fredag den 23. oktober 2015
Roshage i 12 m/s NNV
Vejret var simpelthen for godt til havfugle, til at jeg kunne lade være. Jeg var pp klokken 07.30 ved Roshage. Der var allerede +10 mand, og jeg fik mig placeret på min stol. Allerede inden 30 minutter var gået, var en 1k sorthovedet måge trk nø i bogen. Så det tegnede jo rigtig godt. Jeg havde dog sat mig op til stormsvaler og skråper, så jeg blev lidt skuffet på den front, men alkefuglefronten var forbløffende denne dag. Blåvand meldte hurtigt om både stor og lille stormsvale, også er det jo man ærger sig over, at køre 3 timer, i stedet for 1,5 time. Men jeg blev siddende, og kæmpede. I morgentimerne var havet fyldt med v trækkende suler, men det døde ligeså stille ud. Storkjoven blev også en af de første sjove fugle, som vi i løbet af dagen blev gæstet af hele 3 fugle. Af andre fugle kan nævnes, 5 sortstrubet lommer, 1 sodfarvet skråpe, 6 fløjlsænder, 3 dævrgmåger og nu til alkefuglene. Det blev jo en helt vild alkefugledag, og vi så alle alkefugle der er mulige i det danske farvand, pånær selvfølgelig den sjældne polarlomvie. Jeg fandt dog aldrig tejsten i mit skop, men observatøren ved siden af mig, så den rigtig godt. Størstedelen af alkefuglene var alke med over 2000 fugle! Lomvie var lidt mere fåtallig i dag, med kun ca. 20 fugle. Søkongen kom rigtig langt ude, og er indtastet i dofbasen som 0-obs, men det var jo sådan en. Den spøjse lunde blev dagens lyspunkt, da den kom klokken 12.08 i mellemdistance i perfekt medlys. Hvor en mindre alkefugl med gråligt ansigt lige pludselig kom ind i scopfeltet. Den fulgtes med 4 alke, og her kunne størrelsesforskellen og det grå frontparti studeres rigtig pædagogisk. Den kom så godt, så næbbet og de grå undervinger kunne anes, derfor bestemt til 1k. Den lagde sig på vandet NV for Roshage, men grundet enorme bølger kunne den ikke ses liggende. Obsen sluttede klokken 18.40, og jeg var parat på en hjemtur, som hev de sidste krafter ud af mig. Stormsvaler må jeg have til gode :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar