lørdag den 26. april 2014

lokalitetsbeskrivelse: Markerne v. Køllevej/Friheden - Et genoprettet vådområde!





Markerne v. Køllevej/Friheden er et naturprojekt hvor man har valgt at oversvømme et brakmarksareal med vand og et andet markområde har man valgt at lade stå brak. Det projekt startede omtrent i december, hvor oversvømmelsen blev startet efter megen tids gravarbejde. Allerede der tiltrak det utroligt store mængder fugle i form af gæs og ænder. Området er nærmest delt op i to afsnit: Markvandhullerne og det store vådområde. Markvandhullerne er lavvandet oversvømmet græsarealer, som kan overskues fra vejen af uden problemer. Det ligger helt til vejen og kan minde lidt om Borreby Mose, hvor vandet er helt op til vejen næsten. De indholder ofte store mængder af måger, ænder, gæs og vadefugle. Har selv haft Brushane, Lille Præstekrave, Brushane og Dobbeltbekkasin på ret tæt hold fra vejen af. Men der holder relativt få ynglefugle og Markvandhullerne kan godt være tomme for fugle.







Google maps visningen af området er forældet, så jeg har tegnet området op så præcist som muligt.


Det store vådområde, kan der imod IKKE overskues eller ses fra vejen og kræver at man følger Svinninge Åen, men det kan ofte give bonus, da vadefladen, som er noget af det første man støder på ofte holder på Svaleklire og Tinksmed, hvor de kan ses nogenlunde. Ellers raster der ofte Krikand, Skeand og Blishøner sammen med Viber. Forsætter man vil man begynde at ane et stort åbent vandspejl med græs og begyndende rørvækst; der holder der store mængder fugle til generelt. Vadefugle raster ofte her og det samme gør ænder. Det kræver tålmodig og tid at få det hele med her da fuglene kan være temmelig godt gemt her. Men følger man stien, skal man prøve at udvise respekt for ynglefuglene og ikke bevæge sig alt for langt ned af åen, da det kan forstyrre viber og de ynglende hættemåger, og skræmme eventuelle vadere op.

Området har indtil videre udvist stort potentiale og mon ikke det kan blive populært grundet mængden af fugle og publikumsvenligheden? Parkeringsmulighed er ikke de bedste skal det siges for biler, men der er ikke meget trafik på vejen.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar