Efter ikke at have været ude at se på fugle siden uge 42 og efter tabet af cirka 3500 billeder, var det på tide at tage en tur til Sorø-sø og omårdet omkring for at prøve at finde nogle siskner og lignende. Jeg tog ned til søen, hvor der var masser af måger og ænder, spændende! Men det gav kun sølvmåge, hættemåge, stormmåge, gråand og blishøne... Jeg gik op af søens bred, hvilket kun gav nogle grønsiskner og bogfinker. Efter at have undret mig over hvad jeg lavede ude i minus temperaturer og hvorfor jeg overhovedet tog afsted, kom der en fed havørn forbi lavt henover mit hovede og forsatte om bag nogle træer, fed oplevelse, meeeeeen uden billeder, øv. Dog fornyede det håbet og i det mindste var der ikke gået koldbrand i mine fingre... endnu.
Jeg tjekkede alle træerne for siskner, og håbede på hvidsiskner, men igen kun grønsiskner. Ellers gav et hurtigt tjek af søen Stor skallesluger, Troldand og Toppet Lappedykker, men ingen af dem indenfor foto-afstand. Da jeg stod og tjekkede søen hørte jeg noget kalde, et enkelt-tonet piv fra træerne, jeg tjekkede det, det viste sig at være en træløber-type, jeg prøvede at komme den på nært hold, men den krøb hele tiden på skygge-siden af træerne, jeg gav lidt op og stillede mig midt på stien, efter fem minutter, der føltes som en time i kulden kom den frem og jeg fik nogle OK billeder.
|
Korttået Træløber |
Mens jeg tog billeder landede der en flok siskner oppe over mig og jeg tjekkede dem, grønsisken, grønsisken, grønsisken, GRÅSISKEN, jeg tjekkede den, det lignede en almindelig Stor Gråsisken og det var det. Efter noget tid kom der to fugle, og dem tjekkede jeg selvfølgelig også, den første fugle: Stor Gråsisken, den anden fugl: Stor Grås... vent, den virker meget lys. Jeg tog nogle halvdårlige billeder, som nok bedst kan vise det jeg så. Efter at have iagttaget dem igennem længere fløj de ind mod Flommen og forsvandt. Den første fugletur i lang tid kastede alligevel lidt af sig. Da jeg så kom hjem bestemte jeg den så til Stor Gråsisken, men er der nogen der er i mod beslutningen så sig endelig til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar