lørdag den 1. februar 2014

Raid på Halsnæs

Valgte at bruge dagen på Halsnæs, for at køre en commandoraid. I det mindste kunne det blive til lidt årsarter. Jeg startede ud på Melby Overdrev, hvor det hurtigt blev til lidt Engpibere. Desuden lå den Amerikanske Sortand på sin plads ud for p-plads ved Asserbo Strand. Jeg tjekkede ihærdigt klitrækken og dets tilhørende brandbælte igennem for bl.a. Hvidsisken, men det blev kun til Gråsisken og Bjergirisk.
Lille Korsnæb fra Asserbo

Obs fra p-pladsen, der gav Amerikansk Sortand.
Jeg fortsatte videre ind i Asserbo Plantage, i håb om at se lidt korsnæb, men det blev ikke til andet end Lille Korsnæb. Videre, tilbage, til Melby Overdrev, men for at tjekke brandbælterne i syd. Ingenting overhovedet ud over en Engpiber. På vej hjem mødt jeg Magnus Vest Hebsgaard (lepidopterolog), og faldt i snak med ham. Mens vi stod og snakkede kom 7 Store Korsnæb forbi. Fint. Planen var egentlig at tjekke Hundested Havn bagefter, men tog i stedet med Magnus til Hyllingebjerg, for at tjekke det gamle hedeareal oppe ved Liseleje, og for at se den gamle lokalitet for Fransk Bredpande, Pyrgus armoricanus.
Hyllingebjerg. Foto taget af Magnus Vest Hebsgaard
Hyllingebjerg gav intet, udover våde sko. Det var så den dag på Halsnæs

(EBB)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar