søndag den 23. februar 2014

Status uge 8

Hermed en lille status over uge 8, som ikke har budt på det store.

Torsdag d. 20/2 kørte jeg med KH til Stubben for at se efter Hvidsisken. Desværre havde vi alvorlige problemer med at finde stedet, så vi så ikke en skid ud over en lille flok Gråsiskener, 3 Store Præstekraver og kviksand.

KH prøver lykken i stenbrud 
på Stubben. Ser det her lovligt ud?

Det blev ikke bedre om lørdagen, da jeg smuttede forbi Store Hareskov for at få fotos af Høgeugle. Desværre lykkedes det ikke at finde fuglen. Som en trøst fik jeg købt et nyt stativ, finansieret af Hundested Havn.

Lidt opmuntring at hente i dag (23/2), med hele 4 Kaspiske Måge i Helsingør Lystbådehavn, og måske var der 5. Det blev til 3 2k-fugle og en enkelt 3k. Desuden så jeg noget der nok var en adult Kaspisk Måge, men billederne i dag blev voldsomt dårlige og overbelyste, så er ikke helt glad for den.

Jeg forsatte videre mod Tisvildeleje i håb om Nøddekrige eller Hvidvinget Korsnæb. Desvære ikke noget nævneværdigt herfra. Til gengæld kommer marts om en uge. Det lover godt.

(EBB)

fredag den 14. februar 2014

Finderberetning Rødtoppet fuglekonge vinterfund i Eriksholm Skov

Dagen slog den 13 februar 2014. Denne dag skulle bruges på afslapning og lidt historisk i Roskilde senere på dagen. Så alt i alt, var der ikke meget på programmet!

Klokken 09.20 vågner jeg af at dem vi boede hos stod og lavede morgenmad. Da jeg kunne mærke blæren var lige ved at springe, tog jeg lige hurtigt et par Adidas bukser og tog kursen mod toilettet. For at komme til det enlige toilet i huset, skal du igennem køkkenet. Da jeg kommer derind, kan jeg se fra køkkenvinduet, at der er rimelig gang i foderbrættet derude i idag, da en stor flagspætte sidder og nyder sin morgenmad. Spætmejsen, sumpmejsen og blåmejserne var skubbet lidt til side, fordi nu var det flagspættens tur. Men lige før jeg passere vinduet, tiltrækker en brunlig fugl på den anden side af grusvejen min interesse. Jeg kan se den ikke er så stor, så derfor råber jeg på min far, at hvis han vil have ny årsart, så skulle han lige komme herud en gang. Jeg troede på dette tidspunkt, at det var en gærdesmutte. Men da halen og adfærden hurtig slog over i en fuglekonge, blev kikkerten nød til at blive brugt. Så jeg sendte min far afsted efter den. Jeg kunne se fuglen havde en tydelig knaldrød issestribe uden kikkert på en afstand af 10 meter. 
Der gik 10 sekunder, før LIE var tilbage med kikkerten, men han kunne ikke lige finde den i kikkertfeltet, så han overdrog den til mig. Jeg fandt den hurtigt med ryggen vendt mod mig. Her blev jeg straks mere koncentreret på hvad det dog kunne være, da den havde olivengrøn ryg. Der gik ikke langt tid, før hovedet blev vendt, og min længe ventet Rødtoppet fuglekonge var lige foran mig. Jeg ser helheden i rød isse over i sort øjenbrynstribe, over i hvidt øjenbryn til lys mave osv. Jeg nød den 5 sekunder, før jeg råbte "rødtoppet fuglekonge" højt. Min far LIE troede selvfølgelig ikke til at starte med, men da jeg næsten smed kikkerten i hans hånd og løb hen imod kameraet, så vidste han der var noget galt. Da jeg stod og fumlede objektivet, hørte jeg ham sige "Det var squ rigtigt, den er lige fløjet lidt op af vejen". Så hurtigt på med overtøj og sko, også afsted. Alle andre i huset tænkte hvad fanden sker der........
Vi gik yderligere 1,5 timer udenfor, men måtte give op da morgenmaden kaldte. Der kom godt nok en blå kærhøg hun overflyvende, og ellers godt gang i halemejsen i dag. Så det var glimrende.......
Jeg var selvfølgelig glad, men lidt træt af intet billede, så derfor besluttede jeg at sidde fra solopgang - 11.00 dagen efter på en stol lige ved vinduet klar.

14/2/14
Jeg sad der fra 07.00 til 09.30 hvor der blev lavet morgenmad. Der havde jeg givet op! Selvom foderbrættet var fuldt ud gang i. Spætmejse, sumpmejse, skovskade, blåmejse, musvit, jernspurv, bogfinke, kvækerfinke, halemejse og fuglekonge i løbet af morgenen.
Da jeg var færdig med morgenmad klokken 09.40, skulle jeg ud med tallerkenen i køkkenet. Og hvad fa..... sad der så ikke over på den anden side. Jeg sprintede ind efter kikkert, og fik det bekræftet. Kaldte på LIE, der fik kikkerten, og jeg hentede kameraet. Men samme senarie fandt sted, men denne gang røg den ned af vejen. Ud igen, negativ! ØV..............
Klokken 12 vendte vi snuden hjemad, uden billede. Men blev så ringet op af Jørgen Hulbæk, der havde genfundet den rigtig flot samme sted næsten. Så men tilfredshed i kroppen, krydsede vi storebælt ;) 

Den sorte dag

KH og jeg rykkede til Hundested Havn i dag. Uheldigvis da vi skulle tjekke en måge, smed jeg lige stativet ved et hegn. Da jeg kom tilbage var det væk. Vi mødte manden som havde taget det, og havde smadret det med en hammer. Han syntes åbenbart det var morsomt. "Den slags skrald, skal ikke ligge og flyde". Det var så den dag.

En sort dag.

(EBB)

torsdag den 13. februar 2014

Kaspisk dag!

Morgenstemning på Gilbjerg kort efter opklaring

Dagen startede ud med en røvsyg morgenobs på Gilbjerg. Hvorfor valgte jeg at stå så tidligt op? Obsen gav ikke andet end få trækkende Sanglærker grundet regnvejret.
KH fremviser hvor meget skrænt der er skreddet (ifølge ham selv). Tidligere har det været et problem at observere svalerne i længere tid langs skrænten. Til foråret og fremover er dette problem væsentligt mindre.

Så kom EBB efter opklaringen, og vi smuttede ned i Gilleleje Havn. Vi eftersøgte eventuelle Kaspiske Måger uden held, men massere af Svartbage var at finde - faktisk flere end Sølvmåger. På vejen ned til Havnen så vi Små Korsnæb i en have, som en opmuntring.


Lille korsnæb han og hun i Gilleleje By

Nu rykkede vi til Helsingør Lystbådehavn og tjekkede måger. Vi fandt to 2K Kaspiske Måger, hvoraf i hvert fald den ene fugl bestod af genfund fra EBB’s tidligere på ugen. Dokufotos ses herunder og på. Vi tjekkede diverse moler, hvor andre fine obs kan nævnes Husrødstjert og to Skærpiber.

Ovenover ses den første af de to 2K Kaspiske Måger set i Helsingør Lystbådehavn. Denne fugl virkede større end den anden fugl set samtidig.

Fotoserie af 2K Kaspisk Måge (anden af to fugle set i Helsingør Lystbådehavn)

Vi havde defunderet over om vi kunne nå både Hundested- og Vedbæk Havn. Valget faldt dog på sidste mulighed, da vi følte at hitpotentialet var større på Østkysten.

Vedbæk Havn viste sig at være et klogt valg. Kvantiteten var helt klart i bund, men det gjorde ikke noget, fordi kvaliteten tog over. Vi (gen)opdagede endnu en 2K Kaspisk Måge på en mågeflok à omtrent 10, hvilket svarede til hele havnens observerede fugle med undtagelse af Hættemåger.

Kaspisk Måge rastende (øverst) og i flugt (nederst). Bemærk især nederst den ensartede mørke vingebagkant.
Vi forsatte vores hitjagt, og nåede akkurat at drage til Nivå Bugt og Strandenge for at se efter Enkeltbekkasin. Den var dog ikke at finde her, men almindelige fuglearter som Gravand er nævneværdige.

 Øverst: Lokalitetsfoto af Nivå Bugt og Strandenge
Nederst: KH i felten


Alt i alt en godkendt dag på Nord- og Østkysten med tre 2K Kaspiske Måger! I morgen venter en morgen- obs på Gilbjerg efterfulgt af havnetjek i Hundestedområdet og sidst Melby Overdrev.

(EBB og KH)

onsdag den 12. februar 2014

Havnetjek igen igen

Kørte et havnetjek i dag på Nordkysten i håb at sparke bare en enkelt Kaspisk måge op. Det lykkedes efter mindre end et minuts ophold i dag i Helsingør Lystbådehavn, hvor jeg så og fotograferede denne 2k Kaspiske Måge. Håbede også på om jeg kunne sparke en 2k Sildemåge op, men dette lykkedes ikke.

2k Kaspisk Måge fra Helsingør Lystbådehavn.

Herudover fandt jeg 2 Skærpibere i Lystbådehavnen som jeg fik nogle skodfotos af. Husrødstjerten jeg så 9/2, var på plads. Tjekkede også Kronborg, hvor også en Husrødstjert 9/2, men uden resultat. 

Udsigt over Helsingør Lystbådehavn.

Herefter fortsatte jeg videre mod vest, nærmere bestemt Hornbæk Havn. Det var dumt, skulle nok have taget i Gilleleje Havn i stedet. Ingen Bjergpiber. Tjekkede også de åbne klitter, hvor jeg i efteråret så 1k Hvidsisken. Ingenting. Hvad mågerne angik var der ikke noget interessant at spotte. Men en fornuftig dag i Helsingør reddede det. I morgen kører KH og jeg et mere dækkende havnetjek på Nordkysten, så må vi se hvad det kaster af sig. Forhåbentlig nogle flere Kaspiske Måger som minimum.
Udsigt over Hornbæk Havn.

(EBB)

tirsdag den 11. februar 2014

Strømsvigt

10/2 - 2014

I dag valgte KH og EBB rykke til østkysten for at lave Stellersand. Vi valgte dog at bruge morgenen på Nordkysten for at se om det første forårstræk havde luret sig frem. Vi valgte Gilbjerg Hoved, hvor SHNG også havde mødt op. Taget i betragtning af februar-standarder, var det faktisk udmærket med 28 Sanglærker, hvoraf de fleste røg øst, mens enkelte røg vest.

Morgenstemning ved Stenen på Gilbjerg Hoved.
 0823 kom dagens højdepunkt med 9 Store Korsnæb mod øst lige over stenen. Et pænt træk af Grågæs trak også forbi Gilbjerg, vi talte 143.

EBB fik omsider Stor Korsnæb som Gilbjergart.


Herfra ville tjekke østkysten, men inden da skulle KH lige have Høgeugle i Store Hareskov som ny Danmarksart. Det fik han.

                                               
                                               Meget fokuseret KH gør sig klar til Høgeugle.

Herefter rykkede vi til østkysten, men pludselig stoppede toget, pga. strømsvigt. Øresundstrafikken gik ned, fordi de havde glemt af betale deres el-regning. Det resulterede i at vores tog løb tør for strøm, og kunne ikke køre videre. Vi nåede aldrig østkysten, og altså ingen Stellersand.

(KH og EBB)

søndag den 9. februar 2014

Kaspisk Måge i Helsingør Lystbådehavn

Rykkede til Helsingør og Kronborg for at finde hits. Jeg startede med at bruge lidt tid ved tangen der stikker ud ved Kronborg, samt dets tilhørende mole-område. Ved Kronborg fandt jeg hurtigt en Husrødstjert. Der var også en del Sølvmåger, som jeg ihærdigt tjekkede igennem for mere spændende mågearter, uden held.

Husrødstjert ved Kronborg.

Videre til lystbådehavnen. Her sås endnu en Husrødstjert. Jeg tjekkede diverse måger igennem, og faldt over en 2k Kaspisk Måge. Fik nogle skodbilleder, men man kan se lyst hoved og langt slankt næb. Desuden ses den grå ryg brune dækfjer. Jeg lagde den for en sikkerheds skyld op på FoN, hvor MBB og RAG bekræftede 2k Kaspisk Måge, så det er jo fint.

2k Kaspisk Måge ved Helsingør Lystbådehavn

På samme mole, studsede jeg også over denne Sølvmåge med gule ben, som desværre ikke kan bestemmes grundet billedets elendige kvalitet. Den er ellers rimlig mørk i farven.
Sølvmåge/Middelhavssølvmåge, nok det første.
Kommentare modtages gerne.

Forsatte videre ind i havnen for at tjekke flere moler. Ikke noget særligt ellers, udover en meget langnæbbet måge. Det er nok en Sølvmåge, men den er ret mørk, så måske en 2k Sildemåge. Har vedhæftet et billede, kommentare modtages gerne, men biledet er forfærdeligt.

Måge sp.

Tilbage til Kronborg, for at tjekke nogle af de krat hvor jeg så Hvidsisken ved i 2011. Ingenting udover en overflyvende Dværgfalk der fløj i SV-retning. God art i februar.

En glimrende dag i Helsingør, men ingen hits men træerne vokser ikke ind i himmelen.

(EBB)

lørdag den 8. februar 2014

Mikro birding Aalborg

Undertegnede og vores allesammens Asger Møldrup(ALM) havde den 1.2  planlagt at tømme Aalborg Centrum for hits. Planen var at mødes inde i Østre Anlæg, der er den eneste indlandslokalitet i Aalborg der kan byde på måger. På vejen ind til lokaliteten cyklede jeg langs med havnen, for at se om der skulle være lidt måger. Det var der, hele 160 Sølvmåger rastede ud for Toldbod plads, et fornuftigt antal på et enkelt stop. Et hurtigt kig ud over fjorden afslørede hele 3 Ederfugle! Det er min første observation af arten inde i fjorden. Arten er ved at etablere sig som ynglefugl i Nibe Bredning, hvilket også er grunden til det stigende antal af observationer inde i fjorden.
Da Asger stødte til i Østre Anlæg, fortalte jeg ham selvfølgelig med det samme om mine vilde observationer den sidste uge, med Havørn(også i AA) og Ederfuglene som de klart største højdepunkter. Min enorme eufori, smittede lynhurtigt af på Asger der begyndte at love spandevis af sjældne måger, der med stor sandsynlighed ville kunne findes inde i parken. Manden var umulig at få talt ned igen. Måge chekningen startede hårdt med aflæsning af minimum en finsk mærket Hættemåge, og 17 danske. Jeg slog også til igen inde i parken med fund af hele 2 Troldænder. Dagen var på nuværende tidspunkt allerede reddet. Asger trumfede, mig dog hurtigt med fund af en overflyvende Vandrefalk. Der var dog en måge, der så spændende ud...


Fuglen ligner ret godt en 2K Kaspisk måge. Dækfjerene passer meget godt på en kaspisk i denne alder, den har også antydning af en nakke boa. Fuglene havde dog ikke jizzet for en kaspisk måge.  Efter Asger har haft sendt billederne til RSN, der vurderede mågen til hvert fald at der var noget kaspisk i mågen. Den kommer desværre derfor til at forblive ubestemt.

Byd gerne ind med kommentarer på den!

En kort rundtur i parken resulterede i en Kernebider.
 Min evige hitjagt fortsatte selvfølgelig efter at jeg havde taget afsked med Asger. Et kort stop ved Østerå gav en forventet Vandstær, der tidligere på vinteren har været rapporteret langs åen. 

fredag den 7. februar 2014

Sortøjet Sølvmåge? - Fælledparken 06/02/14

Var på Rigshospitalet grundet knæproblemer og fik efter undsøgelsen lokket min mor ned til springvandet i Fælledparken da der var en del måger dernede. Da vi ankom, gik jeg straks i gang med at tjekke mågerne og fik allerede i starten øje på en mærkelig sølvmåge-type, den havde sort øje og intet vintersnavs i hovedet eller brystet. Jeg fik taget en nogle få billeder af den, men tænkte ikke videre over den da den umiddelbart ikke lignede noget specielt. Jeg gik igang med at tage billeder af de forskellige sølvmåger, som rastede dernede i forskellige aldrer. Jeg kom hjem og tjekkede billederne og umiddelbart lignede den sortøjet sølvmåge ikke noget specielt, selvom jeg tjekkede op i "Gulls". Den ligner umiddelbart en hun Argentatus- Sølvmåge bare med sort øje. Nedenunder er der nogel billeder, taget af displayet da jeg ikke kan finde mit overførselskabel.




lørdag den 1. februar 2014

Raid på Halsnæs

Valgte at bruge dagen på Halsnæs, for at køre en commandoraid. I det mindste kunne det blive til lidt årsarter. Jeg startede ud på Melby Overdrev, hvor det hurtigt blev til lidt Engpibere. Desuden lå den Amerikanske Sortand på sin plads ud for p-plads ved Asserbo Strand. Jeg tjekkede ihærdigt klitrækken og dets tilhørende brandbælte igennem for bl.a. Hvidsisken, men det blev kun til Gråsisken og Bjergirisk.
Lille Korsnæb fra Asserbo

Obs fra p-pladsen, der gav Amerikansk Sortand.
Jeg fortsatte videre ind i Asserbo Plantage, i håb om at se lidt korsnæb, men det blev ikke til andet end Lille Korsnæb. Videre, tilbage, til Melby Overdrev, men for at tjekke brandbælterne i syd. Ingenting overhovedet ud over en Engpiber. På vej hjem mødt jeg Magnus Vest Hebsgaard (lepidopterolog), og faldt i snak med ham. Mens vi stod og snakkede kom 7 Store Korsnæb forbi. Fint. Planen var egentlig at tjekke Hundested Havn bagefter, men tog i stedet med Magnus til Hyllingebjerg, for at tjekke det gamle hedeareal oppe ved Liseleje, og for at se den gamle lokalitet for Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus.
Hyllingebjerg. Foto taget af Magnus Vest Hebsgaard
Hyllingebjerg gav intet, udover våde sko. Det var så den dag på Halsnæs

(EBB)