torsdag den 23. juli 2015

Vadefugl-bonanza i Vestsjælland

Den 18/7 var dagen, hvor mig og Mads skulle ud og finde hits i det vestsjællandske, han hentede mig I Sorø, cirka klokken 0630 og vi tog til Lejsø, planen var at fokusere på vadere, da vi havde meldt os til Operation Vadeflade afholdt af Club300. Vi ankom til Lejsø cirka 0730 og gik derud. Der var massere af vadere ved første øjekast. Jeg gennemgik rylerne der var talrig og jeg fandt hurtigt de første krumnæbbet ryler, der var fire krumnæbbet ryler i en flok alm. ryler og Mads fandt hurtigt en Islandsk Ryle, som fløj væk og vi genfandt den aldrig. Tjekkede hvad der ellers måtte være og det gav hvidklire, lillespove og tinksmed, ellers var der ikke det helt vilde udover stor kobbersneppe. Vi stod og gennemtjekkede mudderfladerne, og der var ikke noget nævnværdigt. Vi forsatte til Lejodde og de små søer der er der, der var yderligere 5 alm. ryler og en krumnæbbet ryle. Vi var ret glade over udbyttet da ryler altid er fede at finde uanset hvad, specielt i antal OG i det vestsjællandske.


Efter at have provianteret på monster energidrik (som jeg aldrig drikker igen, nogensinde, havde det som jeg blev slået i hjertet og at puls ramte 4-cifre), chokolade og chips, tog vi videre til Flasken, i håb om nogle enkelte vadere. Vi var der ret tidligt, hvilket kun er ret godt, og hold da helt, der var sgu godt med vadere. Jeg har aldrig, af alle de gange jeg har været ved Flasken set så mange vadere. Det vrimlede med almindelig ryle, og blandt dem var der også Krumnæbbet ryle og Islandsk ryle, ellers var der bare proppet med dem. Efter noget tid, hvor jeg får gumlet nogle chips igennem råber Mads op om en "kærhøg med hvid overgump" jeg flyver hen til teleskopet og får den i skopet, en fin kærhøg, jeg tænker at det er en steppehøg, men får den ikke set godt nok til at kunne bestemme den sikkert. Men en fed obs og Mads fik nogle billeder af den, men de vidste ikke noget definitivt. Vi tog afsted for at eftersøge fuglen på Reersø-halvøen uden held, men det gav tre overflyvende krumnæbbet ryler på den sydlige del.


 Vi vender der efter tilbage til tårnet, for at tjekke for vadere, og den her gang lod der til at være endnu flere vadere. På mudderbanken tæt var der et vrimmel af ryler, og i nordsiden var der også en del ryler der holdte til i den lille indsø. Jeg gennemgik, og der var en alm. ryler og enkelte krumnæbbet ryler. Lige pludselig ser jeg en lille, meget mørk ryle uden bugeskjold, sagen er klar, jeg har fundet en kærløber, jeg kalder Mads hen og han er enig bestemmelsen, da den gik i direkte sammenligning med flere alm. ryler. Jeg nyder og traverser kort til højrer da jeg ser endnu en kærløber! Det har været lidt en target at finde en i Vestsjælland for at være ærlig, og det var fedt at gense den her fede art. Jeg holdte øje med dem i noget tid, indtil jeg forsatte min gennemsøgning, hvor jeg støtte på en lille ryle, med ensfarvet overside uden nævnværdige kontraster og lidt aflang form: Temmincks Ryle! Nu havde vi været næsten alle ryle-arter igennem og vi manglede kun tre arter, hvor kun den ene regnede vi med at få ved Tissø. Lige pludselig lettede alle vadere, sammen med gæssene og div. ænder, og landede nede ved mudderbanken, to havørne var skyld i det og den ene landede nede ved bredden. Nu kunne vi tjekkede vadere ordentlig og få tal på dem, da de var en del tættere på. Tallene kan ses på dofbasen. Efter noget tid tog vi til Tissø for at tjekke stedet. Der var ikke noget crazy udover en megafed dværgryle, mange dværgterner og to havørne udover selschausdal og ellers var der nogle tinksmed, som havde glippet de andre steder. Vi fik talt med nogle ganske flinke mennesker ved stedet og fik anbefalet Flasken til dem. Vi tog så til Sanddobberne, hvilket floppet helt exceptionelt, hvor vi så skred hjem. Men overall, var det efter vestsjællandske standarder en helt exceptionel dag for vadere, i hvert fald for Flasken, hvor en flok på minimum 13 individer af krumnæbbet ryler er den 2. største flok set i Flasken.

Udvalgte Observationer fra den dag:

 http://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&obstype=observationer&species=alle&egneobs=on&sortering=lokalitet&dir=u

onsdag den 15. juli 2015

Oversigt - Vestsjælland

Har ikke været så aktiv, som jeg gerne ville ha' været, men har fået brugt en del tid i det vestsjællandske, med fire Reersø-halvøen, de to første var småfugletjek, og den første tur gav en syngende pirol, som det mest vilde, turen efter med Rasmus Momme, gav 12 gulbuge og ellers var den sgu lidt død, men det er sommer og hitsene kommer først til efteråret. De to sidste ture var vadertjek i Vejlen, hvilket ikke gav hits, men blod på tanden, da der var massere vadere, så mon ikke det er der en terekklire skal findes.

Ellers er Lejsø/Lejodde blevet tjekket to gange, med Krumnæbbet Ryle og Huldue som det vilde, som bonus fra Reersø Havn, blev en Sølvhejre fundet af Rasmus Momme, en græshoppesanger blev hørt ved Tissø og i Syd Engen, blev en enlig Atlingand fundet og en Sorthalset Lappedykker.

Det har været helt ok, taget i betragtning af at jeg har været for doven til at twitche den Sorøske Flodsanger der holdte til under 2km væk fra min bopæl...

fredag den 10. juli 2015

Brasilien pt. 2, Amazonas

Vi begynder d. 7. april, in medias res, ikke fordi jeg har lyst eller fordi min dansk lærer ville have elsket det, men fordi jeg stod midt i junglen jeg skiftede til det kort som jeg ikke mistede på turen.
Vi var lige gået i land og befandt os i et stykke skov der delvist er tørt, delvist er oversvømmet afhængig af sæsonen. Guiden havde lige kaldt mig 'hawk eyes' efter at have spottet en Yellow-billed Jacamar i den tætte underskov, da han selv langt inde mellem grenene udpeger en spætte. Som med mange andre fugle på turen var jeg på intet tidspunkt klar over hvilken art det var, det måtte vise sig senere når jeg fik internet-adgang eller kom i nærheden af en felthåndbog. Denne skulle vise sig at være en Red-necked Woodpecker.
Red-necked Woodpecker
Gåturen ledte både gennem terra firme og campina habitat, desværre ikke med nogen specialiteter. Mens guiden stod og forklarede om et træ, skete et scenarie vi efterhånden havde oplevet et par gange: En hermit-kolibri kommer flyvende gennem underskoven stopper nysgerrigt ud for vores hoveder i to sekunder for så igen at forsvinde ind i den uigennemtrængelige skov,  uden at give os en chance for at bestemme eller fotografere den. Guiden påstod at have set en 'meget stor ugle' på gåturen, men da jeg kom op til ham var den væk. Da det ikke længere var tidlig morgen og vi havde to yderst snakkesalige briter med var der ikke så mange fugle at se, dog fik vi fat i en knæler! Jeg er ikke vild med insekter, men knælere er bare for fede! Af andre insekter var der også på denne gåtur en myre i mine bukser der bed mig fem gange på ballen, og efterlod nogle grumme, røde, tørre mørker...
Inden vi steg i kanoen igen fik guiden dog øje på en ny fugl mere, en Ruddy Spinetail fandt jeg ud af senere, da guiden brugte det samme (portugisiske?) ord for alle furnarids...
Ruddy Spinetail
Tilbage ved lodgen nød vi et dyp i floden inden frokost. Lodgen havde i sig selv intet med fugle at gøre. Den ejes af samme fyr som har overtaget Hostel Manaus, hvor man også kan arrangere turene derud. Af alle de lodges jeg har været på har maden her været den bedste og at man kan vælge at sove i hængekøje for at skære på omkostningerne er jo fantastisk!
Efter middag drog vi ud på vores jungle-overnatningstur, hvor vi skulle sove i hængekøjer under åbe himmel ved en en lejrplads et par km inde i junglen fra lodgen. Gå turen derud var fed, med en god obs af Ringed Woodpecker, en spætte jeg allerede har set i Ecuador.
Ringed Woodpecker, en spætte man ikke kan få nok af, døm selv
Ved lejrpladsen var der meget stille, men det lykkedes mig at se en af junglens mest ikoniske fugle omend ikke for dens udseende, nemlig Screaming Piha hvis lyd alle der har besøgt junglen nok har stiftet bekendtskab med.
Screaming Piha, eller som de lokale kalder den: Jungle Captain
Til aften efter at vi havde spist aftensmad med skeerne vi selv havde snittet og guiden var faldet i søvn efter at have drukket alt det cachaça briterne havde medbragt, lå jeg og lyttede til junglen, jeg synes jeg kunne genkende en stemme fra Perú. Senere fik jeg tjekket op på den og rigtig nok var det Amazonian Pygmy Owl der lullede os i søvn den nat!