Hvidsisken ved Pedersborg Sø - 13/2

13/2 var jeg ude og gå en tur omkring Pedersborg Sø, da jeg tilfældigvis var i Sorø for at besøge min far og papmor. Gåturen var faktisk hovedsageligt møntet på at finde gråsiskener, inspireret af RSN's succes med hvidsiskener, håbede jeg på en at finde en arktisk snebold aka hvidsisken. På østsiden holdte der fem gråsiskener til, allesammen Stor Gråsisken, blandt 60 grønsiskener, en af dem en ret så bleg fugl, men med kraftig flankestriber, groft tegnet bryst og hovedet med en gråbrun grundfarve og undergumpen havde en lille sjat tydelige striber og overgumpen var hvid og kraftigt stribet og virkede ellers stornæbbet.

Det var først på vestsiden, at jeg fik min chance. Fandt en stor flok med grønsiskener og gråsiskener der fouragerede i nogle træer og begyndte a skanne dem. Fandt overraskende nok, ret hurtigt en meget lys sisken nedefra og så en utegnet undergump, tynde striber på flanken og stort set utegnet på brystet pånær nogle få meget fine striber, flødefarvet ansigt ala frosen mælk med lille næb og øje, da den så hang med ryggen ned mod mig, med halen strittende op, som ballast, var hvide vingebånd tydelige og en gråhvid grundfarve på ryggen adskilte den fra de andre koldt farvet store gråsiskener jeg havde set den dag og senere ville se, da ofte bare være grå med grovere rygstriber og mørkere grofttegnet nakke, hvor hvidsiskener viste en hvidlig nakke med fine striber. Overgumpen kunne ikke ses da halen var vinklet væk fra mig, da den hang og blev hellere ikke set da den fløj væk på en måde så overgumpen ikke kunne ses. Den blev set henover cirka 1 minut til 1½ minut, men blev set godt på tæt hold da den hang henover i mig fire meters højde. Fuglen var helt klart dagens fugl, men kunne ikke genfindes i de næste 40 minutter jeg tjekkede den tætte flok inden jeg fik ondt i nakken og fuglene lettede. Turen gav ellers af interessante fugle, en vandrikse, tre træløbere og en stor tornskade!

Lige der!

Ikke første gang jeg har haft en kandidat, men først nu at jeg føler mig selvsikker nok og har set den godt nok til at kunne sige at det var sådan en. Next stop ssp. Hornemanni på Færøerne

Kasper besøger Vestsjælland

Kaspisk Måge 2k, Hornbæk Havn - Ragnar Smith

Kaspisk Måge er en måge, som har fået særlig opmærksomhed indenfor de sidste par år, og en kombination af mere viden omkring bestemmelse og en egentlig fremgang i forekomsten af arten, har gjort det til en måge, man kigger efter når man er ved havnen. Den har sine kerneområder ved Køgebugt-området, på Bornholm, Fanø/Blåvand og langs Jammerbugtkysten, men kan findes ved de fleste større havneområder, hvis man kigger efter dem. Jeg har selv set en håndfuld igennem tiden på Bornholm, Nordsjælland (Hornbæk og Helsingør), Blåvand og Reersø. Reersø? Ja, lille Reersø i Festsjælland, en lillebitte fiskerihavn, som det eneste sted i Vestsjælland, hvor den kan ses nogenlunde regelmæssigt, det eneste andet sted, hvor den er set tilnærmelsesvist regelmæssig er i Rørvig-området, men om det er fordi den vitterligt er mere regelmæssig eller om det er et produkt af rørvig-bandens årvågenhed vides ikke.

Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Rasmus Momme

Den første observation fra Reersø Havn er fra 2006 af en 1k-fugl, hvor der så skulle 2 år før der blev fundet endnu et individ 1/1-2008. Det var først i 2012/2013 at det blev opdaget, hvor regelmæssig en gæst i havnen den er, lidt unikt for Vestsjælland. Jan Lind Rasmussen's regelmæssige tjek af havnen og dokumentation af mågerne sløret løftet omkring forekomsten af arten. Lidt chokerende, sendte Emil Bjerregård mig et link fra FNat's naturbase, hvor Lars Adler Krogh havde meldt 7(!) kaspiske måger og to middelhavssølvmåger ud, fra den periode. Der blev i 2012 set 1 individ, hvor jeg har forsøgt at tage højde for gengangere, og i 2013 minimum 7 individer, hvis ikke flere, 2014 blev der set 5 individer og i 2015 er der indtil videre set 4 individer. Det skal siges at observationer fra Flasken er inkluderede og alle observationer er gjort i 2. halvår. Årsagen til den her isolerede forekomst af kaspisk måge her i Vestsjælland, hænger med stor sandsynlighed sammen med at det faktisk er en ret stor fiskerihavn, og der meget semi-kommercielt fiskeri, da der ligger nogle store lakseringe syd-sydvest for Reersø, så der kan ofte være kæmpemængde af måger i havnen. Observationer af Kaspisk Måge i Vestsjælland. Om det er en isolerede klynge, grundet Reersø Havns aktivitet eller om der gemmer sig små klynger af kaspiske måger ved de små havne mellem Kalundborg og Korsør vides ikke, men mon ikke det er et forsøg hver at lave havnetjek?

Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Mads Paulsen

??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en KaspiskXSølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme

??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en kaspiskXsølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme

Fuglenavne i flertal

Det sker under tiden at folk sløser lidt med at bøje fuglenavne. Oftere i tale end på skrift, men det ses/høres jævnligt begge steder. Nogle er måske ligeglade, men jeg synes nu det er lidt sørgeligt... Så mens vi alle går og venter på en sjælden vadefugl her i sommerferien har jeg lavet dette lille spil man kan hygge sig med. Navnet er "10 hurtige i flertal" og bruger både fugle herhjemme fra og nogle fra andre egne. De er allesammen håndplukket fordi de repræsenterer noget der er svært bøjeligt for nogen. Ingen er altså medtaget, som led i den altid raserende debat om uudtalelige fuglenavne fra fjerne egne. Hold desuden udkig efter en to'er i serien!

lokalitetsbeskrivelse: Markerne v. Køllevej/Friheden - Et genoprettet vådområde!

Markerne v. Køllevej/Friheden er et naturprojekt hvor man har valgt at oversvømme et brakmarksareal med vand og et andet markområde har man valgt at lade stå brak. Det projekt startede omtrent i december, hvor oversvømmelsen blev startet efter megen tids gravarbejde. Allerede der tiltrak det utroligt store mængder fugle i form af gæs og ænder. Området er nærmest delt op i to afsnit: Markvandhullerne og det store vådområde. Markvandhullerne er lavvandet oversvømmet græsarealer, som kan overskues fra vejen af uden problemer. Det ligger helt til vejen og kan minde lidt om Borreby Mose, hvor vandet er helt op til vejen næsten. De indholder ofte store mængder af måger, ænder, gæs og vadefugle. Har selv haft Brushane, Lille Præstekrave, Brushane og Dobbeltbekkasin på ret tæt hold fra vejen af. Men der holder relativt få ynglefugle og Markvandhullerne kan godt være tomme for fugle.







Google maps visningen af området er forældet, så jeg har tegnet området op så præcist som muligt.


Det store vådområde, kan der imod IKKE overskues eller ses fra vejen og kræver at man følger Svinninge Åen, men det kan ofte give bonus, da vadefladen, som er noget af det første man støder på ofte holder på Svaleklire og Tinksmed, hvor de kan ses nogenlunde. Ellers raster der ofte Krikand, Skeand og Blishøner sammen med Viber. Forsætter man vil man begynde at ane et stort åbent vandspejl med græs og begyndende rørvækst; der holder der store mængder fugle til generelt. Vadefugle raster ofte her og det samme gør ænder. Det kræver tålmodig og tid at få det hele med her da fuglene kan være temmelig godt gemt her. Men følger man stien, skal man prøve at udvise respekt for ynglefuglene og ikke bevæge sig alt for langt ned af åen, da det kan forstyrre viber og de ynglende hættemåger, og skræmme eventuelle vadere op.

Området har indtil videre udvist stort potentiale og mon ikke det kan blive populært grundet mængden af fugle og publikumsvenligheden? Parkeringsmulighed er ikke de bedste skal det siges for biler, men der er ikke meget trafik på vejen.

Et lille reglsæt jeg har fulgt siden 2007.

Ragnar's Regler for længerevarende feltobs.

#1Spis kun før lysets frembrud og efter mørkets frembrud. Du misser for mange fugle, hvis du gør det i dagslys. Det er kun en luksus du kan tillade dig på trækobs med andre mennesker.

#2 Søvn er overvurderet, læs nogel feltbestemmelsesbøger og tjek dine billeder igennem af den nattergal du fandt i krattet, hvem ved hvad det kunne være?

#3 Din litteratur på en længere varende tur burde bestå af speciallitteratur så du kan bestemme den 1w isabellatornskade fra en turkestantornskade.

#4 Bad er overvurderet, et om ugen er nok.

#5 Er du sulten i dagslyset og ude og kigge fugle, må du maks. spise snickers og cola, alt andet er for opmærksomhedskrævende og du misser den overflyvende braksvale sp.

# 6 Noter skal altid laves når du er sikker på at der ikke er andre fugle tilstede eller der er andre mennesker tilstede der kan dække.

# 7 Aldrig gå imidten af flokken, altid forest eller bagerst, ellers får du aldrig ædlet den Mugimakifluesnapper.

Det er her regler/principper jeg har fulgt i al den tid jeg har set på fugle.