Brasilien pt. 2, Amazonas

Vi begynder d. 7. april, in medias res, ikke fordi jeg har lyst eller fordi min dansk lærer ville have elsket det, men fordi jeg stod midt i junglen jeg skiftede til det kort som jeg ikke mistede på turen.
Vi var lige gået i land og befandt os i et stykke skov der delvist er tørt, delvist er oversvømmet afhængig af sæsonen. Guiden havde lige kaldt mig 'hawk eyes' efter at have spottet en Yellow-billed Jacamar i den tætte underskov, da han selv langt inde mellem grenene udpeger en spætte. Som med mange andre fugle på turen var jeg på intet tidspunkt klar over hvilken art det var, det måtte vise sig senere når jeg fik internet-adgang eller kom i nærheden af en felthåndbog. Denne skulle vise sig at være en Red-necked Woodpecker.

Red-necked Woodpecker

Gåturen ledte både gennem terra firme og campina habitat, desværre ikke med nogen specialiteter. Mens guiden stod og forklarede om et træ, skete et scenarie vi efterhånden havde oplevet et par gange: En hermit-kolibri kommer flyvende gennem underskoven stopper nysgerrigt ud for vores hoveder i to sekunder for så igen at forsvinde ind i den uigennemtrængelige skov,  uden at give os en chance for at bestemme eller fotografere den. Guiden påstod at have set en 'meget stor ugle' på gåturen, men da jeg kom op til ham var den væk. Da det ikke længere var tidlig morgen og vi havde to yderst snakkesalige briter med var der ikke så mange fugle at se, dog fik vi fat i en knæler! Jeg er ikke vild med insekter, men knælere er bare for fede! Af andre insekter var der også på denne gåtur en myre i mine bukser der bed mig fem gange på ballen, og efterlod nogle grumme, røde, tørre mørker...

Inden vi steg i kanoen igen fik guiden dog øje på en ny fugl mere, en Ruddy Spinetail fandt jeg ud af senere, da guiden brugte det samme (portugisiske?) ord for alle furnarids...

Ruddy Spinetail

Tilbage ved lodgen nød vi et dyp i floden inden frokost. Lodgen havde i sig selv intet med fugle at gøre. Den ejes af samme fyr som har overtaget Hostel Manaus, hvor man også kan arrangere turene derud. Af alle de lodges jeg har været på har maden her været den bedste og at man kan vælge at sove i hængekøje for at skære på omkostningerne er jo fantastisk!

Efter middag drog vi ud på vores jungle-overnatningstur, hvor vi skulle sove i hængekøjer under åbe himmel ved en en lejrplads et par km inde i junglen fra lodgen. Gå turen derud var fed, med en god obs af Ringed Woodpecker, en spætte jeg allerede har set i Ecuador.

Ringed Woodpecker, en spætte man ikke kan få nok af, døm selv

Ved lejrpladsen var der meget stille, men det lykkedes mig at se en af junglens mest ikoniske fugle omend ikke for dens udseende, nemlig Screaming Piha hvis lyd alle der har besøgt junglen nok har stiftet bekendtskab med.

Screaming Piha, eller som de lokale kalder den: Jungle Captain

Til aften efter at vi havde spist aftensmad med skeerne vi selv havde snittet og guiden var faldet i søvn efter at have drukket alt det cachaça briterne havde medbragt, lå jeg og lyttede til junglen, jeg synes jeg kunne genkende en stemme fra Perú. Senere fik jeg tjekket op på den og rigtig nok var det Amazonian Pygmy Owl der lullede os i søvn den nat!