Brasilien pt. 7, Pantanal

Der er en del at opleve i Manaus. Mødet mellem de to floder Rio Solimões og Rio Negro er klart et besøg værd. Den store pH-værdis-forskel gør at der går lang tid før de blandes og der er derfor en klar skillelinie mellem de to floder. Dette er et endnu mere spektakulært syn fra luften! Så vær sikker på at der er skyfrit, når i lander i eller flyver fra Manaus! I samme omgang kan man blive sejlet til flydende huse, hvor man kan fodre Arapaima'er, verdens største ferskvandsfisk. Man får en lille fisk med en løkke rundt om sig, altså ingen kroge! Og så kan man prøve kræfter med denne kleppert inden den får madingen fri.

Solimões og Negro i baggrunden, henholdsvis kaffe med og uden mælk

En anden ting man kan spise i Manaus er Tacacá, hvilket man kan nyde på politi-pladsen ved solnedgang, mens tusinder ad Fork-tailed Flycatchers kommer flyvende ind til overnatning i træerne omkring en. 

Desuden kan man nok komme på mange andre spændende eventyr herfra end bare Rio Urubu lodgen og Presidente Figuiredo som vi gjorde. En af guiderne som arbejdede på kontoret inde i vandrehjemmet underholdt os en hel formiddag med historier om hinsides steder i Amazonas bl.a. en kæmpe sø inde på en ø et sted i floden, hvor trofæfiskere drager ind for at fange nogle helt specielle fisk som jeg ikke husker hvad var. Dog var det så farligt om natten p.g.a. aggressive myg og masser af piratfisk og anakondaer og jeg skal komme efter jer hvad der ikke alt var derinde. Så man var nødt til at sejle derind og ud igen på samme dag. Hvor meget der var fri fantasi ved jeg ikke, men jeg ved fra min morfar at alle røverhistorier på den ene eller anden måde bunder i noget virkeligt. Desuden synes virkeligheden også ofte at overgå fantasien. Uanset er det da dejligt at drømme om sådanne utilgængelige steder, når man er født for sent til at udforske verden og for tidligt til at udforske galaksen. Det skal dog siges at Ihla de Marajó i Amazonas floden er på størrelse med Danmark og at man på de bredeste steder kan befinde sig på midten af floden uden at kunne se nogen af bredderne. Så de geografiske proportioner i hans beretning var ikke nødvendigvis overdrevende. Siden han lod til at vide meget om fiskene, spurgte jeg ind til de små fisk jeg har hørt om, som efter sigende skulle svømme op i urinrøret, hvis man står og tisser i floden. Det kunne han bekræfte de bliver tiltrukket af stoffer i urinen og sætter sig fast med modhager, av... Det at de skulle kunne svømme op gennem urinstrålen mod strømmen og tyngdekraften skulle dog være en myte skabt af 'folk der ryger våd hash'.

Efter at være blevet mæt i Manaus tog vi turens eneste flyvetur til Cuiabá, der var skyfrit under take-off og vi så 'flodernes møde' fra luften. Det største projekt her var selvfølgelig at besøge Pantanal. Lonely Planet skrev at Pousada Ecoverde var billig og at de havde det billigste tur bureau så det var jo et fint sted at starte. Det bedste at gøre er nok bare at leje en bil selv og køre Transpantaneira tynd, men da vi begge bare havde haft kørekort i halvanden års tid ville vi ikke kaste os ud i sydamerikansk trafik på egen hånd. Stedet var fint nok, men de havde nogle vandproblemer m.m., som gjorde at vi fik nogen afslag i overnatningspriserne. Vi var dog noget overraskede over tur prisen. I Manaus havde en 4D3N tur kostet 900 reais pr. person, men her ville de have 2000 for en tur af samme længde. Efter at have undersøgt stort set alle andre bureauer måtte vi dog sande at vi ikke fik det meget bedre, så vi snuppede turen. Guiden virkede flink og snakkede noget af det bedste engelsk vi havde oplevet på turen. Allerede i Cuiabá fik vi de første nye arter, fordi jeg aldrig havde besøgt denne del af Syd Amerika før: Rufous-bellied Thrush, Sayaca Tanager og de allestedsnærværende Rufous Honero.

Vi gjorde et kort stop i Poconé, hvor vi tankede op på vand og snacks. Her fik vi også Cattle Tyrant, som ny art, nok mest et spørgsmål om at det var her vi først fik den sikkert bestemt.

Kort efter vi kom ud af byen begyndte de nye arter at trille ind Bare-faced Ibis, Black-bellied og White-faced Whistling Duck, Southern Screamer, Chaco Chachalaca og Baywing. Arter som vi allerede havde set fik vi også meget bedre her bl.a. Cocoi Heron og Jabiru.

Cocoi Heron

Jabiru

Vi var også knap kommet indenfor porten der markerer Pantanal før vi så noget der mindede os om Rupununi'en i Guyana, Savanna Hawk! Snail Kite, som vi havde set i Surinam var også snart talrig.

Savanna Hawk

Black-bellied Whistling Duck

Snail Kite

På højre side af vejen var græsset begyndt at blive højt og knap var jeg begyndt at ærgre mig over at jeg ikke kunne se ud i terrænet før en sortplettet gul kat løber ud foran bilen og begynder at følge vejen foran os. Jeg skreg meget højere end jeg burde have gjort, men jeg ville være sikker på at min rejsekammerat på bagsæddet ikke gik glip af det. Guiden tyssede på mig og der gik ikke lang tid før den smuttede tilbage til græsset hvor den var kommet fra. Der var selvfølgelig ingen der fik billeder, men guiden mente at have set en plet yderst på halen, hvormed det skulle være en Jaguar-unge. Han får jo selvfølgelig meget bedre reviews på trip-advisor af en Jaguar, når man ikke engang har betalt for 'Jaguar-turen' ned til Porto Joffre, end hvis det 'bare' er en Ocelot. Det er måske lidt for mistroisk, men jeg synes bare det var lidt for farfetched at claime en Jaguar-unge i et område med Ocelot, når man så den så dårligt. Så jeg krydser ikke. Dog nåede jeg lige at opdage mine første spontane Munkeparakitter inden vi satte os ind i bilen!

Monk Parakeet, hvor har du krydset den?

Vi drejede til højre ind ad vejen mod Pouso Alegre, hvor vi skulle være to nætter. Denne vej var også fyldt med fugle og vi fik hurtigt nye arter ind i form af Whistling Heron, Long-tailed Ground Dove, Yellow-chevroned Parakeet, Yellow-billed Cardinal og Chopi Blackbird. Det første vi så da vi kørte ind i gården var Greater Rhea. Vi kunne ikke forstå det, men guiden sagde at de ikke var husdyr og at der heller ikke blev fodret. Om morgenen kunne man da også se dem vandre ind ude fra de uendelige vådområder.