tirsdag den 27. januar 2015

Dag 1 - Færøerne

- 26. Januar

De sidste to dage heroppe på Færøerne har stået på birding. Vi landede tidligt om morgen og ankom til Tórshavn om formiddagen der hvor vi skulle bo. Jeg tog ud med kikkerten for at gå en runde i området, det blæste voldsomt, så mængden af fugle var begrænset. Jeg tog først ud til en andedam, hvor der rastede 25+ gråænder og 8 troldeænder, men ingen sjove fugle. Jeg tog så videre til nogle fårefolde, hvor der også var et lille vandløb, der holdte der to vindrosler, 30+ stære, 8 klippeduer, tre stenvendere og tre dobbeltbekkasiner (ssp. faeroensis???) blev jokket op. På vej ned mod havet begyndte det at regne og det vrimlede med stære. Den færøske stær er en endemisk race og standfugl. Den adskiller sig ved at være meget større og mørkere i grundfarven og er meget almindelig i Tórshavn. Ellers fandt jeg i alt 6 solsorte, 19 gråspurve, en kaldende Fuglekonge i en tætbevokset have og hørte to Gærdesmutter. Jeg nåede ned til havet og der var en del fugle ude på havet, og måger rastende på skærerne. Jeg stod ude ved et udsigtspunkt i godt og vel 40 minutter og det gav en 1k Dværgfalk, Islom vdr, Ederfugl en mass, 40 stenvendere blandet med Sortgrå Ryle, Tejste, en Mallemuk,  Sølvmåge, Stormmåge og enkelte Svartbag. Jeg kunne mærke at regnen og blæsten blev hårdere, så jeg vendte om og gik tilbage.

Dobbeltbekkasiner ssp. Faeroensis, find den tredje fugl, for jeg kan ikke
Jeg fik smidt de billeder jeg havde taget over på computeren, fundet nogle handsker frem og besluttede mig så at smutte ned mod skibslejet i Tórshavn for at tjekke for eventuelle måger. Jeg var noget knap 300 meter inden så en afvigende måge der kom flyvende henover husene, jeg fik kikkerten på den og det viste sig at være en arketypisk gråmåge 2k, jeg skyndte mig at fumle kamera frem, men den var ved at forsvinde og jeg fik kun nogle få meget dårlige dogmefotos. Kort efter jeg mødte min farbror og hans kæreste, som tilbød mig et lift ned til havnen. Jeg blev sat af ved kajen, hvor Smyril-færgen lægger til, men der var ikke så mange måger, derimod var der store mængder af topskarv, godt og vel 35 stk fouragerede der og ellers var der nogle enkelte tejster. Ellers var det sparsomt med fugle inde i havnen og jeg søgte ud mod fyret. Da jeg ankom fik jeg øje på tre gæs, hvor den ene af dem var grågås, mens de to andre afveg! Jeg skyndte mig at få kikkerten op og krydsede fingrer for at det kunne være Sædgås (lol), men nej det var to Kortnæbbet gæs, de lod til at være ret tillidsfulde og gik stille og roligt væk. Fra fyret kunne jeg se Tejst, Ederfugl, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Hvidvinget Måge 2k, Sortgrå Ryle, og Topskarv


Kortnæbbet Gås og Grågås
Den Hvidvinget Måge var jeg ret glad og jeg besluttede mig at få skaffet mig nogle dogmebilleder, så jeg gik ned mod skærerne og krydsede fingrer for at den ikke fløj op. Jeg kom der ned og den rastede der stadig gudskelov. Jeg klickede løs og fik nogle ok billeder, men regnen tog til og vinde begyndte igen at stige i styrke. Jeg forsatte op langs kysten i godt og vel 1 time, hvilket gav yderligere: Toppet Skallesluger, Sule og Alm. Ryle. Jeg stoppede da jeg kunne mærke at det blev liiidt for sindsygt og min kikkert var blevet meget våd. Efter færøske standarder var det en ok tur



Hvidvinget Måge 2k? Kommentere gerne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar