lørdag den 4. januar 2014

Hanstholm for anden gang

Jeg var hjemme ved en ven efter at have set mellemhakkeren ved Gram Slotspark. Der skulle jeg overnatte til den 04 januar 2014. Jeg havde snakket lidt med min far, om at han også godt gad at se ismågen og sneuglen oppe nordpå. Jeg havde jo været der den 22 december, men gad godt derop igen. Så vi aftalte at han hentede 05.00 i Moltrup hos vennen, mit alarm drillede lidt, så jeg nåede ikke at få morgenmad. ØV. Men kursen sat i Sommersted, hvor vi skulle finde Aleks Lund, der også skulle med.
Hanstholm blev ramt omkring 08.00, hvor der holdt en masse biler. Men da ismågen ikke var til at finde til at starte med, så valgte vi at køre lidt rundt på de forskellige pier. En af gråmågerne fandt vi hurtigt, den stod bare og nød morgenen. Den blev bestemt til 2K
 

Efter at have ledt lidt mere efter diverse måger, blev uglen meldt ud. En hurtig beslutning lød på sneugle først. Sneuglen sad vold langt væk, og gjorde det derfor svært at fotografere den. Heldigt at jeg har nogen billeder af den fra den 22 januar! Derefter tilbage til havnen igen. Hvor ismågen ret hurtigt blev fundet fint flyvende det sædvanlige sted. Det var ny art til Martin Liebermann, Niels Peter Møller Jensen og Aleks Lund. Så tillykke til dem ;) 



Efter jeg for anden gang i denne juleferie, havde set disse 2 "hvide" vidundere, skulle vi prøve at se om vi kunne være heldig med en topskarv, som var set dagen før. Topskarven gad ikke at vise sige frem ved roshage, men derimod rigtig fint træk af rødstrubet lom og et par suler, så det var ganske udmærket. 
Efter lidt tid ved roshage, tog vi turen ind mod havnen igen, men valgte lige at stoppe lidt før. Dette skulle blive en rigtig god idé, fordi jeg fandt nemlig en flok på hele 9 sortgrå ryler, på noget affaldshalløj lidt vest for roshage. Dette var en ny art for Aleks Lund, så det var rigtig fint. Derudover var der en olieskadet lomvie ;(


Som sidste stop, før vi begav os den lange vej sydpå igen. Skulle vi lige se om vi kunne finde den hvidvinget måge. Der skulle kun gå 20 minutter, før undertegnede finder en flot 2K rastende med en gråmåge, så det var helt unik. Hele dagen i dag, har der været rigtig godt gang i den med dværgmåger, så derfor får i også et billede af den.



Vi havde hørt, at slamdepotet også kunne give noget spændende. Så det prøvede vi. Der var en flok snespurve, som vi rundende dagen af på!
En masse nye årsarter blev det til for mit vedkommende, så det var helt fint. Så var der kun den lange tur hjemad igen.........
NPM, AL, LIE, AnHL

fredag den 3. januar 2014

Endelig Mellemhakker efter 4 stive forsøg

Nu skrev kalenderen 3 januar 2014, og endnu engang havde jeg planer om at tage til Gram for 5 forsøg. Denne gang var det ikke med bus, men med den lokale Niels Peter Møller Jensen.
Klokken 08.00 hentede han mig på troldhøj, hvorefter vi satte kursen mod Gram. Han havde været der en enkelt gang før, hvor jeg jo havde rundet de fire. Men tiden i bilen gik stærkt, da Niels Peter altid er en venlig og imødekommende mand. Så inden jeg fik set mig om, parkerede vi lige uden for Slotsparken.
Da vi var kommet hen til den velkendte bakke, var klokken lige rundet 08.40, og vi var klar til at det denne gang skulle lykkes!!! Der var omkring 10-20 mennesker i alt på bakken den formiddag.
Klokken runder ca. 09.00, da en fra bakken for et opkald af Stinne Austrup, som havde valgt at stå nede for bakken i selve Ellesumpen. Hun havde lige set den kort på en af træerne dernede, så nu skulle vi være 100 procent koncentreret. Stemningen ændrede sig på bakken, og vi var bare klat til at det skulle være nu. Der gik yderligere 25 min, hvor jeg tænkte "nu ser jeg den kraft..... ikke igen". Kort efter ser jeg en større fugl, (det skal lige siges, at der havde været mange drossler, finker og mejser denne morgen) og kan godt se det er en af anderledes fugl. Den lander på den anden side et højt bøgetræ, og 3 sekunder efter råber en mand "DEN ER HER", det får fuglen op at flyve igen. Men denne gang sætter den sig endnu bedre, og alle på bakken er glade. Vi nyder den i yderligere 30 minutter, hvor den var rigtig medgørlig og fotogen. Det var mere omgivelserne der gjorde, at det knivskarpe billede ikke blevet hentet ind i dag!
Turen hjem gik meget hurtigt, og Niels Peter og undertegnede var rigtig glade for denne fantastiske oplevelse. Så lykkedes det endelig, efter hele 5 forsøg. Jeg var godt nok også ved at blive træt af den bakke, og det udgået træ:)
                                                                  Her har vi så kræet.

Vi stoppede lige ved Christiansdal på vejen, hvor en flok kernebider hyggede sig. Ellers så vi pibesvane, sortkrage og huldue som de federe arter på turen. Så alt i alt en rigtig fed oplevelse. Tak for turen Niels :)

lørdag den 7. december 2013

Efter to måneders pause!

Efter ikke at have været ude at se på fugle siden uge 42 og efter tabet af cirka 3500 billeder, var det på tide at tage en tur til Sorø-sø og omårdet omkring for at prøve at finde nogle siskner og lignende. Jeg tog ned til søen, hvor der var masser af måger og ænder, spændende! Men det gav kun sølvmåge, hættemåge, stormmåge, gråand og blishøne... Jeg gik op af søens bred, hvilket kun gav nogle grønsiskner og bogfinker. Efter at have undret mig over hvad jeg lavede ude i minus temperaturer og hvorfor jeg overhovedet tog afsted, kom der en fed havørn forbi lavt henover mit hovede og forsatte om bag nogle træer, fed oplevelse, meeeeeen uden billeder, øv. Dog fornyede det håbet og i det mindste var der ikke gået koldbrand i mine fingre... endnu.

Jeg tjekkede alle træerne for siskner, og håbede på hvidsiskner, men igen kun grønsiskner. Ellers gav et hurtigt tjek af søen Stor skallesluger, Troldand og Toppet Lappedykker, men ingen af dem indenfor foto-afstand. Da jeg stod og tjekkede søen hørte jeg noget kalde, et enkelt-tonet piv fra træerne, jeg tjekkede det, det viste sig at være en træløber-type, jeg prøvede at komme den på nært hold, men den krøb hele tiden på skygge-siden af træerne, jeg gav lidt op og stillede mig midt på stien, efter fem minutter, der føltes som en time i kulden kom den frem og jeg fik nogle OK billeder.

Korttået Træløber
Mens jeg tog billeder landede der en flok siskner oppe over mig og jeg tjekkede dem, grønsisken, grønsisken, grønsisken, GRÅSISKEN, jeg tjekkede den, det lignede en almindelig Stor Gråsisken og det var det. Efter noget tid kom der to fugle, og dem tjekkede jeg selvfølgelig også, den første fugle: Stor Gråsisken, den anden fugl: Stor Grås... vent, den virker meget lys. Jeg tog nogle halvdårlige billeder, som nok bedst kan vise det jeg så. Efter at have iagttaget dem igennem længere fløj de ind mod Flommen og forsvandt. Den første fugletur i lang tid kastede alligevel lidt af sig. Da jeg så kom hjem bestemte jeg den så til Stor Gråsisken, men er der nogen der er i mod beslutningen så sig endelig til!







søndag den 3. november 2013

Rømø i blæsevejr

Begge Husskader blev fotodokumenteret!
Personer: Andreas Bennetsen Boe

Med det stærke blæsevejr der har været på det sidste besluttede jeg mig for at tage en tur til Havneby for at se hvad vinden havde båret med sig. Jeg startede med at gå ned langs diget mellem Helm Odde Marsk og Havneby Kog. Vinden var over 10 m/s og vindstødene langt kraftigere, så jeg begyndte at tvivle på at jeg overhovedet ville se noget... I samme øjeblik hører jeg 20 meter længere henne ad stien noget skræppe fra busken og dér sad der 2 Husskader! Nej, det er ikke en joke, jeg blev glad for at se dem. Husskade er ikke særlig almindelig på Rømø, det var min nr. 3 og 4 for øen, så tænk lige over det næste gang i indtaster den i DOFbasen uden kommentar!
Videre nede i kogen stod en hel del gæs og vadefugle, da vanstanden ude i marsken var meget høj. Gæssene blev tjekket igennem, men jeg måtte give op på vadefuglene, fordi vinden rev så meget i scopet. Jeg gik derfor over diget for at tjekke de få fugle der stadig stod i marsken. Min opmærksomhed blev dog hurtigt fanget af en lille klump der kæmpede i de meter-høje bølger lige ud for mig. Allerede inden jeg fik hævet kikkerten var jeg ikke i tvivl om at det var en svømmesneppe, og hvis årstiden ikke allerede havde slået det fast, blev jeg helt sikker på Thorshane da jeg så billedet. Jeg kunne desværre ikke melde fuglen ud da min telefon var løbet tør for strøm...
Fuglen fløj efterfølgende mod nord i retning af Havneby. Jeg prøvede at genfinde den, men det mislykkedes. Jeg blev dog trøstet med en Dværgmåge, der legede i bølgerne ude ved Sylt-færgen.

Uge 42, ungdomslejr.

Ungdomsmedlemmer: Andreas Bennetsen Boe, Anton Herrig Liebermann, Emil Blicher Bjerregård, Jeppe Fonnesbo, Malthe Kvistgård Kristensen, René Worup Rørbæk, Ragnar Smith og Rasmus Momme.

Nu er det jo efterhånden et stykke tid siden, at det har været efterårsferie, men så mange fede fugle på en ungdomslejr, må bare ikke gå i glemmebogen. Jeg vil desuden prøve at proppe så mange billeder i indlæget som muligt så der ikke er nogen tvivl om at DOFungdom faktisk ser det som vi siger at vi ser.
Vi ankom søndag om eftermiddagen, de fleste med offentlig transport og mig i bil. Der var godt med fugle i området trods det sene tidspunkt og vi fik set: Vandrefalk, Dværgfalk, Skærpiber, en sen Digesvale og en fejlfarvet (leucistisk?) Grågås!
Derefter stod den på indkøb, hvor der blev tanket op på feltroulader.
    
Dagen efter startede godt ud, med en del trækkende fugle, heriblandt arterne flere af arterne fra dagen før, plus Bjergvipstjert, Hedelærke og Stor Korsnæb, som var ny art for flere ungdomsmedlemmer inklusiv undertegnede. Her lidt dokufotos fra morgenobsen:


   
Senere på dagen hentede vi så cykler og cyklede til Hvidbjerg Strand for at lære noget om dykænder med Rasmus Strack, der var dog ikke mange fugle på havet, så da der efter noget tid blev meldt Brun Løvsanger fra TDC rykkede alle lige med det samme. Vi fik kræet, men den blev næppe set særlig godt af nogen, men hvem bliver ikke glad for at se en SU-phyl? Jeg kunne personligt ikke få mine hænder ned resten af dagen!
Så blev det mandag, hvor der ikke skete det store, fra morgenobsen kan en Sortgrå Ryle nævnes. Nogle valgte at tage på Grønningen, hvor de fandt en Sølvhejre, som endte med at blive træffets sjældneste fugl fundet af et ungdomsmedlem. Dette hold tog videre ind til Reginevej, hvor Ragnar genfandt den Gransanger ssp. tristis, der tidligere var blevet set på stedet.
Foto: Anton Herrig Liebermann
Foto: Ragnar Smith
Tirsdag startede også meget stille ud og mindede til at starte med meget om mandag, så vi besluttede os for at forlade morgenobsen, hvorefter nogle tog til Grønningen og andre tog til Skallingen. På Skallingen blev en Enkeltbekkasin trådt op, men ellers var der ikke det store. Holdet på Grønningen så bl.a. Agerhøne, Ringdrossel og Sortgrå Ryle. En udmelding om Hvidbrynet Løvsanger på Reginevej, gjorde at alle rykkede hurtigt hjem til Blåvand, fuglen blev genfundet og fotograferet. Den var ny art for flere og selv den afdæmpede nordjyde René trak lidt på smilebåndet! Kort efter blev der meldt Ørkenstenpikker fra hukket, og så var alle på farten igen! René, Anton, Emil og hoppede ind i min bil og de andre fandt lift og cykler. DOFungdom blev de første twitchere på stedet, der kunne nyde den flotte han.
Så blev det onsdag, dagen hvor vi skulle hjem. En del cyklede ind på Reginevej, mens andre luskede i mosen, der blev trådt endnu en Enkeltbekkasin op, pludselig bliver der dog udmeldt en Fuglekongesanger, som fik alle til at vende tilbage til stationen i en trolig fart! Alle fik den at se og det blev den perfekte afslutning på en fantastisk fuglelejr.

Jeg vil på flere af deltagernes vegne sige tak til lederne: Vicky Knudsen, Asger Lykkegård Møldrup og Christian Wodstrup Christiansen. Desuden tak til finderne af alle de fede fugle og de andre som hjalp med at informere DOFungdom om udmeldinger.
For at fælge op på sidste indlæg, har jeg nu fået svar fra Dan Cake: Deres tigerroulade indeholder ikke rigtig tiger, så med mindre man føler sig snydt, kan man blive ved med at spise den med god samvittighed!

søndag den 20. oktober 2013

Feltroulader, en anmeldelse.

Kakao, marcipan, tiger eller hindbær? Ja, der er mange roulader at vælge imellem når man står i supermarkedet og overvejer hvad man har lyst til på morgenobsen. Dette indlæg vil selvfølgelig forsøge at afdække spørgsmålet: Hvilken en er den bedste? Men dertil skal det også siges at bare fordi en måske er bedre end de andre, kan det være meget trættende at spise den samme mange dage i træk, så følg det kendte kostråde, spis varieret, og prøv en anden roulade end den bedste i ny og næ.
Under det nyligt afholdte felttræf havde jeg heldigvis masser af tid til at afprøve nogle forskellige roulader fra det udvalg man finder i Blåvands Superspar og Superbrugs. Den første der kom med i felten var Nordthys kakaoroulade. En meget god roulade til en længere dag ude, da den simpelthen er for tung til at spise i en omgang. 3/4 dele inde i den ellers velsmagende roulade måtte jeg se mig nødsaget til at smide resten ud da jeg ikke havde nogen måder at gemme den på i felten og på ingen måde var i stand til at færdiggøre den.
Der findes jo som sagt mange varianter af roulader, og mange af dem indeholder frugt. Jeg er personligt ikke fan af dette påfund, og det er jeg ikke ene om, jeg erindrer fra feltrouladens spæde dage, hvordan et ungdomsmedlem smed sin hinbær-roulade efter en anden, da der simpelthen bare ikke var flere, som gad spise af den. Det skal dog siges at disse kan fås i et miniformat, som er yderst velegnet til felten pga. størrelsen! Men der er bare ikke gods nok i seks små roulader til en hel dag i ude, så det kan blive en dyr løsning. Af andre og mere luskede roulader der indeholder frugt, er der marcipanrouladen. Det fremgår ikke af navnet, men kun med småt beskrivelsen at denne indeholder abrikosmarmelade, en substans der har sværget sin tilværelse til at ødelægge gode roulader og fragilitéer. Derfor sørg for at undgå marcipanrouladen!
Til sidst kommer vi til min personlige favorit: Dan Cakes tigerroulade. Jeg afventer p.t. svar fra Dan Cake om hvorvidt den faktisk indeholder tiger, så den kan spises af naturinteresserede med god samvittighed. Det gode ved denne er for det første at den er helt fri for frugt. Overraskende nok kom jeg igennem hele rouladen uden nogen kvalmende følelse til sidst og det er det der gør at selvom den er 5 kr dyrere end de andre, er suverænt den bedste!

Et mere seriøst og fugleorienteret indlæg om uge 42 vil snart følge. I mellem tiden skal det siges at Pandion og andre ornitologiske medier kan føle sig frie til at bruge denne anmeldelse.

onsdag den 25. september 2013

Kongeederfugl ved Børstrup Hage - En finderberetning

Kongeederfugl 1K+ F, 23/9 - 2013, Børstrup Hage

Der er gode dage og dårlige dage. 23/9 – 2013, var afgjort en af de bedre. Jeg havde i løbet af weekenden luret lidt på vejrudsigten for mandag. Der var meldt om god NV-vind 11-13 m/s fra morgen til omkring 2-tiden, fra derefter aftagende til 8 m/s, stadig NV-retning, i Gilleleje. Det så godt ud, og tænkte jeg ville tage op og kigge lidt, da jeg regnede med der ville komme lidt kjover og måske en Sodfarvet Skråpe. Inden jeg stod der oppe, blev der meldt om Thorshane ved Korshage, hvilket vidnede om det ville have været rart at stå ved nordkysten hele dagen. Desværre var det som sagt en mandag, og jeg havde et par biologitimer, der lige skulle overstås. Jeg stod derfor først på Børstrup Hage 1040, men heldigvis havde jeg ikke gået glip af andet end en Almindelig Kjove. Det var allerede folk på plads som JiC, JAE, BoP og BJO. Efter min ankomst var det dog ganske død, og der skete nærmest intet. Der gik lidt Fløjlsænder, Alkefugle, enkelt lommer samt et pænt vadefugletræk. Ved 12-tiden er folk dog trætte af den kedelige havobs, så folk går, undtagen BJO og jeg. 1207 sker det så. En mellemstor flok med Ederfugle kommer tæt på land, ca. 100 meter ude, tjekker den igennem, og ser en "Ederfugl-hun", men den er "kraftedeme lille" tænker jeg. Det måtte være en Kongeederfugl hun, men det kunne bare ikke passe, og slet ikke så tidligt. Jeg kan dog kun sammenligne den med hanner, da jeg har fokus forrest i flokken. Kort efter kommer et par hunner op, og ser tydelig sammenligning. Jeg tør næsten ikke sige at der kommer en Kongeederfugl, og fremtvinger noget i retningen af "tjek den der lille Ederfugl i flokken", til BJO. BJO svarer med det samme Kongeederfugl hun. Fuglen lignede en 1K Kongeederfugl hun. Lille "Ederfugl", ikke varmt brun, men helt kold i farven (tyder på 1K), slank bygget fugl, smilet sås(ja så godt kom den!)! Utrolig heldigt smider flokken sig ud for os, og vi ser på den fra 1207-1218. Jeg kradser en feltskitse ned, men det bliver ikke noget ret godt. Herefter flyver den mod vest, og ses ikke mere. Vi har mellemtid meldt den ud på birdcall og birdalarm. JAE fortæller at han tidligere på morgen 730 så en sandsynlig Kongeederfugl hun, men ikke sikker. Han fortæller, at det må den samme som hans, og han føler sig ret sikker nu. Dengang røg den vest, men sås langt ude. Dog er flokken fløjet øst på igen, så at fuglen skulle komme igen, virkede sandsynligt. Et par stykker småtwitchede fuglen, bl.a. JL, men forgæves. Herefter sker der ikke noget specielt, og vinden tog af, så jeg smuttede. Det lignede vitterligt en 1K-fugl, men 1K-fugl i september (tidligt!), er en SU-sag. Den røg i bogen som 1K+, da den nok aldrig ville blive godkendt som 1K-fugl.

(EBB)