Den 27. Juni stod jeg op klokken 0530 GMT+2, for at blive afhentet af den lokale Itai Shanni, som arbejder for Eilat Ringing Center. Forventningerne var ikke SÅ høje da det var sommer og fuglemængden var ikke så stor (Itais ord, ikke mine). Vi satte os i bilen og først på listen var at få checket ørkenfuglene ud, så vi besluttede at køre 40 km nord til en kendt hærfuglelærke-lokalitet. Påvej derop besluttede Itai at vi liiiige skulle checke en anden lærkelokalitet som er et halvkendt sted for Dunn's lærke, Tyknæbbet Lærke og Hærfuglelærke. Da vi nåede derud var der ikke en eneste fugl... Overhovedet. Men efter noget tid bremser Itai op og checker en fugl der spæner rundt foran os. Vi kigger begge på den halvstore beige fugl: Bingo! Hærfuglelærke. Et ret så usædvanligt sommerfund, og til og med en juvenil fugl, forklaringen er at efter at fuglene er flyvefærdige laver de noget der hedder på engelsk: Post-breeding spreading, altså de strejfer rundt omkring for at komme væk fra yngleområderne, hvilket betyder at alt kan ske i sommermånederne i Israel.
Hærfuglelærke |
Lille Ørkenlærke i de tidlige morgentimer |
Vi kørte videre derfra tilfredse med udbyttet, hvor vi så får øje på en stor sort-hvid fugl, vi tænker kollektivt: Stork? Vi stopper bilen og får kikkerten på den - Ådselsgrib. Der er 15 par i Israel, hvor tre af dem er i Eilat, fedest maaaaaand! Vi kører videre for at tage hen til en kendt lokalitet for Sodfalk, der er 100 par af dem, alle i Eilat/Negev. På vej derud stopper vi så, da jeg spotter nogle lærker, som raster blandt nogle sten, Ørkenlærke.
Vi tager tilbage til bilen og checker stederne for eventuelle Sinai finker, og lærker, men ingenting udover en familieflok af ørkenhøns.
Et stykke nede ad vejen kører vi ned af en mindre vej for at finde de Sodfalke som yngler der, sidevejen vi kører ned af er meeeeeget mere fuglerig, med 12 Ørkenlærker, 20+ Ørkenhøns og en enkel Hvidkronet Stenpikker. Vi parkerer for enden af vejen og begynder at checke bjergene om igen for Sodfalke, Itai med skop, mig med min trofaste Leupold. Efter 30 minutters frugtløs søgning spotter jeg en lille mørk falk - Sodfalk, vi får skop på den og det er nok en af de fedeste falke nognesinde. Itai fortæller så at det er meget usædvanligt at den er oppe at flyve så sent på morgenen - klokken var cirka 0800, men de plejer at være aktive ved solopgang og nedgang, ellers raster de i skyggen i flere timer, på nær når noget større end en Palmedue kommer for tæt på territoriet, hvor den så letter for at jage truslen væk.
Vi kører så tilfredse videre mod Northern Beach, hvor vi vil forsøge at genfinde gårdagens 5. fund af Sodfarvet terne, fundet af selvsamme Itai. På vej derhen af en mindre sidevej, ser vi en lys, langhalet fugl, hvor Itai træder bremsen helt i bund - Arabisk Larmdrossel! Fed fugl, men den forsvandt ud i ørken og vi forsatte turen mod Northern Beach. Da vi når derhen, sidder der allerede to andre, den ene Israels svar på Munken og en lokal birder, begge forsøger at genfinde den Sodfarvede Terne, men de havde ikke set den, i forvejen var der en håndfuld Brilleterner og Hvidkindede Terner, mens en Bengalsk Terne patruljerede langs stranden. Itai fortalte at der plejede at være langt flere Bengalske Terner, men den er mere fåtallig nu.
Jeg stiller mig med Itais skop, som den snylter jeg er og forsøger at bidrage med eftersøgningen. Efter at have fundet en ny Bengalsk Terne, skanner jeg mod højre og får øje på en stor mørk fugl, som jeg straks genkender "I have a shearwater here, probably Cory's" De finder den, men vi ser den ikke så godt, den forsvinder ud mod horisonten i gen. Kuhls Skråpe en halvsjælden skråpe som ses i relativ små antal, selvom man kan få et ret højt antal, hvis man tager ud på havet og chummer, hvilket minder mig om at de Kuhls Skråper der ses i Aqaba-bugt er af den atlantiske art, (Cory's/Atlantisk skråpe) og ikke som man ville forvente, middelhavs-arten (Scopolis/Kuhls Skråpe), hvilket er mærkeligt da dem man ser på den israelske middelhavskyst er Scopolis/Kuhls/middelhavsracen. Efter noget tid uden gevinst, forsætter mig og Itai mod den sidste destination: de legendariske K20 Salt Pans.
Vi kører derud og vi bliver mødt af et væld af fugle, Hvid Pelikan, Sandterne, Rovterne og Namaquedue som det mest specielle. Vi køre rundt om K20, hvor vi så ser flere sandterner, en enkel Hvidvinget Terne og shitloads af Stylteløbere! Af andre specialiteter var der en masse Flamingoer og Dværgryle.
Notes: Brugte det meste af aften ude på North Beach hvor jeg fik Bengalsk Terne og Brilleterne i mega godt lys. Af specielle ting var fire(!) Bengalske terne.
Og på vej hjem fik jeg Ringdue der så vidt jeg ved skulle være et sommerhit og det har senere vist sig at være det første sommerfund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar