|
Kaspisk Måge 2k, Hornbæk Havn - Ragnar Smith |
Kaspisk Måge er en måge, som har fået særlig opmærksomhed indenfor de sidste par år, og en kombination af mere viden omkring bestemmelse og en egentlig fremgang i forekomsten af arten, har gjort det til en måge, man kigger efter når man er ved havnen. Den har sine kerneområder ved Køgebugt-området, på Bornholm, Fanø/Blåvand og langs Jammerbugtkysten, men kan findes ved de fleste større havneområder, hvis man kigger efter dem. Jeg har selv set en håndfuld igennem tiden på Bornholm, Nordsjælland (Hornbæk og Helsingør), Blåvand og Reersø. Reersø? Ja, lille Reersø i Festsjælland, en lillebitte fiskerihavn, som det eneste sted i Vestsjælland, hvor den kan ses nogenlunde regelmæssigt, det eneste andet sted, hvor den er set tilnærmelsesvist regelmæssig er i Rørvig-området, men om det er fordi den vitterligt er mere regelmæssig eller om det er et produkt af rørvig-bandens årvågenhed vides ikke.
|
Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Rasmus Momme |
Den første observation fra Reersø Havn er fra 2006 af en 1k-fugl, hvor der så skulle 2 år før der blev fundet endnu et individ 1/1-2008. Det var først i 2012/2013 at det blev opdaget, hvor regelmæssig en gæst i havnen den er, lidt unikt for Vestsjælland. Jan Lind Rasmussen's regelmæssige tjek af havnen og dokumentation af mågerne sløret løftet omkring forekomsten af arten. Lidt chokerende, sendte Emil Bjerregård mig et link fra FNat's naturbase, hvor Lars Adler Krogh havde meldt 7(!) kaspiske måger og to middelhavssølvmåger ud, fra den periode. Der blev i 2012 set 1 individ, hvor jeg har forsøgt at tage højde for gengangere, og i 2013 minimum 7 individer, hvis ikke flere, 2014 blev der set 5 individer og i 2015 er der indtil videre set 4 individer. Det skal siges at observationer fra Flasken er inkluderede og alle observationer er gjort i 2. halvår. Årsagen til den her isolerede forekomst af kaspisk måge her i Vestsjælland, hænger med stor sandsynlighed sammen med at det faktisk er en ret stor fiskerihavn, og der meget semi-kommercielt fiskeri, da der ligger nogle store lakseringe syd-sydvest for Reersø, så der kan ofte være kæmpemængde af måger i havnen.
Observationer af Kaspisk Måge i Vestsjælland. Om det er en isolerede klynge, grundet Reersø Havns aktivitet eller om der gemmer sig små klynger af kaspiske måger ved de små havne mellem Kalundborg og Korsør vides ikke, men mon ikke det er et forsøg hver at lave havnetjek?
|
Kaspisk Måge 1k, Reersø Havn - Mads Paulsen |
|
??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en KaspiskXSølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme |
|
??? (Jeg kaldt den en mulig MIddelhavssølvmåge 1k, men er siden blevet dømt som en sølvmåge eller en kaspiskXsølvmåge), fundet ved Bronsons Bænk, Reersø - Rasmus Momme |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar