Næste morgen gik som man kunne have forventet, hvis man havde husket at man var i Brasilien. Vores guide dukkede op halvanden time efter det aftalte tidspunkt og så gik turen ud i junglen...
Jeg havde oversat en liste fuglenavne til brasiliansk portugisisk og han mente at de alle var i området.Vi bevægede os ud i skoven ca. kl. 8, hvor der var ubeskriveligt dødt...
Det lykkedes mig at finde en enkelt Northern Slaty Antshrike, men så heller ikke mere. Han blev ved med at skyde skylden på at vi ikke havde playback.
|
Northern Slaty Antshrike, som vi også havde stødt på i Fransk Guyana |
Til sidst lykkedes det dog at vride en enkelt campina-art ud af området. Bronzy Jacamar. Vel også den letteste. I første omgang kunne jeg slet ikke få øje på den selvom de bare sad to meter foran mig, jeg lavede den klassiske fejl, med at kigge langt længere væk end hvor fuglen egentlig var...
|
Bronzy Jacamar, flere vinkler på Netfugl |
Jacamars er jo dejlige fugle og det var jo en ny lifer, så på et eller andet niveau havde vi jo fået noget ud af det og da de så også bød på frokost med i prisen synes vi ikke længere at vi kunne klage. Frisk cupuaçu juice af frugter fra haven og en gryderet med kylling og ris, desuden lavede konen ekstra scrambled eggs til os og sagde noget til de andre i retningen af: "Jeg har hørt at gringoerne kan lide æg". Det kunne vi vel også.
Da den værste middags-hede var ovre bevægede vi os ud igen. Vi stødte på en lille mixed flock, som var umulig at fotografere, så de eneste arter jeg fik hevet ud af den var Flame-crested Tanager og Rufous-rumped Foliage-gleaner, som vi allerede havde set tidligere.
|
Flame-crested Tanager |
|
Rufous-rumped Foliage-gleaner, ssp. erytrocercum |
Jeg fik dog en ny abe på listen, som min rejsekammerat ellers havde som blocker fra tidligere på turen. Red-handed Tamarin. Fedt kræ!
|
Red-handed Tamarin, tjek lige den hale! |
Derefter fandt vores guide en fugl helt oppe i trætoppen. En Bat Falcon, som han efter eget udsagn havde set før, jeg ved ikke om det bare var et forsøg på at hype den lidt op, nu da besøget på hans lodge ikke rigtigt havde produceret noget... Jeg prøvede at brygge lidt på Orange-breasted, men måtte indse at der ikke var noget at gøre og bare nyde den.
|
Bat Falcon |
Tilbage til lodgen mente vores guide at han havde fundet en af fuglene på vores liste. "Anambé-azul (Blue Cotinga)" sagde han, jeg troede lige et sekund at vi endelige havde heldet med os indtil jeg så størrelses-forholdet med den Sulphury Flycatcher der var ved siden af og måtte indse at det bare var en Blue Dacnis, en fugl som guiden heller ikke kendte...
|
Blue Dacnis male + female og Sulphury Flycatcher |
Køreturen tilbage gav Red-and-green Macaw, Black-necked Aracari og Orange-winged Amazon.
|
Black-necked Aracari og Orange-winged Amazon |
Vi smuttede tilbage til Manaus samme dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar