som ny art og guiden fandt en Mountain Bulbul. De sidste hundrede meter op til toppen af Mount Langbian var stejle og vi valgte at tage en snackpause før vi vendte om, mens vi prøvede Collared Laughingthrush igen, som guiden havde hørt. Denne gang fik vi to individder og den ene lykkedes det mig at fotografere denne gang! Men kønt blev det ikke!

Collared Laughingthrush

Der manglede stadig nogle gode arter på listen, men til sidst blev vi nødt til at vende om. Guiden, der boede ved Cat Tien i lavlandet var begyndt at fryse ret meget med de kølige vinde. Hvis man ikke var der kunne det muligvis lyde som en dårlig undskyldning fra en umotiveret guide, men det var det bestemt ikke! Stolt gammel soldat som han var skulle der meget til før det påvirkede ham, så han må virkelig have frosset!
Der var lidt mere liv i nåletræs-delen på vej tilbage og vi fik set både Chestnut-vented Nutatch og en anden lille en som vi hørte først. I starten af rejsen ænsede jeg den ikke, men så en dag begyndte jeg at efterligne dens kald, som når man hører en god sang i radioen og begynder at synge med uden at tænke over sangtitlen eller kunstner. Og hvor man i det tilfælde ville udbryde "Wow! Sledgehammer på P4" faldt ti-øren for mig og jeg udbrød: "Wow! Hvidbrynet Løvsanger!". Hvilket jo ikke var så mærkeligt når vi stod midt i dens vinter-udbreddelse.

Chestnut-vented Nutatch

Hvidbrynet Løvsanger, en af mange på turen!

Lige inden vi stod på bilen igen for at køre ned kom en han og hun Large Niltava forbi! Her er der tale om den lokale ssp. decorata, hvor hunnen i modsætning til nominat-racen har blå hætte. Stor tak til Jens Thalunds billed-beskrivelser på Netfugl!

Large Niltava, ssp. decorata, hun

Large Niltava, ssp. decorata, han

Og så en Mugimaki Flycatcher. En art der blev set en del gange på turen, men aldrig særlig godt.

Mugimaki Flycatcher, hun.

Og så tilbage for at spise frokost.
Om eftermiddagen skulle vi hævne gårsdagens oplevelse i Ta Nung-valley! Jeg var spændt da blæsten der ødelagde dagen forinden ikke helt havde lagt sig. Heldigvis kom konen ved den lille gård/hus-med-stor-køkkenhave, ud og viste os en fugl der sad i et træ. Jeg fangede mig selv i negativt at tænke: "nåh det er nok bare endnu en Ashy Drongo", men i træet sad den fineste White-throated Rock Thrush , han! Det er begyndt at gå op for mig, at ligegyldigt hvor man er i verden, så har de lokale, der bor ude i naturen, en eller anden fornemmelse af hvad der er spændende og hvad der er død-almindeligt, som i Peru hvor en lokal vendte en hel dag for os. Så en gang i mellem kan det betale sig at lytte til dem.

White-throated Rock Thrush, han.

Da vi kom ned i dalen var der stille, hvilket var bedre end larmende blæst! Og der gik ikke lang tid før vi kunne høste den art som lokaliteten er kendt for, Grey-crowned Crocias! Den var lige så fantastisk som tidligere i dag på bjerget og endnu en gang færdedes den sammen med den lokale race af Rufous-backed Sibia.

Grey-crowned Crocias, denne gang i flottere farver. Bemærk nr. 2 i baggrunden.

Rufous-backed Sibia, ssp. eximia, der viser den ikke-rufous ryg

Rasten af eftermiddagen var stille, men vi fik to af de andre potentielle split for plateauet, Black-throated Sunbird ssp. johnsi, som vi havde haft tidligere og så Blue-winged Minla, ssp. orientalis, der var ny!

Black-throated Sunbird, der trods sit lange næb tager en smutvej ind til nektaren...
Bemærk det fantastiske bryst i en anden rød farve en den på nakken.

Blue-winged Minla, ssp. orientalis. Så vidt jeg kan udlede fra billeder er den her mørkere på oversiden (ryg, nakke, hovede) end de andre racer.

På næsten obligatorisk vis sluttede vi af med en flok White-cheeked Laughingthrush, denne gang med et lidt bedre billede.

White-throated Laughingthrush, én af mange.

New Lifers: 11