Vietnam, dag 8, Mount Langbian og Ta Nung Valley

Huh... det har været lang tid undervejs nu, men der er en del at se til på Gedser Fuglestation! Heldigvis har jeg fået andre til at tage mig af den blog, så i kan få et rigtigt langt indlæg om muligvis den bedste dag på Vietnam-turen!

Vi vågnede op til informationen om at blæsten fra dagen før endnu ikke havde lagt sig. En tung skygge lagde sig over mit humør for i dag var meget vigtig. Det var nemlig den eneste dag vi skulle besøge Mount Lang Bian, hvor der gerne skulle hentes et par arter ovenpå gårsdagens nedtur.

Vi kørte op ad bjerget i det nok mest kommunistiske køretøj jeg nogensinde har siddet i. Firkantet, og kun akkurat udstyret med det der var brug for. Vi blev sat af og begav os på den egentligt eneste længere gå tur, indtil videre på rejsen. Vinden blev bestemt ikke svagere af at komme højere op og den første del af turen gennem fyreskov var meget fugletom. En enkelt Skovskade af en anden race end man er vant til.

Eurasian Jay, ssp. leucotis

Endelig nåede vi til noget rigtigt montane evergreen forrest der var et helt specielt target her, men inden vi fik sat noget lyd på, kom der en Red-billed Scimitar Babbler forbi. Fed art som jeg missede dagen før, da jeg forgæves forsøgte at fotografere White-cheeked Laughingthrush. Desværre blev der heller ikke noget billede af Babbleren. Efter lidt tids venten havde vi held med target arten: Collared Laughingthrush! Den kom godt nok elendigt, men det er jo åbenbart kendetegnende for hele den gruppe fugle. Jeg fik dog set hovedet og lidt af kroppen. Nok til at se hvor fantastisk en fugl det er! Den findes kun her og på Mt. Bidoup, hvor den skulle være mere almindeligt, men det er mere afsides. Inden vi bevægede os videre fik vi turens tredje obs af Rufous-capped Babbler og det første billede, hvor man faktisk ser fuglen!

Rufous-capped Babbler

Fantastisk følelse at vinden ikke fik lov til at ødelægge det hele!
Vi kom ind i hvad der føltes som en tunnel af tæt krat og pludselig kunne vi høre et kald, som vi havde sukket efter dagen før: Grey-crowned Crocias! Der gik ikke lang tid før vi havde dem lige rundt om os. Da guiden kunne se dem og pegede blev jeg noget overrasket da de ikke så ud dom jeg havde regnet med, men fandt så ud af at det jeg kiggede på var en Rufous-backed Sibia (ssp. eximia, som ikke har den rufous-back fuglen er opkaldt efter og står til split). Der gik dog ikke lang tid før jeg havde fundet de to crocias der var i flokken og vi fik dem monster godt! Arten var i 56 år kun kendt ud fra tre eksemplarer indsamlet af en svensker og først opdaget igen i 1994. Mount Lang Bian er i modsætning til den Ta Nung Valley ikke en af de lokaliteter den ses mest på, så det var en glædelig overraskelse!

Grey-crowned Crocias

I krattet et par meter længere fremme blev jeg opmærksom på en lille og meget aktiv fugl og her begyndte pulsen først at stige for mig! Jeg fik glimt af gult og gråt i kikkerten og prøvede febrilsk at få noget ordentligt af den med kammeraet, men godt blev det ikke. Der var tale om en art jeg havde glædet mig uhyggeligt meget til: Ash-throated (Leaf-)Warbler. En fantastisk phyll, ca. med form og størrelse som en Fuglekongesanger, men med langt mere gul krop og et hovede der er helt gråt. For at citere min medforfatter her på bloggen: "Som et farveprint der løb tør for blæk". 

Ashy-throated (Leaf-)Warbler

Ashy-throated (Leaf-)Warbler

Inden vi nåede det sidste stykke af stien mødte vi en mixed flock mere, hvor det lykkedes mig at pille White-bellied Erpornis ud som ny art og guiden fandt en Mountain Bulbul. De sidste hundrede meter op til toppen af Mount Langbian var stejle og vi valgte at tage en snackpause før vi vendte om, mens vi prøvede Collared Laughingthrush igen, som guiden havde hørt. Denne gang fik vi to individder og den ene lykkedes det mig at fotografere denne gang! Men kønt blev det ikke!

Collared Laughingthrush

Der manglede stadig nogle gode arter på listen, men til sidst blev vi nødt til at vende om. Guiden, der boede ved Cat Tien i lavlandet var begyndt at fryse ret meget med de kølige vinde. Hvis man ikke var der kunne det muligvis lyde som en dårlig undskyldning fra en umotiveret guide, men det var det bestemt ikke! Stolt gammel soldat som han var skulle der meget til før det påvirkede ham, så han må virkelig have frosset!
Der var lidt mere liv i nåletræs-delen på vej tilbage og vi fik set både Chestnut-vented Nutatch og en anden lille en som vi hørte først. I starten af rejsen ænsede jeg den ikke, men så en dag begyndte jeg at efterligne dens kald, som når man hører en god sang i radioen og begynder at synge med uden at tænke over sangtitlen eller kunstner. Og hvor man i det tilfælde ville udbryde "Wow! Sledgehammer på P4" faldt ti-øren for mig og jeg udbrød: "Wow! Hvidbrynet Løvsanger!". Hvilket jo ikke var så mærkeligt når vi stod midt i dens vinter-udbreddelse.

Chestnut-vented Nutatch

Hvidbrynet Løvsanger, en af mange på turen!

Lige inden vi stod på bilen igen for at køre ned kom en han og hun Large Niltava forbi! Her er der tale om den lokale ssp. decorata, hvor hunnen i modsætning til nominat-racen har blå hætte. Stor tak til Jens Thalunds billed-beskrivelser på Netfugl!

Large Niltava, ssp. decorata, hun

Large Niltava, ssp. decorata, han

Og så en Mugimaki Flycatcher. En art der blev set en del gange på turen, men aldrig særlig godt.

Mugimaki Flycatcher, hun.

Og så tilbage for at spise frokost.
Om eftermiddagen skulle vi hævne gårsdagens oplevelse i Ta Nung-valley! Jeg var spændt da blæsten der ødelagde dagen forinden ikke helt havde lagt sig. Heldigvis kom konen ved den lille gård/hus-med-stor-køkkenhave, ud og viste os en fugl der sad i et træ. Jeg fangede mig selv i negativt at tænke: "nåh det er nok bare endnu en Ashy Drongo", men i træet sad den fineste White-throated Rock Thrush , han! Det er begyndt at gå op for mig, at ligegyldigt hvor man er i verden, så har de lokale, der bor ude i naturen, en eller anden fornemmelse af hvad der er spændende og hvad der er død-almindeligt, som i Peru hvor en lokal vendte en hel dag for os. Så en gang i mellem kan det betale sig at lytte til dem.

White-throated Rock Thrush, han.

Da vi kom ned i dalen var der stille, hvilket var bedre end larmende blæst! Og der gik ikke lang tid før vi kunne høste den art som lokaliteten er kendt for, Grey-crowned Crocias! Den var lige så fantastisk som tidligere i dag på bjerget og endnu en gang færdedes den sammen med den lokale race af Rufous-backed Sibia.

Grey-crowned Crocias, denne gang i flottere farver. Bemærk nr. 2 i baggrunden.

Rufous-backed Sibia, ssp. eximia, der viser den ikke-rufous ryg

Rasten af eftermiddagen var stille, men vi fik to af de andre potentielle split for plateauet, Black-throated Sunbird ssp. johnsi, som vi havde haft tidligere og så Blue-winged Minla, ssp. orientalis, der var ny!

Black-throated Sunbird, der trods sit lange næb tager en smutvej ind til nektaren...
Bemærk det fantastiske bryst i en anden rød farve en den på nakken.

Blue-winged Minla, ssp. orientalis. Så vidt jeg kan udlede fra billeder er den her mørkere på oversiden (ryg, nakke, hovede) end de andre racer.

På næsten obligatorisk vis sluttede vi af med en flok White-cheeked Laughingthrush, denne gang med et lidt bedre billede.

White-throated Laughingthrush, én af mange.

New Lifers: 11