Jeg af alle burde kende vigtigheden af at tjekke sit lokalområde, men det har nok mere været en sovepude end en motivation. Under alle omstændigheder fik jeg en brat opvågning af den Silkehejre der blev fundet ved Åbæk af en lokal sommerhusejer, 5 km fra mit hus... Trods ærgrelsen over ikke selv at have fundet den nød jeg den nu en del da jeg tog ud for se den. Der er langt mellem de sjældne fugle i Aabenraa kommune! Så denne observation har givet mig lyst til at starte en kommuneliste, da jeg også ligger inde med andre blockere! En opdatering på et antal kommer senere. Den smalle rørskov ved stranden husede også en Rørspurv, den havde jeg heller ikke regnet med at se i det område!
|
Silkehejren |
Jeg fortsatte min tur op over Løjt Land og inden jeg kom forbi den hyggelige lokalitet Rundemølle kom en Rød Glente flyvende ind over. Det er nok en lokal ynglefugl og den havde da også godt gang i en Gråkrage. Havde det ikke været for varmeflimmeren og det ekstremt skarpe eftermiddagslys havde jeg fået nogen ekstremt gode billeder ud af det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar